Snak

Mere indhold efter annoncen

129 dræbt i kaos efter fodboldkamp i Indonesien

Skrevet af bold
søn 2. okt 06:20

Mindst 129 mennesker mistede livet efter en indonesisk fodboldkamp lørdag, hvor politiet anvendte tåregas mod fans, der løb på banen.



Læs hele nyheden her
Skrevet af y2k United
Det lyder jo fuldstændig grotesk. Forstår jeg artiklen korrekt, når der skrives, at fansene døde af iltmangel grundet politiets tåregas?
Skrevet af sevillarealbetistanredbull
Forfærdeligt.

Både DR og bold.dk rapporterer "iltmangel", så det er op til læseren selv at gætte. Iltmanglen skyldes presset i menneskemængden, da alle søgte mod samme udgang. At alle søgte mod samme udgang, skyldes at politiet skabte panik i en stor menneskemængde i en situation, de ikke havde kompetence til at håndtere.

FIFA har allerede påpeget, at man slet ikke må anvende tåregas på et stadion. Nu kender vi årsagen :(
Skrevet af y2k United
Tak for din redegørelse, Sevilla.

Hvor er der dog trist og sørgeligt - og fuldstændig ubegribeligt!
Skrevet af Juvefreak92
Vanvittigt. Burde aldrig kunne ske i en moderne verden. Får jo heysel til at blegne.
Tab og vind med samme sind er en tabermentalitet
Skrevet af brefsgaard
Folkemord. 100% en del indonesiske mennesker der tænker ACAB lige nu
AC Horsens Arsenal FC Ja tak til pyro på stadions igen!
Skrevet af Nandeyanen
Udfra det jeg kan forstå.

Stadion har kapacitet til 30.000 men der var 42.000

FIFA har bandlyst brug af tåregas på stadion for lang lang tid siden fordi det er fucking farligt, det skaber panik og folk bliver klemt og dør.
Men det Indonesiske politi valgte alligevel at bruge det.
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af Stankovic
Indonesien er nogle år bagud på mange punkter, så det overrasker desværre ikke.
Skrevet af bjornebanden
RIP
Skrevet af TheUnitedWay
Hvor er det helt igennem trist og tragisk. Baneinvasioner skal stoppes, men ikke på den måde :(
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af Mr_Oasis
Lad mig lige forsøge at opklare en smule her.

Jeg sidder selv i Indonesien pt., hvor jeg den sidste måneds tid har været rundt at besøge forskellige fangrupper og se fodbold på landets stadions, primært på Java. Jeg var selv i Malang for ca. 10 dage siden - men på grund af landskampspausen var der ingen kampe der, da jeg var der. Det kan jeg godt føle mig lidt personligt heldig over, efter en situation som denne.

Vold og uroligheder er desværre hverdag i Indonesisk fodbold, hvor 74 er døde de sidste godt 20 år - primært som følge af stump vold, knivstikkerier mv. fansene imellem og mellem fans og politi. Ligesom det heller ikke er usædvanligt at udebanefans er forbudt, og at klubber af og til simpelthen bliver bandlyst fra at spille i deres lokalområde i en årrække når tingene er blevet for voldsomt (det skete blandt andet for Persita, der en årrække, 7 år hvis jeg husker korrekt, var forbudt at spille i Tangerang og derfor i stedet måtte spille i Bekasi et par timer væk).
Alligevel er gårsdagens hændelse langt mere voldsom og forfærdelig end noget man har oplevet før, og naturligvis noget der har sendt kolossale rystelser gennem det indonesiske fodbold- og fanmiljø - og noget som har givet anledning til en enorm vrede.

Stadion Kanjuruhan i Malang har en officiel kapacitet på 38.000, men der var angiveligt solgt 42.000 billetter til kampen. Dette kan lade sig gøre (og er på ingen måde unormalt), fordi der på hovedparten af de indonesiske stadions ikke er monteret sæder men blot betontrin, og i Indonesien sælger man aldrig nummererede pladser men blot billetter til større sektioner.

Efter gårsdagens kamp hvor hjemmeholdet Arema fra Malang endte med at tabe 2-3 til de store rivaler Persebaya fra Surabaya, brød der uroligheder ud på stadion hvor banen blev invaderet. Udeholdets spillere nåede væk, mens nogle af hjemmeholdets spillere blev angrebet. Den slags er, på trods af at være ´relativt normalt´ i indonesisk fodbold, jo absolut ikke i orden og noget som ikke skal finde sted.

Det var dog politiets efterfølgende håndtering, der skabte den forfærdelige katastrofe i går. Man går, som normalt, ind og ryder banen med knipler og skjolde - men derefter vælger man så at sætte massivt, rigtig rigtig massivt, ind med tåregas - både på banen men også op på tribunerne, hvor store folkemængder af fans jo er samlet uden mulighed for at slippe væk. Den beslutning blev katastrofal.
Resultatet blev vild panik i en kæmpe folkemængde, der febrilsk forsøgte at slippe væk.

Ind/udgangene på Kanjuruhan stadion er ganske små, og ikke egnede til at sluse en stor menneskemængde ud i panik. Som reaktion på den massive brug af tåregas på tribunen, løb rigtig mange mod samme udgang, hvor folk både blev mast/trampet ihjel og simpelthen døde af iltmangel.
På det gamle stadion i Bekasi hvor Persija Jakarta stadig af og til spiller, har de ligefrem indgange hvor der foran er store metal-labyrinter, som ligner noget fra kvæg-indgangen på et gammelt slagteri. Her snegler slangen af mennesker sig så én-efter-én frem og tilbage i en firkant, inden man får scannet billet og bliver lukket ind. Labyrint-indhegningen er dog permanent støbt fast, så efter kampen når alle skal ud, er det så igen én-efter-én tilbage igennem igen. I tilfælde af et evalueringsscenarie med panik, ville det uundgåeligt også blive rigtig grimt.

Man er, for at forstå konteksten, nødt til at forstå den kulturelle norm hernede, hvor det rigtig langt hen ad vejen går ud på at skære så mange hjørner som man overhovedet kan komme af sted med - og det gennemsyrer alt, også sikkerhedskorpsene, politikorpset mv.
Jeg oplevede det selv for tre uger siden til en hjemmekamp med Persib Bandung, en klub med en historik hvor der tidligere har været ganske meget ballade. Jeg kunne ikke selv købe billet online (da jeg ikke har et gyldigt indonesisk ID-nummer), og havde derfor allieret mig med en lokal Persib-ultra som hjalp mig. For at holde styr på hvem der køber billet, har de nogle sindrige regler. Man køber billet online og skal derefter møde op personligt tidligt på kampdagen på et bestemt plads langt fra stadion, hvor man viser billet og ID, og derefter får kampbilletten sat fast om håndledet i form af et armbånd. Derefter kan man så tage mod stadion, hvor man på vejen et par kilometer fra stadion skal vise billet for at komme tættere på. Derefter viser man billet (armbånd) og bliver visiteret for at komme ind på selve stadionområdet. Derfra er der så et tredje tjek af billet og med visitation hvor man kommer ind på selve stadion i den korrekte sektion. Sektionerne et hegnet af med høje hegn imellem dem, med pigtråd snoet omkring hegnet.
Jeg havde billet til en anden sektion end de lokale ultras jeg fulgtes med. Det var dog nemt løst, da vi blot gik op på øverste niveau af stadion. Her var sektionerne ikke hegnet permanent af, og de små flytbare hegn var permanent skubbet til siden - det lignede nærmest folkesport at skifte sektion på denne måde, og de politifolk der kiggede på havde mest af alt travlt med at ryge, og synes ikke at se noget galt i det. Formentligt var lige præcis den opgave ikke blevet tildelt dem.

Forhåbentligt bliver denne katastrofale hændelse den sidste der skal til før der sker markante ændringer i den måde man driver fodbolden på i Indonesien. Fra de kilder jeg har i fanmiljøerne rundt omkring i nogle af Liga Satu-klubberne, kan jeg se en enorm forfærdelse og også en enorm vrede og frustration over den måde politiet gennem længere tid har grebet opgaven an på, uden ret megen omtanke for hvordan man håndterer en folkemængde og hvordan man udfører sikker crowd-control. Lige nu rundsendes der især er udklip fra FIFA´s ´Stadium Safety and Security Regulations´-publikation, hvor der i sektion 19 meget klart beskrives hvordan der ikke hverken må bæres eller benyttes tåregas af politi og vagter inde på stadium.

Dødstallet er indtil videre officielt kravlet op på 174 mens op mod hundrede stadig er i kritisk tilstand - de fleste forventer desværre et endeligt dødstal på den anden side af 200. Ifølge de seneste lister der er kommet ud fra Indonesisk politi, skulle den yngste omkomne være blot 2 år og 10 dage.

Tidak ada sepak bola, yang seharga nyawa manusia.

No football is worth human life.

RIP KANJURUHAN
Skrevet af Taco mix
Folkemord. 100% en del indonesiske mennesker der tænker ACAB lige nu


Hvor er det bare åndssvagt skrevet.

Det er en kæmpe tragedie, og så skal bruge et så latterligt ord som "at de tænker ACAP".. Er du 14 år?

Politiet har i den grad været medvirkende til at det endte sådan, sammen med en masse andre folk der ikke kunne styre det. Det er en kæmpe skandale der viser hvor dårligt politiet er uddannet, og hvor få brikker nogle andre har haft at rykke rundt med, der desværre ender ud i at mange uskyldige måtte lade livet.

ACAB? Der er seriøst rigtige mennekser der er døde. Gå tilbage til din wannabe hardcore fankultur og FIFA computerspil. ACAP er simpelthen for lavt og for intetsigende at bruge om sådan en tragedie her.
"Banke banke på" - "Hvem der?" - "Ronaldo!" - "Ronaldo, hvem?" "Fede Ronaldo".
annonce
0