Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Magnifico
eller 3 kampe om ugen
Der mangler 12 runder og 4 aflyste kampe. Og vi forudsætter, at der ikke skal spilles europæisk, cup eller landskampe. Spiller man weekend og midtuge hver uge, kan det afvikles på halvanden måned.

NHL-drengene ville sige piece of cake...
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Slettet(042125212608)
Hvis man afviklet 2 kampe om ugen i Juni, kan man nå at afvikle 8 kampe plus en ekstra for de hold med en i hånden. Så ja det vil kræve 6 uger som jeg også skriver for eller skal der afvikles 3 kampe i uge 23, 24, 25, 26 og nr. 13 kamp d.30/6 for de hold med en tilbage.
Skrevet af Magnifico
Ja, man skal starte med en midtugerunde d. 19-20. maj. Herefter kan de 12 runder og 4 aflyste kampe afvikles hver weekend og midtuge, med sidste runde tirsdag d. 30. juni.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Slettet(042125212608)
Caroe

Jeg er ret sikker på det er et krav at turneringer skal være færdigspillet senest på den dato. Der er også flere der har nævnt den som sidst mulige slut dato.

Det ville også være grotesk da mange hold potentielt kan miste vigtige spillere på skæringstidspunktet og vil have direkte svært med at stille med komplette kampdygtige hold. Den form for kaos vil absolut ikke være tilrådeligt.
Skrevet af Magnifico
Den 30. juni fremhæves pt. som slutdato, da der netop er en del kontrakter, der udløber på dén dato. Og det kan give juridiske slagsmål, som man ikke har brug for i en i forvejen yderst kompliceret situation. Dermed ikke sagt at datoen er mejslet i sten, men i skrivende stund er det udtrykt som deadlinen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
PL er endnu værre end Serie A mht at få lukket turneringen ned. Selv med bekræftet corona blandt spillere og nu også en træner, insisterer man på at fortsætte. Money talks.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Faberge
Fransk fodbold er også suspenderet nu, det tyske fodboldforbund vil gøre det samme og Everton har sendt alle i karantæne. Det må være et spørgsmål om timer inden at PL også bliver lukket ned. Jeg tror, EM bliver flyttet og de europæiske turneringer aflyst, så de hjemlige ligaer kan blive afviklet. Hvis de overhovedet kan dét.

EDITH: Og så fik UEFA taget sig sammen til at suspendere CL og EL.
En fisselatte, tak.
Skrevet af Janus
Så længe der ikke er en bedring i udsigt mht til smitten er alle planer ligegyldige. Luk alt ned og se på mulighederne sidst i april måned.
Skrevet af Interforlivet
@FD: Det kan da også sagtens være at jeg er lidt for dystopisk her. Jeg er i øvrigt helt med på hvori "faren" består og at den altoverskyggende målsætning relaterer sig til den efterhånden famøse graf med den "venlige" bue.

Jeg ser bare nogle omstændigheder som stadig gør mig lidt ængstelig omkring den nære fremtid.

1: Det danske sundhedsvæsens mangel på resurser.

Vi har ganske rigtigt et glimrende sundhedsvæsen i Danmark. Men vi skal samtidig også huske på at sundhedsvæsenet netop er et af de offentlige systemer som er blevet udsultet allermest siden Anders Fogh (ikke for at give ham det personlige ansvar alene men mere for at sætte en skæringsdato) fik indført neoliberalistiske tilstande i dansk politik. Siden er der blevet brugt en massiv omgang penge og kræfter på at tilgodese det private Danmark på bekostning af det offentlige. Så ja, vi taler om et velfungerende system, men vi taler også om et system som i resursemæssigt øjemed er i knæ.

2: Det mistillidsprægede forhold mellem politikerne og befolkningen.

Onsdag aften stod Mette Frederiksen og proklamerede at vi som danske borgere skulle stå sammen for at komme ud af denne humanitære krise. Hun betonede samtidig væsentligheden i at udvise solidaritet og altså vægte fællesskabet før egne interesser. For et par uger siden var hun med til at koordinere et "angreb" på venstre som skulle gennemføres under finansforhandlinger på Christiansborg for skatteborgernes penge. Jeg tror ikke man skal undervurdere hvor lidt troværdighed nutidens politikere - og herunder vores kære statsminister - har blandt den brede befolkning. Og det tror jeg godt kan være med til at gøre den fælles mission meget vanskelig. For der skal jo altså ikke særligt mange "afhoppere" til for at gøre den fælles indsats med lukning af dele af DK utilstrækkelig.

3: Covid-19s evne til at sprede sig

Jeg har meget lidt medicinsk faglighed. Men i min optik lader det til at vi har at gøre med en virus som er så smitsom at det kommer til at kræve en helhjertet indsats fra hele befolkningen hvis vi skal opnå målet om at ramme den "venlige" af de to grafbuer. Og den alvor tror jeg simpelthen ikke er gået op for rigtig store dele af den danske befolkning endnu.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Interforlivet

Jeg har arbejdet i den sektor i en årrække, hvis man følger anvisningerne så skal vi nok komme nogenlunde helskindet igennem krisen, uden alt for mange unødvendig tab.

Det er rigtigt nok den er blevet udsultet af en grotesk neoliberal tankegods, som alt andet i samfundet, men på trods af det er det stadig langt mere velfungerende end rygtet vil lade sig vide.

Pt. kan vi ikke sige hvilken graf vi lander på, for reelt operere man altså med flere end de to simplificerede grafer. Men jeg er ret overbevist om efter at have spenderet tid i den sektor, at lytter folk kommer vi meget tæt på den grønne. Men det kræve også at panik holdes nede på et minimum og at folk ikke samles unødvendigt meget.

Man bliver nød til at mane til ro, der er rigeligt til os all hvis vi holder hovedet koldt.
Skrevet af Rossoneri
Det er rigtigt nok den er blevet udsultet af en grotesk neoliberal tankegods, som alt andet i samfundet...

Eller måske snarere venstrefløjens evige kamp for mere bureaukrati.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Er der nogen der er årsag til bureakrati så er det om end nogen de neoliberale tosser.

Glem ikke at neoliberale tanker har spredt sig som pesten langt ind i de socialdemokratiske ranker, det var trods alt en hvis soc. dem der snakkede om konkurrencestat og andet idioti.
Skrevet af Rossoneri
Det har du vist misforstået godt og grundigt.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Det er vist dig der har en grundlæggende misforståelse af hvad neoliberalisme er for en størrelse.

Så hvis man ikke kan se det neoliberale tankegods i de politiske partier, den førte politik, så lever man Godtnok med nogle gedigne skyklapper.

Enorm del af lovgivningen de sidste 20-30år er gennemsyret af det. Læs den igennem og det er soleklart hvis man har læst op på neoliberalisme inden.


Skrevet af Rossoneri
Det er jo helt fjernt at tilskrive en liberal tankegang (hvis en sådan da findes i dansk politik) øget kontrol, dokumentation og bureaukrati.

Omend mere eller mindre alle politikkere umiddelbart har en interesse i løbende at gøre statsapparatet endnu mere altomklamrende, så er det trods alt venstrepartierne der skubber hårdest bag på den vogn.
Skrevet af Nerazzurri
AFT og LLR gjorde nu deres. Der er ingen danske regeringer i min levetid, der kan prale af at have nedbragt bureaukratiet, tværtom. NPM som det praktiseres i de dele af det offentlige jeg har arbejdet i, har på nogle områder været en god ide, mens det på andre har været på grænsen til det hjernedøde og hæmmende.


@I4L
1: Det danske sundhedsvæsens mangel på resurser.

Vi har ganske rigtigt et glimrende sundhedsvæsen i Danmark. Men vi skal samtidig også huske på at sundhedsvæsenet netop er et af de offentlige systemer som er blevet udsultet allermest siden Anders Fogh (ikke for at give ham det personlige ansvar alene men mere for at sætte en skæringsdato) fik indført neoliberalistiske tilstande i dansk politik. Siden er der blevet brugt en massiv omgang penge og kræfter på at tilgodese det private Danmark på bekostning af det offentlige. Så ja, vi taler om et velfungerende system, men vi taler også om et system som i resursemæssigt øjemed er i knæ.


Det er på grænsen til ævl. Vi kan godt blive enige om at der mangler ressourcer i sundhedsvæsenet, i hvert fald ift. ønsket om at alle skal have den bedste behandling uanset hvad. Det vil jeg gerne vove at proklamere ikke kommer til ske i min levetid. Men at det skulle være udsultet i neoliberalismens tegn er noget ævl. Der var Lars Løkkes miniliberale korstog under AFR, der fik øget kapciteten i DK, men økonomisk var tosset. Ellers er en området blevet tilført en stadig større del af det offentlige budget. Der er andre årsager end neoliberal udsultning til der mangler penge.


3: Covid-19s evne til at sprede sig

Jeg har meget lidt medicinsk faglighed. Men i min optik lader det til at vi har at gøre med en virus som er så smitsom at det kommer til at kræve en helhjertet indsats fra hele befolkningen hvis vi skal opnå målet om at ramme den "venlige" af de to grafbuer. Og den alvor tror jeg simpelthen ikke er gået op for rigtig store dele af den danske befolkning endnu.


Nej, det er også derfor ændringen af epidemiloven blev vedtaget i går, med omfattende begrænsninger af vores borgerrettigheder.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
Skrevet af Flying Dutchman
@ I4L

Jeg tager dine overskrifter, så det ikke bliver en tekstvæg.

1: Det danske sundhedsvæsens mangel på resurser.

Det er i bedste fald en overdrivelse. Jo, sundhedsvæsenet har da også mærket besparelserne her og der - og jo, det har formentligt også været for meget end hvad godt er. Men der er en grund til, at de fleste europæiske sundhedsvæsener skeler mod hvad der sker i Danmark og resten af Skandinavien. Selvom vi til enhver tid kan blive enige om, at sundhedsvæsenet langt fra kører på alle cylindre, så er det en tilsnigelse at påstå, at der er tale om "[...] et system som i resursemæssigt øjemed er i knæ".

2: Det mistillidsprægede forhold mellem politikerne og befolkningen.

Det er meget muligt - men jeg tror nu nok at a) de fleste har fattet alvoren af Corona, uanfægtet hvad politikerne måtte mene og b) blandt andet derfor også efterlever de nyeste tiltag mod selvsamme.

3: Covid-19s evne til at sprede sig

Jeg tror nu nok, de fleste har fattet alvoren af det - og dem der ikke har, gør snarest.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Hvis ingen har fattet alvoren, må det ske nu. Danmark lukker hermetisk alle sine grænser kl. 12 i morgen. Ingen kommer ind. Kun danskere på rejse, der skal hjem.

Miltæret sættes ind ved grænserne.

Holy moses.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af TR1986
Frem til den 13. April
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af Acheron 3
Så blev også Vlahovic testet positiv.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
annonce
0