Dommeren kan kun modtage hjælp fra VAR-dommeren i relation til fire kategorier af kampafgørende kendelser / hændelser. I alle tilfælde anvendes VAR først, efter at dommeren har aget stilling til situationen (herunder at lade spillet fortsætte) - eller hvis en alvorlig hændelse ikke er blevet observeret af det øvrige dommerteam.
Dommerens oprindelige afgørelse står ved magt, medmindre der forelå en ´klar og åbenlys´ dommerfejl (dette omfatter enhver afgørelse fra dommerteamet, f.eks. offside).
De kategorier, som kan reviewes i tilfælde af en potentiel ´klar og åbenlys dommerfejl´ eller en ´alvorlig hændelse, som er blevet overset´, er som følger:
a. Scoring / ikke scoring
• forseelser begået af det angribende hold i opspillet til eller scoring af målet (handsforseelse, forseelse mod en modspiller, offside, etc.)
• om bolden er ude af spil før scoringen
• om bolden har passeret mållinjen eller ej
• forseelser begået af målmanden og/eller sparkeren ved udførelse af et straffespark - eller for tidlig indtræden i straffesparksfeltet af en anden spiller, som derefter tager aktivt del i spillet, hvis bolden kommer tilbage fra målstang, overligger eller målmand
b. Straffespark / ikke straffespark
• forseelser begået af det angribende hold i opspillet forud for straffesparket (hands-forseelse, forseelse mod en modspiller, offside, etc.)om bolden er ude af spil før situationen
• åstedet for forseelsen (inden for / uden for straffesparksfeltet)
• forkert dømt straffespark
• manglende dømt straffespark
c. Direkte udvisning (ikke anden advarsel)
• berøven af oplagt scoringsmulighed (især åstedet for forseelsen og andre spilleres position)
• spil, som i alvorlig grad er utilladeligt
• voldsom adfærd, at bide eller spytte efter en anden person
• brug af fornærmende, hånende eller upassende sprog eller eller udfører en tilsvarende handling.
d. Forveksling af spillere (advarsel eller udvisning)
Hvis dommeren straffer en forseelse og derefter tildeler en forkert spiller fra det pågældende hold en advarsel eller udvisning, kan identiteten på den spiller, som har forset sig, reviewes. Selve forseelsen kan ikke være genstand for review, medmindre det handler om en scoring, et muligt straffespark eller et direkte rødt kort (jfr. de tre punkter ovenfor).