Der må simpelthen findes et ståsted mellem ikke at ville blande sport og politik under nogle omstændigheder og dermed acceptere dette forfærdelige helvede, som vi bliver spist af med nu, og kun at acceptere slutrunder i lande, der lever op til alle vores egne værdier. Jeg ved ikke hvor den grænse går, men for mig går den et eller andet sted mellem Brasilien 2014 (som jeg godt kan acceptere, selvom der også var en masse ting galt med den slutrunde) og VM i Qatar, som er alt for langt fra mine værdier til at jeg kan acceptere det.
Hvis man udelukkende insisterer på ikke at blande sport og politik ender man med at skulle acceptere at det landshold, som vi ellers forbinder med en masse vidunderlige minder, skal spille på gravene af tusindvis af migrantarbejdere, hvilket er et uskyldstab, der ikke er til at bære.
