Erstatningen for Chamberlain blev købt for en måneds tid siden; Steve De Ridder fra de Graafschap. Her er et link til den traditionelle Youtube-video med highlights, der sikkert ville kunne få Asger Larsen fra Serie 4 til at ligne Messi (men vi falder alligevel altid for den og tænker: "han bli´r VILDT god"):
http://www.youtube.com/w…_mfKp9i52AYJeg er nok stadig dybt uambitiøs, når jeg oprindeligt håbede på, at vi ville benytte os af det hold, der skaffede oprykning fra League One. Selv om der er en god stemning om den gruppe spillere, vil de nok næppe kunne gøre et stort indtryk på Championship. Det lyder absurd, men ligesom jeg glædes over nye indkøb, ærgrer jeg mig over de spillere, der skubbes ud af holdet. Jeg tror bare, jeg skal vænne mig til, at sådan er det med ambitiøse folk bag klubben - der skal ske noget!
GK - I mål bliver Kelvin Davis ikke yngre, men han er en stor personlighed og club captain. Bart Bialkowski er en fin reservekeeper med godt potentiale, men ingen ved, om han vil vokse med opgaven, hvis han fik chancen...
RB - På højre back har vi Frazer Richardson, der fik 9 sæsoner i Leeds, før han tog en enkelt sæson i Charlton og kom på årets hold i League One. Han burde være god, og det er han også til dels, men hans afleveringer lader en del tilbage at ønske. Danny Butterfield lægger fantastiske indlæg, men er svagere defensivt.
LB - Tjah, vi har flere venstrebacks end Pompey havde spillere på bænken mod Barnet! ;-) Dan Harding har slået Ryan Dickson af, men hvad med nyindkøbte Danny Fox, med fortid i Celtic og PL-erfaring med Burnley? Unge Joseph Mills må være fortid i klubben nu...
CB - Jose Fonte er bare et monster i bagkæden, men hans makker er lidt mere problematisk. Radhi Jaidi (bless´im) er ved at være for gammel, Dan Seaborne er måske ikke god nok og Aaron Martin er måske lidt for ung til at løfte opgaven.
CM - Lige nu er førstevalgene Dean Hammond og Jack Cork, men de presses hårdt af terrieren Richard Chaplow og den elegante Morgan Schneiderlin. Det er utroligt tæt mellem de fire!
RW - Guly do Prado bliver spillet som højre midt, selv om han mere er en hængende angriber. Doven, ukonventionel, ranglet. Han frustrerer publikum i 89 minutter og så afdribler han 4 mand og lægger bolden i nettet. Spøjs spiller :-p Steve de Ridder er en mere direkte, konventionel fløj, der bare vil frem over stepperne. Så har vi også Jason Puncheon, der både var udlejet til Millwall og Blackpool sidste sæson, men er raget uklar med Adkins - så selv om han er en meget dygtig spiller, bliver han losset ud, så snart nogen vil betale for ham
LW - Adam Lallana er stort set første navn på holdkortet. Efter min mening en af de bedste spillere i Championship og han skaber utroligt meget offensivt for hele holdet. Backup er den kronisk skadede Lee Holmes, der jævnligt spiller en fantastisk kamp, hvor alle bliver enige om, at ham har vi savnet, hvorefter han bliver skadet og forsvinder i glemslen igen. Åh, hvis bare...
CF - Ricky Lambert, Southamptons goal machine, er en fantastisk spiller. Stor og tung men med en fantastisk sparketeknik, minder han mere om Le Tissier, end de fleste er villige til at indrømme. Som makker har han haft Lee Barnard (fattigmands Bellamy), der dog er midt i en retssag om værtshusvold. Heldigvis er den kronisk skadede David Connolly vendt tilbage, selv om hans karriere hele tiden hænger i en tynd tråd. Connolly er det, man kalder en naturlig afslutter, og han laver intelligente løb uden bolden - men han går desværre hele tiden i stykker. Endelig har vi Jonathan Forte - en knaldhurtig angriber, som ingen vist forventer sig ret meget af...
Facit: en centerangriber med lidt fysisk styrke, der kan supplere eller erstatte Lambert (fx i tilfælde af skader) må være højt på listen, hvilket understreges af, at vi er ude efter Nicky Maynard (Bristol C) eller Jay Rodriguez (Burnley). En makker til Fonte kunne også være godt, og derfor rygtes det, at vi kigger på Gorkss fra QPR.
Men et eller andet sted ville jeg ikke brokke mig, hvis vi ikke hentede flere ind ;-)