Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Interforlivet
Ifølge bold.dks rygtemølle fører Barcelona kapløbet om Tonali.

Lad os håbe at det forbliver et rygte. Han skal blive i Serie A!
Skrevet af Nickdkinter
Han bliver i Italien. Dog kommer det an på hvor hårdt krisen kommer til at mærke de italienske hold.
Skrevet af Rossoneri
Ifølge bold.dks rygtemølle fører Barcelona kapløbet om Tonali.

Det er at sidestille med den halvfulde tosse der står foran Netto.

Skal man tro Romano, er der tre klubber med i kapløbet; Inter, Juve og Milan. Spilleren selv ønsker Milan, men det er tvivlsomt om vi kan finde pengene. Derudover tror jeg også i højere grad, at Szoboszlai bliver hentet til den plads.

Inter og Juve kan derimod sagtens klare det fee der, med forbehold for corona-korrektioner, ligger i lejet €35-45m.

Spørgsmålet er dog hvad Inter vil med Tonali. I mit univers udfylder han samme rolle som Barella. Førstnævnte er dog mere teknisk velfunderet.

Et andet bud er, at han skal spille foran forsvaret. Men køber man virkelig en reserve til den slags penge? Brozovic må jo anses som klar starter. Seneste melding går da også på, at Inter har tilbudt kroaten en ny kontrakt til €4,5m årligt.
Og vil Tonali selv acceptere en plads på bænken? Ikke mindst i lyset af, at Sensi også kan spille 6er.

I Juve giver han bedre mening. Han ville, efter alt at dømme, kunne få relativt meget spilletid, på en midtbane der ikke er imponerende (relativt ift resten af holdet).

Her ser jeg igen Tonali som 8er. Faktisk ville han som type, passe virkelig godt ind i Sarris tanker.

Personligt håber jeg også, at han bliver i Italien og skal man tro hans egne, hans agents og Cellinos udtalelser, er det da også planen. Sidtnævnte håber i øvrigt at se Tonali fortsætte karrieren i enten Napoli eller Roma, så de to skal naturligvis heller ikke udelukkes.
Skrevet af Martinovic
Har han ikke mest spillet 6´er i Brescia? Jeg ser ham mere som en arbejdshest end som et teknisk vidunder.

Skal han spille i Milan, vil jeg mene, at han skal spille 6´er og skubbe Bennacer op som venstre mezzala.

Jeg ser ham ikke i Inter af samme årsager som dig.

Han vil passe bedst i Juve, men det må blive på bekostning af Pjanic.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Har han ikke mest spillet 6´er i Brescia? Jeg ser ham mere som en arbejdshest end som et teknisk vidunder.

Jo, han spiller primært 6er i en diamant. Man kan så diskutere om det er hans optimale position. Selv sammenligner han sig jo med Gattuso (som type). Her vil jeg mene at hans optimale rolle er som to-vejsspiller. Det handler først og fremmest om roller og både Inter og Juve spiller med en pivot i den rolle, og her ser jeg lidt Tonalis kvaliteter spildt - i hvert fald på et større hold.

Skal han spille i Milan, vil jeg mene, at han skal spille 6´er og skubbe Bennacer op som venstre mezzala.

Altså, pt spiller vi jo med to centralt på midtbanen, så det vil givetvis være i en tandem med Bennacer.

Spørgsmålet er naturligvis hvilket system Rangnick bringer med sig. Det kan være alt fra 3-5-2, 3-4-3, 4-4-2 og 4-3-1-2. Ja, han kan egentlig også vælge at fortsætte med den 4-2-3-1 vi pt benytter.

Han vil passe bedst i Juve, men det må blive på bekostning af Pjanic.

Det har jeg svært ved at se. Ryger Pjanic, tror jeg de sætter alle sejl ind på at hende Jorginho. Desuden har Bentancur vist virkelig gode takter på den plads, så det ville undre, hvis Juve bruger en masse penge på en plads hvor de har en kommende stjerne i forvejen.
Skrevet af ilpolpopogba
Rossoneri:

Har du læst noget om jorginho (link?) eller bare en fornemmelse?

Jeg kan slet ikke se at jorginho skulle være manden der købes ind til juves midt. Der er tale om pogba, SMS eller Tonali. Godt nok en flad fornemmelse, hvis man sku ende ud med jorginho
la vecchia signora
Skrevet af Rossoneri
@ilpol
Nej, ingen håndfaste rygter. Men det lugter af en skilsmisse med Pjanic og så ville det være oplagt med Sarris favoritspiller.

Tænker dog, at SMS og Pogba ikke har noget at gøre med Jorginho. Tænker at de to er alternativer til Tonali.
Skrevet af ilpolpopogba
Rosso:

Hvis Pjanic ryger, måske. Men synes det er en nedgradering og håber din mavefornemmelse er helt off :)

Med tanke på at Juve ejer 6-7 midtbanespillere, tænker jeg at både en SMS/Tonali/pogba og jorginho virker som et overkill. Men hvis det er i forbindelse med Pjanic skulle forlade juve, tja måske. Håber det sgu ikke
la vecchia signora
Skrevet af Rossoneri
@ilpol
Tja, hvis vi taler en midtbane med fire pladser, er det vel næppe overvældende rent numerisk.

Dertil kommer, at Matuidi er 33 år, mens juryen vel stadig er ude omkring Ramsey og Rabiot.

I mine øjne, mangler Juve helt klart en to-vejsspiller med kvalitet. Tonali er ikke der endnu og det siger sig selv, at Pogba og SMS er et niveau over. Men de bliver satme også dyre og har Juve pengene i den størrelsesorden.
Lønomkostningerne er jo eksploderet de seneste år og både SMS og Pogba vil givetvis kræve lønninger der kun overgås af Cristiano. Pogba ville endda nok kræve en løn i et leje der ligner portugiserens.
Raiola skal jo også have til salt til et æg.

Jeg undrer mig faktisk også over, at du ikke er begejstret for Jorginho. Det er jo en spiller der kender Sarris filosofi ud i detaljerne og som ville kunne gå direkte ind som starter.
Skrevet af Rossoneri
@ilpol
Men jeg kan da glæde dig med, at Jorginhos agent i gpr udtalte, at det lugter mere af ny kontrakt i Chelsea end transfer til Juve.
Skrevet af ilpolpopogba
Rosso:
Ja der er nogle aldrende på midten, men matuidi har fx lige fået forlænget (i Juve er man jo ikke rigtig gammel i en alder af 33 ;)).
Vi kan hurtig blive enige om at midten mangler kvalitet qua resten af holet, og man har (med få undtagelser) en overflod sf middelmådige midtbanespillere i juve målestok. Og her synes jeg jorginho vil ryge ind under den kategori.
- jeg vil have en midtbanespiller fra øverste hylde og så må juve betale den pris. Her er sms dyr men ikke urealistisk.
Pogba er sværere, men han kommer ALDRIG i nærheden af CR7s løn. Den løn kan “retfærdiggøres” grundet hans status som én af spillets bedste spillere igennem tiderne og deraf al den merværdi han kommer med i brand, sponsorater, ja selv “followers”. Juve har oplevet et boost på det kommercielle på den transfer.
- bevares, det ville pogba også skabe, men slet slet ikke i det niveau. Han vil måske kunne få en løn ala de ligt, og det ville godt kunne lade sig gøre. Jeg tror dog han ender i Madrid.

At jorginho kender sarris filosofi, er mig egentlig også ligegyldig. Sarri får ikke de spillere han kunne ønske sig til sit spilkoncept og derfor tænker jeg at Sarri og juves veje bør skilles.
la vecchia signora
Skrevet af Rossoneri
Han vil måske kunne få en løn ala de ligt, og det ville godt kunne lade sig gøre.

Jeg ville blive meget overrasket, hvis Pogba (og Raiola) accepterer en lønnedgang. Mit bud er, at Pogba mindst vil kræve en løn i omegnen af €20m net.
Skrevet af OC
Nu spørger jeg lidt tøvende, men har Juve råd til en topspiller? Lønniveauet i truppen er ved at briste, og truppen har velvilligt gået ned i løn, hvilket er ´smukt´, men ikke nødvendigvis er et sundhedstegn som vi ser i Roma. Sidst men ikke mindst så var/er der flere rygter om, at Ronaldo er på vej videre fordi man ikke har råd (skal ikke kunne sige, hvor sandt det er), og så skal man pludselig ud og erhverve endnu en spiller til De Ligt-løn?

Jeg har svært ved at se det, men gad vide om der kommer endnu en Exor donation ud af det blå.
La prende Vecino.
Skrevet af S4lv4
Nu spørger jeg lidt tøvende, men har Juve råd til en topspiller? Lønniveauet i truppen er ved at briste, og truppen har velvilligt gået ned i løn, hvilket er ´smukt´, men ikke nødvendigvis er et sundhedstegn som vi ser i Roma. Sidst men ikke mindst så var/er der flere rygter om, at Ronaldo er på vej videre fordi man ikke har råd (skal ikke kunne sige, hvor sandt det er), og så skal man pludselig ud og erhverve endnu en spiller til De Ligt-løn?

Jeg har svært ved at se det, men gad vide om der kommer endnu en Exor donation ud af det blå.


Med seneste transferhistorik og -strategi in mente er det overvejende sandsynligt, at en eventuel transfer (i første omgang) skal finansieres via moderselskab / koncernforbundne selskaber - enten via udvidelse af kapitalen, gældsnedsættelse/gældskonvertering eller via af sponsorater. Eventuelt en kombination af flere.

Jeg kan forstå, at klubben gerne vil på et "væksteventyr" og ekspandere deres fanbase, forretningsgrundlag mv. Men der følger omkostninger med - her og nu. Foreløbigt omkostninger som majoritetsaktionærerne - direkte eller indirekte - har afholdt.

Det bliver spændende, om man når i mål med projektet.
Skrevet af Magnifico
Du behøver ikke tøve, OC. Dit spørgsmål er validt nok.

Juve’s økonomiske situation er nemlig ikke længere så god, som den var engang. Dette skyldes en meget aggressiv strategi fra et økonomisk synspunkt. Og hvis den ikke resulterer i de forventede resultater på kort tid, risikerer Juve at komme i UEFA’s søgelys.

Halvåret 2019/20 sluttede med et minus på 50,3 mio euro. Samme halvår i 2018/19 resulterede i et plus på 7,5 mio euro (- dog endte hele forrige regnskabsår med et minus på 40 mio euro).

Dette skyldes til dels det nye omfordelingssystem for Serie A’s-tv-rettigheder, som påvirkede negativt med 6,5 mio euro, men langt værre er udgifterne til lønninger: De steg med 30 mio på kun ét halvår, dels pga nye dyre indkøb, men også grundet "generøse" kontraktfornyelser samt et fald i afskrivninger på 11 mio euro.

Med de tal, der er til rådighed indtil videre, risikerer Juventus i tilfælde af eliminering fra Champions League og uden profitable spillersalg inden den 30. juni at afslutte den aktuelle sæson med et meget stort underskud, anslået omkring 150 mio euro. Og så er der ikke medregnet evt. tab forbundet med corona-krisen, som potentielt kan være betragtelige.

Og så begynder Juve for alvor at komme i konflikt med UEFA’s FFP, hvor de virkelige problemer kan komme i den næste sæson, 2020/21. Her kan Juve dog - paradoksalt nok - reddes af coronoa-krisen, hvis UEFA suspenderer FFP totalt.

Så kan ejere/aktionærer komme med flere penge ved en aktieudvidelse (udvanding), men det er spørgsmålet, hvor længe disse vil være med på den galej, hvor man finansierer et "væksteventyr" med voldsomme stigninger i driftsomkostninger, inkl. deraf følgende repressalier fra UEFA, uden en umiddelbar udsigt til afkast.

Ergo, således skulle man ud fra en normal økonomisk analyse ikke mene, at Juve har råd til at spendere formuer på nye, dyre spillere nu og her. Men fodbolden er ikke altid lig med normaløkonomi, så man ved sgu aldrig helt...
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af ilpolpopogba
Rosso:
Pogba og i særdeleshed raiola kender juves størrelse. Uanset pogbas brand er han naturligvis klar over, hvad man tjener i serie a og juve og der får du IKKE 120 mio om året medmindre du er Ronaldo. Så kan du blive i Premier league og nyde dine tv penge.
Med al respekt for pogba, skal han lige gå et gear ned hvis han forventet at få en løn der er 2-3 gange dybalas og buffons i hans storhedstid. Han er midtbanespiller

OC:
Sundhedstegn, roma? Jeg er ikke helt med? Corona og vin, du ved :).

Jeg er helt overbevist om, at juve har råd til pogba. Se link:
https://www.clbold.dk/nyhed/generelle/top-10-de-hoejest-loennede-stjerner-i-serie

Mandzukics høje løn er væk
Khedira skal bare afsted
Rabiot, ramsay - en af dem ryger
Higuain - farvel.

alle tunge lønninger, og ved afgang af 1-2 udover mandzukic, så er juve godt med.


Mag.: én ting kan du være sikker på, og det er juve er nogle af verdens bedste når det kommer til transfers.
Sidste sommer solgte juve, breddespillere, talenter og cancelo for omkring 1,2 mia. kr.
og der er stadig en del spillere at tage af (perin, rugani, pjaca - og dertil kommer breddespillere ;))
la vecchia signora
Skrevet af Rossoneri
@ilpol
Helt uenig.

Selvfølgelig tager ikke Pogba ikke til Juve for en mindre kontrakt.

Og sagen med Juve er jo netop at de har betalt de lønninger de andre klubber ikke har ville. De Ligt, Rabiot, Ramsey og, for så vidt, Cristiano er jo spillere der er taget til Juve overvejende af økonomiske årsager.

Selvfølgelig er de også taget til klubben pga de sportslige ambitioner. Men fælles for alle fire er, at Juve tilbød økonomiske pakker, som andre klubber ikke ønskede at være med på. Herunder fx et absurd sign-on fee til Rabiots agentmor, som var et ufravigeligt krav fra sønnike.

Pointen er, at Juve har skabt en enorm svær situation for sig selv, hvor fantasilønninger er blevet hverdag for middelmådige spillere (i en storklubs perspektiv) og talenter der stadig er netop dét.

Den virkelighed kender både Pogba og navnlig Raiola selvfølgelig også. Og naturligvis er det denne standard Raiola vil basere sine krav på.

At tro man kan få Pogba på en kontrakt der ligger meget under de €20 om året, mener jeg er semi-naivt. Vi taler trods alt stadig om et beløb der er 40% under Cristiano og ikke engang dobbelt op på en knægt som De Ligt.

Pogba er en verdensstjerne, der er i stald hos Raiola. Det kræver dybe lommer.
Skrevet af ilpolpopogba
Rosso:

Muligvis ikke, men så kommer han ikke til Juve.
- det er utopi af pogba (og raiola) hvis det forventes at juve bare kan trumfe og forhøje pogbas vanvittige løn. Det er ikke real Madrid. På trods af atdet er Juve, er vi i Italien. Og hvis han har forventninger om 120 mio, så kan han blive væk.
Han er blevet en dårligere spiller siden juve havde ham, og så forhøjes hans løn ikke bare, fordi United/England har været retarderede med deres lønniveau. Det tror jeg faktisk de fleste spillere er klar over, at man får mere i læn i PL + PSG, Real end i alle andre klubber.

De Ligt ses som en investering for de næste 10-15år og skal nok blive gevinst. Rabiot og ramsey var gratis og derfor kunne lønnen blive det højere

Kald du det naivt, jeg synes det er åndssvagt at tro at pogba skal have i det leje.
“Ikke engang dobbelt så højt som de ligt”? - hvis CR7 ikke havde været i juve og nogen påstod at en spiller skulle have “ikke engang det dobbelte” af den højest betalte spiller, tsk tsk.

Igen, jeg har “forsvaret” Ronaldos vanvid løn. En af spillets bedste spillere NOGENSINDE, naturligvis skal en top5-10 spiller på sin position ikke havde i nærheden af det beløb. - måske, MÅSKE hvis han var top5-10 på sin position igennem historien, raiola eller ej.

- MEN leger vi med den hypotese at pogba er blevet evnesvag med årene og ikke ved noget om økonomi, så kommer han ikke til juve og så er det SMS eller Tonali man går efter

la vecchia signora
Skrevet af Rossoneri
@ilpol
Det er da bestemt et realistisk scenarie (at Pogba ikke kommer til Juventus).

Jeg er bestemt ikke ajour med hvad der sker bag de lukkede døre på ledelsesgangen i Torino. Dermed kan jeg heller ikke vurdere hvordan de anser Pogbas værdi (såfremt det er et emne).
Hvis du ligger inde med viden om, at Paratici og co. kun vil tilbyde Pogba en kontrakt der er mindre end den nuværende, så er du i hvert fald mere end velinformeret end mig.

Juventus har dog i de senere år betalt "over the top" ift hvad andre klubber var parate til.

Kombineret med, at Raiola altid henter monsterkontrakter til dine spillere, kan man nok være sikker på, at Pogbas næste også bliver af den kaliber.
Skrevet af ilpolpopogba
Rosso:

Det er nok det mest realistiske scenarie.

Nu læser du, hvad du vil læse. Samtidig med at du prøver at blive lidt smart at høre på.
Jeg skriver til dig at han ikke ender med at få 120 mio om året i juve, som du er stålfast på. Han kan sagtens ende med mere end de Ligt men ikke, næsten det dobbelte af serie a’s næstbedst betalte spiller.

Du er OVERBEVIST om at pogba får MINIMUM 120 mio om året, når jeg så er overbevist om at han ikke får det, skal jeg have min daglige gang hos Juve før det jeg siger er validt, alt imens dit bare står tilbage som fakta? Okay, så.

Ville det ikke være en monsterkontrakt i serie a, hvis pogba fik, lad os sige 80 mio om året? Han skal op på 120 mio?
Samtidig skal raiola nok tage sig betalt i sign on fee. Jeg tror ikke du skal regne med at raiola vil brænde broer/gøre sig uvenner med en klub som han igennem tiden har tjent rigtig mange penge ved (og nej, jeg er godt klar over juve ikke blacklister ham, men en forhandling er noget nemmere fremadrettet hvis der ikke er dårlig stemning over en gammel handel)
la vecchia signora
annonce
0