Organitorisk og defensivt den dårligste kamp i sæsonen. Vi har flere gange overladt mere possession og initiativ til modstanderen end vi som fans bryder os om, men personligt syntes jeg vi i de kampe har givet meget lidt væk og været farligere end vores modstandere i angrebet og derfor har jeg siddet ret roligt her hjemme i sofaen. Det kan jeg ikke påstå i dag, da vi på mange måder sejlede defensivt.
Dog fuldstændig umuligt at argumentere alverden mod en 6-2 sejr og outstanding godt og vigtigt at få gang i Son med et hattrick som indskrifter. Bentancur var min motd, men går udfra Son får den. En kæmpe tak til Juventus for Kulusevski og Bentancur, det er jo helt vanvittigt at de ikke kunne bruge de to.
Ekstrem atypisk kamp i weekenden, Conte må have været rasende over den manglende kontrol.
Vi stod meget højere end normalt, og fik derfor også problemer hver gang Leicester spillede direkte med hurtige bolde frem mod deres forreste.
Sanchez havde en ægte Sanchez-kamp, hvor han først laver en fuldstændig uprovokeret fejl, som han så i sin iver efter at rette begår et tåbeligt og unødvendigt straffespark på. Senere er han så millimeter fra at score i den anden ende. Romero må have haft sin tid på bænken nu.
Som skrevet inden kampen endte det heldigvis med scenarie 1 - en sejr med 4 mål hvor både Kane og Son får scoret :)
Enormt vigtigt at vi får udlignet hurtigt efter det tåbelige straffe. Kulus indlæg mod bagstolpen er en fryd for øjet.
Bentancur rigtig god igen, men vigtigst af alt så var det mærkbart hvor meget mere kontrol vi fik da BIssouma kom ind, og vi gik over i en 3-5-2. Forhåbentlig er det også noteret af Conte.
Nu skal vi igennem en lang og kedelig landskampspause, inden et spændende NLD. En kamp jeg dog gerne på forhånd solgte for en uafgjort.
Emotionelt og vanvittigt hattrick af Sonnyboy. Den sidder stadig i mig og jeg kan ikke få nok af gengivelser.
Mere positivt er at vi er blevet meget farlige på dødbolde. Perisic og Kulu er mestre i indlæg. Dier, Kane, Sanchez m.fl. ved hvor de skal stå. Gianni Vio (vores dødboldstræner) laver mirakler for tiden.
Den 3-5-2 havde vi også succes med, da trioen hed Winks, Skipp og Højbjerg. Bentancur og Bissouma kan føre den helt i top.
Vild NLD vi kommer ind til efter landsholdspausen. Nr 1 mod nummer 3 og Contes første på udebane. Arsenal har forbedret sig og købt fornuftigt ind, samtidig er Arteta ikke bleg for at give unge spillere chancen. Virkelig en spændende kamp i vente. Vi har det som regel svært på udebane mod vores kære nabo, men håber Conte kan gøre holdet mere konkurrencedygtig og klog i fjendeland.
Hvis vi skal spille med så solid en trio på midten, så er vi tvunget til at spille Kulivsevski som højre wingback ellers blir det for defensivt, men det kan nok også sagtens lade sig gøre.
Det kan i det mindste være et alternativ i nogle kampe, hvor vi har behov for at være stærkere centralt. Tænker dog vi primært holder fast 3-4-3.
Richarlison er godt igang med at cementere sin position som førstevalg til Brasiliens 9er position efter 2 mål i dag.
Son scorede endnu et frisparksmål for Korea igår, nu må det da snart være på tide at han sparker frispark for Tottenham også. Det er jo ikke fordi vi har nogle sparkere der har scoret direkte på frispark de seneste par sæsoner, såvidt jeg husker.
Vio er sin løn værd alene, hvis han kan overbevise Conte/Kane om at Kane aldrig skal sparke direkte frispark.
Allerede nu synes jeg man har set mærkbare forbedringer i vores offensive dødbolde, og det er en fornøjelse. Man har heller ikke helt hjertet i halsen mere på hjørnespark imod.
North London derby om et par dage, så blir det ikke meget større. Er sjældent så nervøs før udekampene for man vinder dem så sjældent, at det nærmest føles som om der er alt at vinde intet at tabe, selvom der nok skal være dem der går i dommedags mode ved et eventuelt nederlag.
Tænker dog vi har en fair chance denne gang, hvis vores front trio rammer dagen og de kommer alle med stor selvtillid ind til kampen. Så må vi se hvem der spiller fra start, der er dog lidt rygter om en skade til Kulusevski.
Arsenal kommer utvivlsomt til at sidde på kampen, men kan vi undgå at blive presset helt tilbage så har vi gode chancer for at straffe dem på kontraen nøjagtig som United gjorde det for nogle uger siden.
Det bliver spændende på mange måder i morgen. Hvem er klar og hvem stiller vi op med?? Hvad bliver taktikken? Conte holder det hele hemmelig, men taktikken er nok defensiv. Ten Haag og United havde læst Arsenals svaghed og forsvarede dybt. Det tror jeg også Conte vil gøre. Håber Kulu er klar.
Mit bud på de første 11: Lloris, Royal, Romero, Dier, Langlet, Sessegnon, Bentancur, Bissouma, Højbjerg, Son og Kane
Godt bud at vi går til 3-5-2, det vil gøre det vanskeligt for Arsenal at presse os helt tilbage ved at være i overtal centralt.
Det punkterer så også en del af vores kontra spil og kreativitet især hvis Kulu er klar til at spille højre kanten i 3-4-3en. Så jeg tror vi holder fast i 3-4-3 med 3-5-2 som en taktisk mulighed.
Hvis vi spiller med 3 defensive midtbane spillere centralt, så håber jeg wingbacksene i det mindste blir offensive, som Sessegnon og Perisic f. eks.
Det blev en 3-4-3 med Richarlison, Son og Kane på toppen.
Midtbane med de sædvandlige fire.
Lenglet foran Davies i bagkæden.
Kulivsevski slet ikke med i truppen. Ærgerligt da vi i forvejen ikke har alt for meget kreativitet. Til gengæld masser af fart og fysisk på toppen og gode afsluttere.