Ja, det er som bekendt altid let at være bagklog. Jeg har dog hele tiden holdt på, at Sarri og Juve var det forkerte match.
Jeg ser andre steder, at man bebrejder Sarri, at han er låst i sit koncept. Men det er jo det man får med Sarri - han er koncepttræner.
Jeg står tilbage med undren over hvad der skete sidste sommer.
Kunne ledelsen i Juve virkelig ikke se, at truppen ikke passede til Sarri-ball, når nu det var ret klart for de fleste?
Holdets altoverskyggende stjerne, har været en direkte hæmsko for trænerens planer.
Jeg synes først og fremmest, at den forgangne sæson og den efterfølgende fyring, falder tilbage på ledelsen i Juve.
Deres analysearbejde er simpelthen til dumpekarakter.
Man må dog også stille spørgsmålet til Sarri. Kunne han virkelig ikke se, at han ville få svært ved at få succes i Juventus?
Jeg synes i bund og grund, at det er en ærgerlig situation for italiensk fodbold. Sarri har været eksponent for en slags fodbold der henrykte fans og neutrale iagttagere verden over. Nu er spørgsmålet hvem der tør tage chancen med ham igen, efter to fejlslagne ophold på to sæsoner.
Måske ham og ADL bare skulle få det ud af verden og indrømme/indse, at det var en fejl at slå op. Jeg tvivler dog på at det sker.