@ Luke
Hvordan er FCM milevidt foran FCK - sådan når man ser "projektet"? Fordi når du siger det på den måde du gør så går jeg ud fra at du ikke henviser direkte til de seneste par års sportslige resultater. Jeg ser i hvert fald stadig FCK som værende Danmarks største klub på stort set alle parametre.
Milevidt var måske en fortalelse, det vist kun hvis man kigger på øjebliksbilledet. FCK er større end FCM på nærmest alle parametre, det vil jeg aldrig underkende. Jeg henviste i meget høj grad til det sportslige projekt, som var det jeg argumenterede for at fodboldspillere forhåbentlig har øverst på listen når de skal vælge en ny klub - sammen med økonomien i deres kontrakter naturligvis.
FCM overhalede her i weekenden FCK i den samlede Superliga-stilling siden Matthew Benham overtog FCM. FCM´s pointsnit har været stigende mens FCKs har faldet eller stagneret. FCK har rigtig nok stadig 13 / 15 år i Europæisk fodbold (Tror jeg det er?) men begge år de har misset ligger så også inden for de sidste 6 sæsoner (15/16 og 20/21) hvor man altså har misset 2/6. Det virker for mig som om FCKs sportslige projekt gik i stå under Ståle Solbakkens sidste sæsoner, og så nu er blevet decideret sprængt til atomer. Læg dertil en økonomi der er blevet voldsomt ramt af corona, som også skaber usikerheder. Dermed ikke sagt at det forbliver sådan for evigt. FCMs opadgående kurve stopper jo på et tidspunkt, og FCK skal nok komme tilbage, spørgsmålet er hvor langt de er fra, og hvor meget is i maven de har til Jess Thorup-projektet. Det vil rigtig mange spillere naturligvis stadig se som værende mere tiltrækkende. Min pointe var blot at ser man rent sportsligt på projekterne, og hvor deres pile peger hen, og har peget hen siden Benham overtog FCM, så ser jeg umiddelbart en klar vinder. FCK vinder så på nærmest alle parametre udenom. Det vil jeg aldrig benægte. Og de skal også nok komme tilbage igen, det er jeg slet ikke i tvivl om.
@Undermåler
Tiliskuertallet betyder noget, men jeg tror også især tilskuermentaliteten betyder noget. Nogle klubber har fans der hurtigt bliver utilfredse og begynder råbe nedladende efter egne spillere og enda udvælge enkelte hadeobjekter de kan chikanere. Desværre nogle gange deres unge talenter. Eksemplerne er der mange af, men Simon Bræmer i AAB, Erik Marxen i Vejle og Emil Larsen i OB er nogle af dem jeg kan komme i tanke om.
Jeg synes BIF er i særklasse, når det kommer til at bakke deres hold op, og jeg vil ikke nævne de mest negative fans, men der er nok nogen der selv har en ide om hvem det kan være.
Jeg er for så vidt enig. Brøndbys opbakning til deres hold er meget unikt herhjemme, og ganske imponerende. Det jeg mente var bare at den oplevelse der at få den opbakning nok ikke ligger ligeså højt på spillernes prioriteringslister som det gør hos fans. Tænker at det sportslige projekt, deres egen mulighed for at udvikle sig og naturligvis økonomien er de første ting de kigger på. At have Danmarks mest passionerede fans i ryggen er da så naturligvis et klart plus.