Redigeret ons 22. mar 22:31
Tid til en status efter afslutningen af grundspillet.
Da vi lå nummer 3 halvvejs gennem grundspillet, blev det nævnt flere steder, at vi havde (har) det tredjemindste budget i superligaen. Siden har vi holdt fast i tredjepladsen, selv om vi ret beset burde ligge nummer 10. Sportsligt må det siges at være klart godkendt, og økonomisk har de gode resultater og topplaceringen (plus de deraf fine tilskuertal) sikkert også skæppet godt i klubkassen. Så langt, så godt.
Men hvor står vi så her på tærsklen til slutspillet? Kommer vi til at kæmpe med helt fremme, eller synker vi lige så stille ned i tabellen og må tage til takke med oplevelsen af at være med i det fine selskab?
De fleste viborgensere drømmer nok om, at vi i det mindste kan holde tredjepladsen. Vi har også et godt udgangspunkt, og i de to seneste kampe mod rækkens absolutte tophold har vi til fulde matchet vores modstandere på de fleste parametre. Endda med nogle ret afbudsramte trupper.
Spillemæssigt synes jeg, det har set fint ud, men vi kan ikke komme uden om, at vi resultatmæssigt er gået en smule i stå. Således er det kun blevet til 5 point i de 5 superligakampe, vi har spillet indtil nu i 2023. Med det snit vil vi lande på 47 point, når turneringen slutter, og det giver formentlig højst en 5. plads. Det er i hvert fald langt fra nok til at sikre os et sæt medaljer, der vil være historiske uanset karat.
Vi havde i forvejen en relativt smal trup, og den voksende skadesliste bekymrer lidt. Netop skader og karantæner kan vise sig at blive den helt store udfordring i slutspillet. Vi har i denne sæson sagt farvel til i hvert fald en håndfuld af de mest bærende kræfter. Det er der ikke noget at gøre ved. Det er vores lod i fødekæden af professionelle klubber, men det virker som om, vi ikke har fundet frem til den helt rette idealopstilling endnu. Defensivt ser det stadigvæk fornuftigt ud, men offensivt - og især scoringsmæssigt - så vi skarpere ud tidligere i sæsonen. Ingen klubber sælger selvfølgelig deres topscorer ustraffet, og det nummer har vi lavet to gange i løbet af det seneste år. Dertil kommer, at oplæggere og lejlighedsvise målscorere som Christian Sørensen, Justin Lonwijk og Tobias Bech også er væk. Det har formentlig trukket tænder ud på de tilbageblevne rutinerede spillere og gjort det lidt sværere for de helt unge og de nytilkomne, som først så småt er begyndt at byde sig til på holdet.
Vi gør måske også klogt i at spille holdet sammen til næste sæson. Når alle klubber starter på 0 point igen efter sommerferien, og en af oprykkerne næsten med sikkerhed er Vejle, kan næste sæson godt gå hen og blive farlig at få en skidt start i. Der kunne måske godt være fornuft i at spille "gratis" og eksperimentere lidt i den sidste del af slutspillet, hvis medaljetoget suser af sted uden os i løbet af de første 4-5 runder. Med eksperimentere mener jeg eksempelvis, at der kunne være en vis logik i at se bort fra Leemans, hvis forhandlingerne om en forlængelse af hans kontrakt strander, til fordel for Magnus Westergaard eller Mads Søndergaard. Hvis unge Gaaei allerede har gjort det så godt, at han er kommet på blokken hos en større klub, skulle man måske se endnu yngre Jacob Vesters vej. Og hvis samarbejdet med Mikkel Andersen ikke skal forlænges, kunne det også være, Kasper Kiilerich skulle have et par kampe.
Derudover er der selvfølgelig pokalturneringen, eller...? Vi er godt nok med i kvartfinalerne, men leverede måske sæsonens ringeste indsats i det første opgør og gav os selv et meget svært udgangspunkt nede med 0-2. Vores største mulighed ligger nok i, at situationen i ligaen har udviklet sig ganske frygteligt for vores modstander, der nu ligger på sidstepladsen og har et stort hul op til redning. At man vil give sig selv 13-14 kampe på de ca. 2 måneder, hvor konkurrenterne kun skal spille 10, virker set udefra som decideret selvmord. Jeg ved selvfølgelig godt, at AaB ikke "sælger" returkampen og lægger sig ned på forhånd, men det er nok en modstander, der kan have svært ved at holde fokus, hvis vi kan lave et forholdsvist hurtigt mål og kampbilledet begynder at tegne sig lidt i vores favør.
Så det største ønskescenarie herfra er, at vi får rettet kursen ind og stormer derud af i et medaljekapløb, der kan ende med enten guld, sølv eller bronze.
Et alternativt drømmescenarie er, at vi får kæmpet os frem til en pokalfinale, som vi måske oven i købet vinder.
Et mere ærgeligt, men måske også meget realistisk scenarie vil være, at vi får svært ved at omsætte den gode organisation til sejre og kommer pointmæssigt til kort i et mesterskabsslutspil med klubber, der er mere vant til at spille med om den slags. Samtidig med at vi ikke får vendt tingene i returkampen mod AaB :-/
Det må den kommende måneds tid jo vise...
