Edit: Ravnen88, jeg troede at mit svar ville blive henvendt direkte til dig, nu hvor jeg trykkede på "Besvar", men det gjorde den altså ikke, og jeg beklager at det hele kommer i én lang tekst, jeg havde delt det op i afsnit, men det nye bold.dk er stadig, ikke overraskende, fuldstændigt horribelt. Men min lange tekst her er som sagt til dig @
På trods af flere udmærkede indhop på det seneste, så har Ceballos været langt væk fra holdet i nærmest hele sæsonen, og han kunne ikke komme på holdet i Arsenal, som er langt under det niveau Real Madrid gerne vil være på. Men jeg ville ikke have noget imod at beholde ham, han er ung og er fin som indskifter til at aflaste spillere, hvis man har en føring.
Mht. planen for holdet, så er der sindssygt mange rygter, men det eneste vi har er hvad medierne skriver, og samtlige medier i verden er bullshit, så man kan ikke stole på noget. Men hvis man skal følge hvad de skriver, så jagter de Tchouameni fra Monaco, skulle være et rimeligt stort talent, men det er en kæmpe pris, vi snakker +80 mio. euro og eventuelle klausuler. Så hvis klubben lander ham bliver det spændende at se hvad man gør med ham og Casemiro, for jeg nægter at tro på at man henter en spiller til 80 mio. hvis han ikke skal spille fast, og Casemiro er trods alt stadig omkring sin bedste alder, selvom han har haft en skidt sæson som helhed, han har slet ikke ramt et højt niveau i langt de fleste kampe.
Så er der rygterne om en højre kant, der har været nævnt nogle navne efter Mbappé, men der har tilsyneladende aldrig været noget konkret, og nu siger rygterne at man ikke vil gå efter en ny højre kant, da man er tilfredse med Rodrygo. Dette er efter min mening fuldstændigt vanvittigt, da han endnu har til gode at spille en god kamp som starter på højre kant, hans bedste præstationer har været som indskifter eller som venstre kant. Jeg beder inderligt til at der bliver hentet noget til den position, Gnabry har fx. været nævnt, men klubben har ikke haft en højre kant i noget der ligner 4-5 sæsoner, og det er mig en kæmpe gåde at denne position bliver ved med at blive negligeret.
Der har været få rygter om højre back, men man henter desværre nok ikke noget her. På trods af en ufatteligt svag sæson fra Carvajal, så stoler klubben desværre nok på ham, til at der ikke bliver hentet noget. De er højest sandsynligt forblændet af nogle gode præstationer her til sidst på sæsonen, men han har været ufatteligt ringe i lang tid, og er derudover skadet meget af tiden. Lucas Vazquez bliver hans fortsatte backup, og han er om nogen endnu ringere.
Der er lidt rygter om venstre back, nu hvor Marcelo er fortid. Fran Garcia fra Rayo har været nævnt som backup til Mendy. Personligt havde jeg håbet på en ny starter på venstre back, da jeg ikke synes at Mendy bringer noget som helst til holdet. Han er god defensivt, men offensivt er han fuldstændigt ligegyldig, og vi har brug for en ekstra dimension i bare en af siderne fra de to backs.
På angriberpositionen er det også småt med rygter, man snakker primært om en backup for Benzema. Mayoral har været nævnt nogle gange på diverse fora, men igen er der intet konkret.
Personligt i alt det her, så havde jeg håbet på tre ny startere til den nye sæson, en på højre kant, og på hver af de to backs, men det ser ikke ud til at jeg får noget af det opfyldt. Det ligner ikke der kommer noget til højre kant, og det bliver højest til en ny backup på venstre back for Mendy. Det ligner man går helhjertet efter Tchouameni som sommerens nye store mål, selvom der er mere brug for forstærkninger på de andre positioner.