Snak

Jeg kan ihvertfald tilslutter mig limoncello og cigaretter!

Samt Pizza selvfølgelig! Der er over 1000 pizzeriaer i Napoli og de ved hvordan den bliver velsmagende.

dertil læste jeg også at specielt havnen skal man ikke gå ned til efter aftenens frembrud som turist - kan jeg dog ikke bekræfte

Der er nogle mindre behagelige lommer langs havnen, men ikke værre end så mange andre steder. Jeg er forholdsvis immun over for sådan noget. Ellers kan jeg egentlig godt følge din beskrivelse af byen, selvom jeg dog havde tre gode dage i den, men husker også bedst naturen omkring og turen videre derfra mod La Spezia.

Jep. Sidste gang var for omkring ti år siden, ved Gallipoli (som også er en fed by), men har også lagt vej forbi Bari, Otranto og Manfredonia tidligere. Nationalparken omkring sidstnævnte er i øvrigt virkelig smuk - og har i øvrigt Europa´s ældste valfartssted dedikeret til ærkeenglen Michael. Puglia hænger historisk meget sammen med Sicilien, så det var næsten et must for mig af kigge langs.

Tak for info. Har du været i Lecce, Matera og/eller Altamura i Puglia?

I Puglia er der også perlerne Locorotondo, Alberobello og Polignano A Mare.

@ Mag

Jeg mener, at Lecce var én af dem, der glippede - men jeg er ikke sikker. Jeg har ikke været i Matera eller Altamura (jeg havde ikke engang hørt om sidstnævnte før nu), men begge er skrevet på listen.

Jeg er som bekendt pjattet med Italien, men il mezzogiorno kan bare noget helst specielt. Jeg foragter normalvist ellers ordet, men det føles mere autentisk. Et liv, betinget af de mange foregående generationer, hvor regler, love og hvad enten de beslutter sig for i Rom eller Bruxelles ikke betyder nær så meget som traditioner, religion og folks egne moralske og etiske regelsæt. Alt det bliver bare mere og mere udtalt, jo længere sydpå man kommer.

Eksempelvis har én af færgerne mellem Villa San Giovanni og Messina tidligere været brugt i Norge. Det ved jeg, fordi alt står på norsk - deriblandt sikkerhedsinstrukserne. Jo jo, der er noget nødtørftigt italiensk til dem, der virkelig interesserer sig, men hvor man i de fleste andre lande som noget af det første ville skifte teksterne ud til det sprog, der bruges i landet, har man dernede enten udsat eller helt glemt det. Det er jo ikke vigtigt - i hvert fald ikke så vigtigt som at cafeteriet har en espressomaskine og kan servere arancine. Så længe der ikke er en enorm flittig sikkerhedsinspektør, som kigger forbi, så må pendlerne håbe på at kaptajnen kender Messina-strædets ikke helt ufarlige farvand, og ellers lynhurtigt lære hvad "I tilfelle ulykke..." er på italiensk.

TR: jeg har godt hørt at napolitanske pizzaer skulle være helt fantastiske og skulle ikke tåle sammenligning med de danske forsøg på sådanne.

Varulv: du har helt ret, men havde hørt det forekom ofte dernede, men har som sagt ikke selv oplevet noget.

Der findes en napolitaner i udkanten af København der laver pizzaer der nærmer sig dem man får syd for Rom. Jeg har ikke været i Napoli, men det er den bedste pizza jeg har fået i Danmark.

Old Bull: har du navn på stedet?

Venter også i spænding på svar fra Old Bull.

Der er sket meget med pizza i DK de seneste ti år, men prisen er også fulgt med. Giver da gerne lidt mere for det bedre, men en pizza skal jo ikke koste 100kr. Min erfaring er, når man har knækket koden til dejen, at det er bedst at lave dem selv. Især hvis du har en stenovn, som er en af mine store drømme for fremtiden.

En rigtig calcio fan er naturligvis pizza snob så jeg venter også spændt på Old Bulls svar.

Det gør mig altid harm at se italienske flag på pizza stederne ude på Vestegnen. Garanterer jer for at der aldrig har stået en ærlig Italiener i de "restauranter"

Ps: nu vi snakker om bl.a. Sicilien så kan jeg varmt anbefale Syracuse. Dejlige restauranter, Romersk historie og flotte kvinder. Det bliver ikke bedre.

"Ægte italiensk pizzAria". En klassiker.

Da Basso i Lyngby kan anbefales. Ejeren stammer fra Sicilien, og de begyndte at servere pizze i slutningen af sidste år. Det er hurtigt blevet favoritten herhjemme.

Haha, ja - om det er et A eller et E i pizzeria er allerede en kæmpe vink med en vognstang om her er tale om en biks drevet af italienere eller ej.

@ FD

Tak for yderligere info. Historien med færgen er sigende.

Jeg mener, at Lecce var én af dem, der glippede - men jeg er ikke sikker. Jeg har ikke været i Matera eller Altamura (jeg havde ikke engang hørt om sidstnævnte før nu), men begge er skrevet på listen.

Alle italienere kender Pane Altamura, som er DOP-registreret og går helt tilbage til romerriget. Det er en delikatesse dernede. Og ifølge italienerne er det landets bedste brød - hvis ikke verdens bedste :-) Det smager også pragtfuldt.

I Toscana er brød ellers jævnt kedeligt, fordi det meste er uden salt. Toscanerne siger selv, at det er for ikke at tage smagen for dét ovenpå brødet, hvad enten det er pålæg, olie eller sugo. Sandheden er mere, at de har vænnet sig til saltfri brød, som går helt tilbage til bykrigene mellem Pisa og Firenze, hvor havnen i Pisa blev lukket for florentinsk import, deriblandt salt. Florentinerne begyndte derfor at bage brød uden salt, og accepterede den nye smag, som har hængt ved lige siden og spredt sig til hele Toscana fra hovedstaden. Af samme grund er det svært at opdrive saltet smør i Toscana.

I flere andre regioner er saltfrit brød også ganske normalt i dag. Det skyldes ikke kun lokale krige, men også det faktum, at salt tidligere var en dyr vare, som man kun kunne købe i specielle butikker, der i øvrigt også solgte tobak. De gik - og gør det stadig - under navnet Sale e Tabacchi, med det karakteristiske sorte og nummerede T-skilt, som man også i dag ser overalt i Italien.

Personligt køber jeg altid Pane Pugliese - en fællesbetegnelse for saltet brød fra Puglia - i Toscana, da det er det nærmeste, man kommer Pane Altamura, hvis opskrift og navn er beskyttet, og skal komme fra Altamura.

https://www.greatitalianchefs.com/features/pane-di-altamura-bread-puglia

Pizzeria vs pizzaria...

Diskuterede det engang med en fyr, der ikke var italiener. Han påstod hårdnakket, at det hed pizzaria - med pizza i ental og ikke pizze i flertal - for, som han sagde... "Det hedder jo heller ikke pølservogn, vel?".

Giver da gerne lidt mere for det bedre, men en pizza skal jo ikke koste 100kr.

Hvis du vil have ordentlige italienske råvarer, kan en god pizza i Danmark godt snige sig op i nærheden af en hund som takeaway. I hvert fald i København og omegn. Dermed ikke sagt at prisen nødvendigvis afspejler kvaliteten. Men det kan faktisk godt være en indikator.

Min erfaring er, når man har knækket koden til dejen, at det er bedst at lave dem selv. Især hvis du har en stenovn,

Selvom en pizza indeholder relativt få ingredienser, er det svært både at købe eller selv lave en god pizza herhjemme, er i hvert fald min erfaring. Alle ingredienser spiller en afgørende rolle - selv vandet og luftfugtigheden - og så er der jo også håndelaget, hvor det er umuligt at kopiere en ægte, uddannet pizzaiolo/a. Stenovn hjælper på resultatet, men er ingen garanti.

Jeg vil lige slå et slag for en pizza-variant fra Rom, der hedder Pinsa Romana. Den er høj, har en sprød skorpe og er let svampet indeni. Smager fantastisk. Fås ikke mange steder i Danmark, men i Odense laver de en habil af slagsen. Ellers må man prøve selv.

https://pinsame.dk/om-os/

@Mag:

Diskuterede det engang med en fyr, der ikke var italiener. Han påstod hårdnakket, at det hed pizzaria - med pizza i ental og ikke pizze i flertal - for, som han sagde... "Det hedder jo heller ikke pølservogn, vel?".

Hahaha. Fantastisk argument på alle mulige måder!

Ja, hans pointe var på ingen måde tosset. Og selvom jeg ihærdigt prøvede at overbevise ham om, at det ikke lige forholdt sig sådan i Italien, gav han sig ikke.

@Magnifico

Jeg er klar over, at prisen naturligt ender deroppe, hvis man i DK vil have sin pizza tilberedt med de bedste intentioner. Det var ikke for at lyde nærig, men i princippet er pizza ikke en dyr spise - og det er nok mere det, som jeg er lidt olm ved.

Mht. hjemmebag, så ja, det bliver ikke helt autentisk - især ikke uden en ordentlig ovn, men en god ultratynd-bund med luftige skorper direkte fra den konventionelle ovn med få, men gode, ingredienser toppet med frisk basilikum slår alligevel de fleste pizzeriaer, set bort fra de få, omend tiltagende, gode. Vil aldrig påstå, at jeg kan komme bare i nærheden af de store italienske mestre i mit eget lille køkken ;)

Tak for Odense-tip. Jeg befinder mig pt. på Fyn, så måske jeg skulle give dem en chance.

Det var ikke for at lyde nærig, men i princippet er pizza ikke en dyr spise - og det er nok mere det, som jeg er lidt olm ved.

Jeg er skam helt enig. Pizza er fattigmandsspise i Italien, oprindeligt lavet af madrester fra dagen før. Når jeg kan få en superpizza i Italien til 5-6 euro, bliver jeg sgu også lettere provokeret af at skulle det dobbelte for en ringe af slagsen i vores lille, dyre land.

Det samme gælder for øvrigt kaffe. Én euro i Italien - vellavet af en ærekær barista på café - og vupti i Danmark fem gange så meget, lavet af en studerende der lige har fået en lyninstruktion. Jeg græmmes.

PS: Hils lige Pinsa-gutterne i Odense, hvis du tager forbi, og sig at de godt snart må udvide butikken til også at indbefatte København.