@mikkel705
Jeg ved godt at I elsker at pointere hvor mange pladser der står tomme i PARKEN, men nu vil jeg nu alligevel prøve at hjælpe dig.
Selvom vi oftest og desværre har alt for lidt til fodbold i PARKEN, så er alle nedretribunerne optaget af egne fans.
Nedre A: Det er nok her vi finder det laveste %-vis tilskuerantal af de 4 nedre tribuner i PARKEN, men også her vi finder de dyreste billetter i PARKEN, hvor hele tribunen er opdelt i forskellige sponsorafsnit af forskellig prisklasse. Hvem ville sende udehodets fans over sammen med ens dyrest-betalte sponsorer?
Nedre B: Her finder vi en af danmarks mest engageret fangruppering, hvor tilskuerantallet, modsat de fleste af stadionets andre tribuner, har været opadgående de seneste år. Selvom der overhovedet ikke ville være plads hvis det skulle ske, så ville det alligevel være det rene selvmord at sende udeholdets fans herover. Nærmest underordnet hvilket hold der gæstede PARKEN.
Nedre C: Her har vi at gøre med en af de mest historiske tribuner i hele Danmark, hvor det er kutyme at stå op. Tribunen har godt nok været nedadgående mht. tilskuerantal de sidste år, hvilket blandt andet skyldes det generelle tilskuerfald, men også Sektion 12 (Nedre B)s succes. Det ville dog, ligesom de andre tribuner, ikke give meget mening at sende udeholdets fans herover, og historisk er det en vigtig tribune for FCK og mange af klubbens trofaste fans, hvorfor det ville være noget af et selvmål at lave tribunen helt om. Dermed heller ingen mulighed for udeholdets fans her.
Nedre D: Her var udeholdets fans indtil for et år siden, og det fungerede egentligt okay fint. Problemet var bare, at FCK ofte havde udsolgt på den anden del af tribunen, nemlig den del der var blevet til den nye familietribune. Hvad mange af landets andre fangrupperinger ikke forstår, så blev man altså nødt til at finde på en løsning, hvis man ikke skulle stoppe og skade den udvikling der var for børnefamilerne på tribenen, hvorfor udeholdets fans blev sendt andetsteds.
Nu har mange af jer travlt med at gøre grin med tilskuertallet i PARKEN og i dansk fodbold i det hele taget, hvorfor I da også må kunne forstå hvorfor man IKKE vil dræbe og stoppe denne udvikling for fremtidens fans.
Alternative tribuner: Dermed stod FCK kun tilbage med 3 alternative tribuner; Over A, B og C. Først of fremmest var øvre B udelukket, da man af gode grunde ikke ville have udeholdets fans over ens egne mest engagerede fans, simpelthen for at undgå provokationer og sammenstød (Og for at de ikke var blandet sammen efter kampen).
Dernæst var der øvre A og øvre C. Imens øvre C blev til den FCK-tribune der blev sat til offentligt salg, så blev det en del af øvre A, som blev valgt til ny udebanetribune i PARKEN.
Med hensyn til billetpriser, så kan jeg da godt forstå hvorfor folk synes det var dårlig stil, men samtidig har jeg også forståelse for hvorfor FCK ikke ønskede at de skulle være billigere end hvad resten af stadion betalte for disse billetter, hvis de havde en FCK-trøje på. Altså var der ikke tale om at udeholdet betalte mere for billetterne, bare at de var kommet et dyrere sted hen
Og netop fordi de er dyrere, er fordi FCK vurderer billetterne til at være mere attraktive end den gamle placeringen, hvorfor jeg ikke rigtig forstår anden del af den kritik der er imod FCK.
Og til sidst med hensyn til stemning, så er det dybt til grin, den kritik FCK har fået. Det er altså MEGET nemmere at skabe en god og højlydt stemning på øvre A, hvor taget er meget tættere på en, end på D-tribunen, hvor der er meget højt op til taget og ens vokale stemning dermed meget nemmere dør ud. Man kan argumentere for at den visuelle støtte er blevet beskadeligt men bestemt ikke den vokale.
Jeg skal ikke kommentere på hvordan vagterne opfører sig.
-
Og så lige for at runde det hele af; I har INGEN problemer med at man er opdelt i 2 afsnit på brøndby stadion, hvor man er gemt væk bag 3 meter højt pleksiglas, men at man får en sektion af øvretribuen i Danmarks nationalstadion, det er simpelthen for galt? Kom nu lige ind i kampen...
Nordens største.