4-4-2 og 4-2-3-1 bliver vel ret hurtigt to sider af samme sag (?)
Hvis du har en angriber der falder ned i banen og to wings der tager mange løb frem i banen, har du din 4-2-3-1.
For mig at se, har Juve en række problemer der bør adresseres ved et andet mix af spillere. Den der opstillingssnak er noget, der primært eksisterer på papiret.
Først og fremmest syne jeg balancen mangler i deres restforsvar. Meget fint illustreret ved Zapatas mål her til aften.
De Ligt tager ofte løb frem i banen med bolden (selvsagt fordi han er god til det).
Samtidig påhviler det Locatelli, at tage løb med bold frem i banen, da han reelt er den eneste kreative spiller på midtbanen. McKennie lever af sin dynamik og fysik og de to wings er klart bedst, når de modtager bolden i fart, længere fremme på banen.
Med Dybala og Morata i forreste geled, har man heller ikke en spiller man kan spille bolden op på og sætte spillet derfra.
Som jeg ser det, bør Allegri committe en reel 6er, der holder sin plads i rummet foran forsvaret. Det vil skabe en bedre balance når man får omstillinger imod sig. Spiller man med Locatelli der, har man også en spiller der er rigtig dygtig til at bringe bolden ud af egen zone. Man kan argumentere for, at det også er Rabiots bedste rolle.
Dertil en tovejsspiller (McKennie er et glimrende bud) og en mere kreativ mezzala (Artur) der kan bryde modstandernes kæder med bolden på fødderne.
Så kan man sætte sine wings op til aggressive løb i bagrummet og direkte mod deres modstandere.
Et alternativ er at spille med tre i bagkæden og fx Loctelli og Artur i en double pivot.
Som jeg ser det, mangler Juventus simpelthen balance i deres koncept. Og det undrer mig med en erfaren og (historisk set) taktisk dygtig træner som Allegri.