Snak

Mere indhold efter annoncen
"Mit eget frække bud er Gerard Houllier. Morgan kender ham fra tiden i Liverpool. Hans erfaring med udvikling af ungdomspillere og hans lyst til at fokuserer på unge spillere, gør ham til en perfekt profil i forhold til klubbens young and hungry vision."

Tjaa, erfaringen med at udvikle unge spillere i PL er nu lidt sparsom.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Jep, og han lavede adskillige fejlvurderinger, i forhold til unge franske spillere, der ikke havde niveauet.

Han er heller ikke en oplagt kandidat hos undertegnede. Han er mest et frækt bud, som jeg tror kunne blive en overraskende ansættelse qua profilen og Morgans connection.
Jamen det kunne da være spændende. Og så kan han jo også have lært af sine fejl... Det plejer folk jo ofte at gøre. Held og lykke til med den videre færd i PL. Anden juledag skal jeg se min første kamp med Wolves i meget lang tid iøvrigt.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
"Selvom jeg under ham succes, så vil det være noget af en gambling at satse på Ince når han viste nul og niks i Blackburn."

Lige præcis. Han skal udvikle sig taktisk, og så er jeg ikke sikker på, at hans millitær-stil, med "tyve stærke" til spillere der ikke lige hører ordentligt efter under træningen er noget der vil falde i god jord hos de unge gutter, efter Micks nærmest beskytteragtige, "hvis i rører mine spillere, smadrer jeg jer" facon. Omvendt kan det være den stil der er nødvendig hvis krisen fortsætter.

"Men ja, lad nu Mick forsøge at løfte holdet ud af krisen."

Absolut, det har han fortjent, og krisen er ikke større end, at nogle få positive resultater kan ændre det hele.

Mener stadig, at vores trup trods alt er mindst på niveau med 4-5 andre klubbers i PL. Problemet er så bare, at balancen rent aldersmæssigt, ikke er så god.
Vi har iøvrigt trukket Aldershot eller Tranmere i 3.runde af FA Cup´en.

Det lyder jo som en overkommelig opgave.
Igen, jeg mener at det handler om selvtillid her frem for en fejlslagen taktik eller lign. Et hold som ikke har vundet i en del kampe vil ofte være afventende. Som JdW er inde på, så er der mange unge spillere på holdet, og modgangen hæmmer dem givetvis så meget at de er lette at overrumple, og i hvert fald mister de troen på tingene efter at de er kommet forholdsvis hurtigt bagud. Når der pt. ikke er noget der virker bliver McCarthy nødt til enten at holde fast i konceptet eller prøve noget nyt indtil han finder en løsning (holdet får en sejr igen).

@ Acheron
Jeg taler ikke om det taktiske, men når et hold har tabt så mange kampe i streg, som Wolves har, er det klart, at selvtilliden er ganske skrøbelig. Men omvendt forventer jeg, at sådan et hold kommer ud og er mere eller mindre desperate for at få vendt stimen. Så rent motivationsmæssigt synes jeg ikke, at man kan sige, at MM har løst sin opgave, bedømt på dagens kamp.

Selvfølgelig hjælper det ikke just, når modstanderen laver et mål, der i den grad tager the mickey på én efter 2 minutter, men på det tidspunkt havde Wolves altså haft tid nok til at få fodfæste i kampen.

Da Spurs tidligere på sæsonen spillede mod Portsmouth og West Ham, kom bundholdene ud og satte os under et enormt pres overalt på banen. Og det var bare en "almindelig" Premier League-kamp. Det her var et lokalopgør, og i den anledning havde jeg altså større forventninger til Wolves. Det kan godt være, at der mangler nogen skill players i det offensive hos ulvene, men indstillingen må man da kunne forvente, er som den skal være.
Den manglende indstilling bliver i øvrigt kritiseret af McCarthy i den post-match kommentaren:

We didn’t start the game well and were a goal down after three minutes without making a tackle, laying a finger or a boot on them or anything. From there it was always going to be difficult and they defended their lead very well.“

“It’s out of character for our lads not to compete but perhaps without that great bit of quality from Bowyer we might have been able to get a grip on the game. The few chances we did manage to make we squandered.“

Det har han jo sådan set ret i. At han så også taktisk var helt væk, med flere absurde dispositioner hjalp nok heller ikke.
Jeg giver Kramer helt ret i sin betragtning - føj, jeg krummede tæer over hvor ringe vi kom ud til den kamp... En flok hovedløse høns, var hvad vi lignede de første 10-15 minutter. Og det er simpelthen utilgiveligt - både i sig selv, men specielt i et lokalopgør, hvor man virkelig bør vise sig...

Jeg er ikke helt enig i dine karakterer JdW - synes de to frontløbere begge spille så langt under forventet niveau, at der ikke kan være tale om "beståede" præstationer... 5-tal til begge fra min side.

Synes der var tre spillere, der, set over hele kampen, kan være deres indsats bekendt - og vi er i hvert fald uenige om den ene... Berra spillede til 8 - enig og Jarvis var også ok (men hvor ville jeg dog ønske at han var en skarpere afslutter - noget han også led under sidste sæson)... Og rent faktisk har jeg en Edwards som klar aspirant til MoM... Mest på hans anden halvleg, hvor han flere gange stod for både at rydde op og komme frem til vores få forsøg - det er altså udelukkende arbejdsindsatsen, jeg krediterer ham før... Men nørj, hvor er jeg også skuffet...

Og Merlin: For første gang i hans periode tog jeg mig selv i at tænke, at jeg har mistet tilliden til, at han er den rigtige til jobbet... Kan ikke give noget bud på en afløser - ser bestemt helst Houllier holde sig meget langt væk - for nu at kommentere dit gode bud. Og så skal MM da også lige have chancen for at få vendt skuden (læs: Fire kampe endnu, hvor minimum i min optik er seks points - svære odds, men vi skal gøre noget for at komme op i tabellen...)
Tager din bedømmelse med og ændrer lidt i karaktererne.

Med hensyn til frontløberne så tog jeg med i betragtning at de ikke fik ret meget at arbejde med.

Synes bestemt at Edwards arbejdede stenhårdt, problemet er bare, at det ikke er hans opgave. I konstellationen med Henry bør han være den skabende kreative kraft frem af banen, og det er hans pasningspil slet ikke godt nok til.

Han er en rigtig god dybdeløber, og fungerer som sådan også bedst som hængende lige bag angriberne, som del af en 5 mands midtbane.

Men må i det hele taget sige, at jeg slet ikke forstår at Mick vælger ham frem for Milijas, når det er tydeligt for enhver, at Milijas, trods svage punkter som f.eks et ringe tilbageløb, alligevel er den af vores spillere der er klart bedst med bolden, og en af de få der er istand til konstant at ramme en medspiller.

Jeg ved ganske enkelt ikke hvad Mick har gang i, af og til. Kan huske et par kampe i Championship sidste år, på hjemmebane hvor vi skulle vinde, og han ofrede den kreative David Jones, for Quashie og Henry, hvilket igen førte til at vi intet skabte.

Igår mødte vi Birmingham i en kamp der skulle vindes med Halford på fløjen, og uden Milijas. Jarvis kan sagtens spille højre, og så kunne Milijas passende have lagt guldballer fra venstre, men nej.

Udskiftningen af Halford var efter min mening nødvendig, men ganske usmagelig. Hvad var det som Halford havde gjort forkert, i forhold til hvad Mick forventede i den første 1/2 time?????

Han er jo ikke bedre, og forsøgte efter bedste evne at komme højest, på de mange høje bolde som vi lossede frem, ligesom han forsøgte at slå et par indlæg.

Han skulle aldrig være startet, men at tage ham ud efter 1/2 time falder for mig tilbage på Mick. Hvorfor startede han i 1.omgang?

Og nu vi er ved brokkeriet. Hvorfor hulen valgte Mick at snævre banen ind i sommers?

Det virker som om, at Mick har prøvet at kopiere Stoke. Vi spiller med snæver bane, og har investeret i Halford, hvis eneste kompetence er lange indkast.

Problemet er bare, at en snæver bane, begrænser fløjenes udfoldelsesmuligheder, noget som vores stærkeste våben i Micks sæsoner indtil nu, Jarvis og Kightly, i den grad lider under.

En snæver bane lægger op til en stærk central midtbane, men typer som Milijas og Edwards er på ingen måder typer der trives, fordi de får mindre plads. Tværtimod gør vi det meget nemmere for modstanderne at lukke dem ned.

Sidst, men ikke mindst er der den hjernedøde ide med de lange indkast. Hvorfor???? Det var en ren gave til Birminghams store gutter igår.

Vi har jo ikke de store neandertalere som Stoke har, hvorfor de scorer så mange mål, på Delaps indkast.

Jeg sad igår og håbede, at vi ikke fik indkast. Halford brugte hver gang en evighed på at tørre bolden af, og klargøre indkastet, hvorefter de førte til absolut ingenting.

Det er rigtig nok, at en snæver bane kan være en fordel mod de store hold, men det så ikke ud til at genere Arsenal det store.

Derimod har hold som Portsmouth, Hull og nu Birmingham nydt særdeles godt af at kunne komme til Molineux, og uden problemer lukke os ned, ikke mindst fordi vores fløje i den grad har begrænset bevægelesfrihed.

Burnley og Bolton vil formentlig nyde den smalle bane ligeså meget når de kommer på besøg, for ikke at tale om Stoke.

" Merlin: For første gang i hans periode tog jeg mig selv i at tænke, at jeg har mistet tilliden til, at han er den rigtige til jobbet... Kan ikke give noget bud på en afløser - ser bestemt helst Houllier holde sig meget langt væk - for nu at kommentere dit gode bud. Og så skal MM da også lige have chancen for at få vendt skuden (læs: Fire kampe endnu, hvor minimum i min optik er seks points - svære odds, men vi skal gøre noget for at komme op i tabellen...) "

Er helt enig i, at vi bør gå efter 6 point i de næste 4 kampe.

Under normale omstændigheder ville jeg ikke se det som umuligt at slå Bolton og Burnley og endda hente et overraskende point hos Spurs.

Problemet lige nu er selvtilliden. Uden den, kan vi sagtens få stryg af Bolton og Burnley, og jeg gruer for hvad Spurs og United kan gøre ved os, hvis selvtilliden mangler...

Mick fortjener stadig chancen, men hvis vi f.eks kun får 1-3 point frem mod jul, så bør man overveje et alternativ.

Det er jo ikke en pludselig krise. Vi har haft flere af de her perioder under Mick, hvor selvtillid, motivation, og taktik har været ganske fraværende.

Men som du siger, er det svært at tænke på alternativer.

Efter min mening er der en række krav:

1. Skal kunne arbejde med begrænsede midler. Der er penge, men visionen for klubben er jo ikke at lave en Man City, men at bygge holdet op nedefra.
2. Skal have en lyst til at spille bare nogenlunde god fodbold(ingen George Graham, tak)
3. Skal have erfaring nok til at håndtere en truende nedrykning
4. Skal kunne udvikle unge spillere.

Disse 4 krav udelukker i hvert fald Paul Ince, mens Curbishley passer lidt bedre ind uden at han dog kan begejstre mig helt vildt.

En anden mulighed er Steve Coppell.

Sean O´Driscoll den nuværende manager hos Doncaster, har gjort det fremragende med små midler hos Bournemouth og Doncaster, er Wolves fan, og en rigtig snu taktiker. Men han har ingen erfaring fra højeste niveau.

Houllier er heller ikke min favorit, men mest en jeg kunne se som en overraskende kandidat.

Men igen, alt kan være anderledes om en måned, når vi har kvast Bolton og Burnley, samt hentet points hos Spurs og Man U;).

PS: Er vi Michael Lumbs nye klub??? Rygterne sender ham jo væk fra AGF, og vi mangler i den grad en venstre back. Jeg tvivler. Tror han ender i tysk fodbold, eller i The Championship, men hvem ved.

annonce