Så fik vi overstået første halvdel af grundspillet, og meget vand er løbet gennem åen siden seneste post i denne tråd...
Jeg læste for et par runder siden, at vi enten havde slået eller tangeret vores rekord for stærkeste sæsonstart nogensinde, og trods et par uafgjorte kampe her på det seneste, er jeg overbevist om, at 20 point og en tredjeplads efter 11 runder stadigvæk må være deroppe af. Det har så også været helt nødvendigt med en stor pointhøst i denne sæson, hvor netop uafgjorte kampe har været lidt en sjældenhed, og der kan ske store forskydninger i tabellen i løbet af ret få runder. Dertil kommer, at milliardbudget-klubberne FCK, FC Muh og Brøndby ligger og roder rundt i den nederste halvdel. Ingen af dem har sikkert lyst til at forklare for omverdenen, hvorfor de skal spille nedrykningsslutspil til foråret, så man må formode, at de kommer til at sætte jagten hårdt ind på de klubber, der p.t. indtager en af de eftertragtede pladser i top 6 - og det er jo bl.a. os!
I forhold til vores europæiske eventyr blev West Ham som ventet endestationen. Men der hvor mange måske på forhånd havde frygtet, at det var et forstyrrende element, der ville komme til at koste kræfter og point i ligaen, virker det nærmest som om de europæiske kampe har katalyseret en sjældent set energi ud i hele truppen. Vores stærke åbning på sæsonen kan derfor meget vel hænge sammen med det.
Men nu er sommerens milde vinde efterhånden blæst væk, og foran os venter 6 runder i superligaen og (mindst) 1 runde i pokalturneringen. Kun to af disse er på hjemmebane, hvor vi indtil nu har været stærkest af alle klubber, så det i sig selv tegner måske til at blive en udfordring. Vi har også til gode at se, hvordan vi på længere sigt håndterer fraværet af Lonwijk og Christian Sørensen. Lige i første omgang ser det ikke ud til at have kostet alvorligt. Oliver Bundgaard er trådt uimponeret ind på backen, og vi har mange gode unge på bænken, der også har kvaliteterne til at dække den fløj, som Lonwijk efterhånden var blevet presset ud på. Vi kommer dog nok ikke uden om, at de to har været involveret i rigtig mange af vores mål enten i oplæggerens eller afslutterens rolle, og netop mål er i mine øjne det kritiske hul i den ellers velkogte suppe. Vi har selvfølgelig Jay-Roy, som får bygget på nærmest fra runde til runde, men han har aldrig været den fødte bomber og kommer nok desværre heller ikke til at prikke mere end en enkelt ind i ny og næ. Said er endnu ung og lidt ustabil. Jatta gør sig efterhånden kun i indhopperens rolle og er enten genial eller helt gal, når han kommer ind. Fredbergs svenske "superfund", Marokhy Ndione, som blev indkøbt helt uden om Football Radar-folkene, må i øjeblikket rangere lige over scoutingen af Bernio Verhaghen. Jeg kunne godt forestille mig, at gode, gamle MJ hiver ham ind på kontoret til vinter og laver en af sine gentleman agreements med ham, hvis det ikke bliver til alvorligt meget mere spilletid resten af efteråret. En målscorende angriber må i det hele taget stå højt på listen i vinterens transfervindue. Jeg tænker, at de flotte spillersalg, de europæiske kampe og hvad den gode sæsonstart nu må kaste af sig af tv- og placeringspenge, har givet os lidt at købe ind for. Og hvem ved om de nærige sponsorer for en gangs skyld har tænkt sig at spæde lidt til?
På fredag venter første kamp i anden halvdel af grundspillet så på os i Lyngby. På udebane har vi som ovenfor nævnt haft det betydeligt vanskeligere end hjemme, og Lyngby er altså bedre, end hvad deres isolerede plads i bunden af tabellen antyder. Vi kan jo blot tænke en måneds tid tilbage, hvor vi med lodder og trisser vandt i en meget ujævn kamp. Siden er det ikke blevet til mange succeser for de kongeblå, men de har netop hentet 3-3 på Brøndby Stadion i en kamp, hvor de lige så vel kunne have vundet. Selv kom vi også fint (men ikke prangende) ud af sidste runde med et enkelt point. Igen haltede det med det med målene og - hvad der måske er mere bekymrende - evnerne til at skabe chancerne. Så vi må håbe, der bliver arbejdet lidt med vores offensive udtryk her, hvor fodboldåret så småt skal til at køres i garagen.
Jeg læste for et par runder siden, at vi enten havde slået eller tangeret vores rekord for stærkeste sæsonstart nogensinde, og trods et par uafgjorte kampe her på det seneste, er jeg overbevist om, at 20 point og en tredjeplads efter 11 runder stadigvæk må være deroppe af. Det har så også været helt nødvendigt med en stor pointhøst i denne sæson, hvor netop uafgjorte kampe har været lidt en sjældenhed, og der kan ske store forskydninger i tabellen i løbet af ret få runder. Dertil kommer, at milliardbudget-klubberne FCK, FC Muh og Brøndby ligger og roder rundt i den nederste halvdel. Ingen af dem har sikkert lyst til at forklare for omverdenen, hvorfor de skal spille nedrykningsslutspil til foråret, så man må formode, at de kommer til at sætte jagten hårdt ind på de klubber, der p.t. indtager en af de eftertragtede pladser i top 6 - og det er jo bl.a. os!
I forhold til vores europæiske eventyr blev West Ham som ventet endestationen. Men der hvor mange måske på forhånd havde frygtet, at det var et forstyrrende element, der ville komme til at koste kræfter og point i ligaen, virker det nærmest som om de europæiske kampe har katalyseret en sjældent set energi ud i hele truppen. Vores stærke åbning på sæsonen kan derfor meget vel hænge sammen med det.
Men nu er sommerens milde vinde efterhånden blæst væk, og foran os venter 6 runder i superligaen og (mindst) 1 runde i pokalturneringen. Kun to af disse er på hjemmebane, hvor vi indtil nu har været stærkest af alle klubber, så det i sig selv tegner måske til at blive en udfordring. Vi har også til gode at se, hvordan vi på længere sigt håndterer fraværet af Lonwijk og Christian Sørensen. Lige i første omgang ser det ikke ud til at have kostet alvorligt. Oliver Bundgaard er trådt uimponeret ind på backen, og vi har mange gode unge på bænken, der også har kvaliteterne til at dække den fløj, som Lonwijk efterhånden var blevet presset ud på. Vi kommer dog nok ikke uden om, at de to har været involveret i rigtig mange af vores mål enten i oplæggerens eller afslutterens rolle, og netop mål er i mine øjne det kritiske hul i den ellers velkogte suppe. Vi har selvfølgelig Jay-Roy, som får bygget på nærmest fra runde til runde, men han har aldrig været den fødte bomber og kommer nok desværre heller ikke til at prikke mere end en enkelt ind i ny og næ. Said er endnu ung og lidt ustabil. Jatta gør sig efterhånden kun i indhopperens rolle og er enten genial eller helt gal, når han kommer ind. Fredbergs svenske "superfund", Marokhy Ndione, som blev indkøbt helt uden om Football Radar-folkene, må i øjeblikket rangere lige over scoutingen af Bernio Verhaghen. Jeg kunne godt forestille mig, at gode, gamle MJ hiver ham ind på kontoret til vinter og laver en af sine gentleman agreements med ham, hvis det ikke bliver til alvorligt meget mere spilletid resten af efteråret. En målscorende angriber må i det hele taget stå højt på listen i vinterens transfervindue. Jeg tænker, at de flotte spillersalg, de europæiske kampe og hvad den gode sæsonstart nu må kaste af sig af tv- og placeringspenge, har givet os lidt at købe ind for. Og hvem ved om de nærige sponsorer for en gangs skyld har tænkt sig at spæde lidt til?
På fredag venter første kamp i anden halvdel af grundspillet så på os i Lyngby. På udebane har vi som ovenfor nævnt haft det betydeligt vanskeligere end hjemme, og Lyngby er altså bedre, end hvad deres isolerede plads i bunden af tabellen antyder. Vi kan jo blot tænke en måneds tid tilbage, hvor vi med lodder og trisser vandt i en meget ujævn kamp. Siden er det ikke blevet til mange succeser for de kongeblå, men de har netop hentet 3-3 på Brøndby Stadion i en kamp, hvor de lige så vel kunne have vundet. Selv kom vi også fint (men ikke prangende) ud af sidste runde med et enkelt point. Igen haltede det med det med målene og - hvad der måske er mere bekymrende - evnerne til at skabe chancerne. Så vi må håbe, der bliver arbejdet lidt med vores offensive udtryk her, hvor fodboldåret så småt skal til at køres i garagen.
