Redigeret ons 25. dec 2019
Det er lidt sjovt at folk altid skal have ondt i røven over AGF, men uanset hvad er der en generel mangel på forståelse for udviklingen i dansk fodbold.
Ja, TV er naturligvis den store synder, fordi kampene skal spilles på vanvittige tidspunkter uden overlap. Men det er altså også bare relativt dyrt at gå til fodbold generelt, og der er ikke mange der gør så meget ud af oplevelsen på og omkring stadion.
Hvis du er en familiefar og skal en tur på Ceres Park med kone og 2 børn mod Randers, så står selve billetterne i 440 kroner hvis du bestiller på nettet (2x120 + 2x100). Nu ved jeg sgu ikke lige ved stadionplatter m.v. står i lige for tiden, men drikkevarer og mad til alle ender nok i over 250 kroner (der kan folk jo bare rette mig). Altså en pris på 690 kroner (og mon ikke det ender over 700?) for 2 timer på et råkoldt stadion i februar. Dertil kommer busbilletter/togbilletter/benzin efter transportmiddel og hvad man ellers lige kan tænke på af småting. Det er dælme dyrt i mange familiebudgetter skal jeg hilse at sige, så det er svært at få dem derud hver uge.
Tilbage til TV, så var der i gamle dage kun én mulighed, og det var DR søndag eftermiddag. Der var den kamp i flimmeren og resten skulle dælme ud af døren for at se sport af nogen slags, for det blev afviklet samtidigt. Det var bl.a. også derfor den klassiske dong-lyd var på både stadion og i fjerneren når der skete noget andre steder, for ellers fandt du først ud af det i avisen dagen efter.
Dertil kommer at samfundet også var helt lukket i weekenden alligevel. Der var ingen arbejde, ingen indkøbsmuligheder osv. Du kunne gå i biffen, til bold og andre underholdningstilbud, men næsten alt andet var lukket og slukket. Derfor kunne selv et seriehold trække 1000 tilskuere, for hva´ fanden skulle man ellers give sig til? I dag kan du bare ligge i sengen og se Netflix/Twitch/fodbold/whatever.
Jeg tror også Divisionsforeningen har skudt sig selv i foden over deres paniklukning af den udvidede liga. Der har været mere spænding end nogensinde, flere talenter på banen og en mere positiv udvikling hele vejen rundt. Men typisk dansk mentalitet betød at man lukkede lortet i År 2, for der var jo en lille risiko. Vi har dog set at landets 16. bedste hold kunne vinde bronze året efter (ja, EfB blev såmænd 2´er i 1. division), så større er afstanden heller ikke: De skal bare have mere tid til at udvikle økonomien. Men med 12 hold er vi tilbage ved den kedelige fodbold fordi vi har 9 hold der kan ligge i top 6, og 6 potentielle nedrykkere. Så skal livremmen strammes og flere skal spille for ikke at tabe, fremfor at vinde.
Og hvad mon det gør ved lysten til at gå på stadion?
Der er selvfølgelig også mange andre faktorer, men det er da nogle der er til at forstå.
