Snak

Mere indhold efter annoncen

Barca-boss har fuld tillid til Valverde

tir 2. okt 2018
Barcelonas administrerende direktør, Oscar Grau, insisterer på, at klubben fortsat har fuld tiltro til cheftræner Ernesto Valverde.

Læs hele nyheden her
Han har også gjort det super godt de sidste 3 kampe!
Jeg synes det viser meget godt, hvorfor Valverde ikke er den rette for Barca. Luna Christofi snakkede om det under CL-studiet sidste sæson, da hun stod på Camp Nou før en af deres gruppekampe. Hun sagde, at de catalanske fans selvfølgelig var tilfredse med resultaterne under Valverde med et vanvittigt sikkert og godt organiseret forsvar - hun tvivlede dog på, at han fik lov til at spille 4-4-2 i den kommende (nuværende) sæson, da det står i Barcelonas ånd, at man spiller 4-3-3 med tiki-taka og sprudlende offensivt pasningsspil. Det har vist sig, at han ikke rigtigt kan finde ud af at sætte holdet sammen til at spille det - materialet er jo bedre end forrige sæson, men gang på gang synes jeg der mangler idéer fra hans side når det ikke fungerer. Og jo, man kan klandre træneren - for se bare mod Guardiola, hvad hans evner kan gøre ved et hold.

Der har været snakke om Henry som en mulig afløser, og han har jo været assistent for Belgien i et stykke tid nu og havde et succesrigt VM. Jeg synes også han virker som en utrolig klog analytiker og kender af systemet, hvor han var en ledende figur under Pep, når han har været i Sky Sports´ studie. Jeg ville ikke føle mig usikker på ham - Barcelona skal ikke have en træner der nødvendigvis har erfaring eller er lykkedes andre steder. Man skal have en der forstår og kender systemet. Den perfekte afløser er Xavi, men han er jo "desværre" ikke klar endnu grundet sin fortsatte spillerkarriere.

Valverdes oktober bliver den mest pressede periode i hans trænerkarriere. Formår han ikke kan vinde størstedelen af disse kampe mod store hold som Tottenham, Valencia, Sevilla og Real, ja så tror jeg hurtigt han ryger ud. Al respekt til, hvordan han kunne skabe en mur for holdet i sidste sæson, men offensivt var det jo hamrende elendigt. Det er kun takket være Messi, at der blev scoret så meget. Han stod jo, og står stadig for alt i offensiven - både i opspillet, men også assist og mål.
Hans grundighed og ydmyge facon passer fint til Barcelona, men frygt er aldrig godt, og det virker som om Valverde ikke var cool nok i slutningen af sidste sæson, hvor holdet førte ligaen med tusind point. Han udtalte endda selv at han det var vigtigt at stille med det bedste hold til "næste kamp", altså hvilken som helst "næste kamp" - det drænede de bærende kræfter for energi og derfor exit mod Roma.

Tilmed virker han heller ikke tilfreds med indkøbene - Malcolm er helt ude af truppen til dagens kamp (måske har Valverde indset at han bare ikke har ´det´), det samme med Mina i sidste sæson, han blev hurtigt droppet. I det hele taget: indkøbspolitikken (eller mangel på samme) har været mærkværdig, tilbage til Alex Vidal og Arda Turan der efter skifte ikke kunne spille kampe i et halvt år(!), Turan blev aldrig fodboldspiller igen, Aleix Vidal nærmest heller ikke. Osv. Osv. Ingen linje! Jeg vil endda mene at Barcelona havde været bedre tjent med ikke at hente Neymar i sin tid. Pedro, Alexis Sanches, Alves og Tiago forsvandt i samme periode, så Neymar kunne komme til. Fire fantastiske fodboldspillere. At Pedro, der stadig var på toppen, blev frosset ud til fordel for Neymar, må have gjort ondt på alle Barca-fans.

Well, en lang tale. Synes bare man har set krisen komme. Messi må være en vred mand. Ene mand har han måtte redde andres røv i flere sæsoner.

Mht system, som Tropico nævner. Den 4-3-3 der formentlig også bliver spillet i aften er med en meget flagrende trio i front, ikke klassiske wings, både Messi (selvfølgelig) og Dembelé strejfer. Det kan sikkert være fint nok, men det virker ikke klinisk gennemtænkt, som om strukturen falder fra hinanden i løbet af kampene, det skete aldrig tidligere, Netop struktur var en vigtig del af Barcelonas dna.
eg vil endda mene at Barcelona havde været bedre tjent med ikke at hente Neymar i sin tid. Pedro, Alexis Sanches, Alves og Tiago forsvandt i samme periode, så Neymar kunne komme til. Fire fantastiske fodboldspillere. At Pedro, der stadig var på toppen, blev frosset ud til fordel for Neymar, må have gjort ondt på alle Barca-fans.


Det er jo overhovedet ikke korrekt. Thiago skiftede fordi han ikke kunne vente på sin chance, når han stod i skyggen af verdens bedste midtbanetrio nogensinde. Sanchez ja, han blev solgt pga Neymar, men Alves har jo intet med ham at gøre. Det var ledelsens skyld med manglende forlængelse og ikke respekt for, hvad han havde opnået med klubben. Han blev dårligt behandlet. Pedro ville også prøve noget nyt, så det har ej heller noget med Neymar at gøre.
Samlede det vist lidt for firkantet. Siger bare: ærgerligt at fire så dygtige spillere forsvandt i perioden med Neymar. Det havde vel en betydning at Neymar var dyr både at købe og have gående, right? Husker det nu som at netop Pedro røg på bænken pga Neymar og derfor ville væk, er det ikke korrekt?

Der skulle ikke have stået: "så Neymar kunne komme til" i det foregående. Er selvfølgelig klar over historien med Alves meget senere.
Husker det nu som at netop Pedro røg på bænken pga Neymar og derfor ville væk, er det ikke korrekt?


Pedro var næsten altid på bænken i klubben. Helt tilbage fra Henry, Villa og så til Neymar på venstrekanten, mens Messi var på toppen og Alexis på højre. Pedro var verdens bedste udskifter, og han accepterede det. Han ønskede dog at spille fast og prøve noget nyt - noget man slet ikke kan klandre ham for, men hvor ville det dog have klædt Barca at kunne holde på lige netop ham. Han var fuldstændig perfekt skolen til den offensive trio, hvor han spillede begge kanter lige godt.
Det er jeg ikke sikker på er helt korrekt. I de år Pedro også var fast kant på landsholdet var han starter hos Barcelona, husker i hvert fald trioen Villa-Messi-Pedro. Har iøvrigt lige tjekket wiki: i perioden fra 09 til 15 hvor han forlod klubben spillede han mellem 28 og 37 liga-kampe og mellem 48 og 54 per sæson all inclusive!! (inkl dem som indskifter, klart) og scorede mellem 10 og 23 mål per sæson. Det er sgu høje og stabile tal.
Det er jeg ikke sikker på er helt korrekt. I de år Pedro også var fast kant på landsholdet var han starter hos Barcelona, husker i hvert fald trioen Villa-Messi-Pedro. Har iøvrigt lige tjekket wiki: i perioden fra 09 til 15 hvor han forlod klubben spillede han mellem 28 og 37 liga-kampe og mellem 48 og 54 per sæson all inclusive!! (inkl dem som indskifter, klart) og scorede mellem 10 og 23 mål per sæson.


Du nævner det jo selv. Pedro var vel kun startende i 1/3 del af kampene, og ellers fik han spilletid i alle - netop fordi han var verdens bedste indskifter. Han havde brug for nye udfordringer og en ny kultur og fast spilletid, så det var ikke helt klubbens fejl. Jeg synes stadig den dag i dag, at han begik en stor fejl ved at tage væk - der var jo ingen aflastning til Neymar efter Sanchez smuttede og Suárez kom til - og det har der i øvrigt ikke været siden. Der har ikke været en lige så god indskifter eller spiller til venstrekanten siden Neymar som var i Pedro-klasse.
Okay, du skriver 1/3 som starter, det må jeg tage for pålydende indtil jeg ved bedre :) ... Min hukommelse er måske altid den bedste, men jeg tror jeg har set 90% af alle Barcelonas kampe de sidste 15 år. 1/3 lyder lavt. Jeg husker også at Pedro nærmest blev presset, i stolthed naturligvis, til at søge væk. Har altid opfattet ham som noget af det mest ægte Barca der findes. Neymar derimod, respekterer hans enorme talent, men... Men! siger jeg bare.
annonce