Medierne tørster efter et revitaliseret Brøndby IF. Det alene gør, at Aldo kan regne med ekstra eksponering. Og det er jo ikke helt forkert, at Brøndby har fyldt meget de senere uger. Så vidt, så godt.
Det ændrer dog ikke på, at Brøndby IF, som produkt, kun vedbliver med at blive positivt eksponeret, hvis man gør mere rigtigt end forkert i klubben/forretningen. Varm luft fiser som regel ud på et tidspunkt.
Så kan man selvfølgelig falde tilbage på dårlig omtale...Men det er nok ikke planen.
Og som man er startet, med at smide for mange penge efter eksempelvis Ørnskov, samtidig med, at man tager unødige chancer i opbygningen af den sportslige organisation med Frank og Rud, der først skal vise, hvordan de håndterer overgangen fra mere rolige og autonome forhold, til en klub, hvor der alene internt er rigtig mange mennesker, der føler, at klubben er deres, og hvor pressen ikke fuldstændig kan lukke øjnene, hvis resultaterne svigter.
Så medmindre Aldo og vennerne planlægger at være sælgere i varm luft, skal de da i den grad stramme ballerne. Lige nu hælder jeg personligt til den opfattelse, at "Det Nye Brøndby´s" fodboldforstand er mere begrænset, end man kunne håbe. Og Aldo og hans semirige og semikendte venner i "Det Nye Brøndby", hvis millioner trods alt er begrænsede, ser ud til, på en indrømmet mere Rungstedsmart facon, at vedligeholde og udbygge den ødelæggende landsbykultur, der efterhånden helt har overtaget Brøndby. Man taler stort, men tænker og agerer småt og provinsielt.
Beklager - men sådan er status på projektet d.d...!
Vh.
Adriaanse