Men kan man læse bare lidt mellem linjerne så lyder det som om det var rigtig sjovt, og at ALLE uden de 3 involveret vidste alt om det. Det er voksenmobning, og skulle det forekomme i en ordentlig virksomhed skulle jeg være den første at anmelde dette til ret instans. Du kan om du ikke reagere på en eller anden måde blive fyret fra dit job.
Det er altså din pligt som medarbejder og medborger at sætte stop for, mobning, racisme, sexisme osv.
Træk nu lige luft ind, og fald ned. Du hidser dig op over en situation, som du, udover et par linjer, ikke har kendskab til, og det er mellem nogle mennesker, hvis jargon du slet ikke kender det mindste til. Spilleren fra Lyngby var en, der normalt selv stod for at tage pis på de andre, så der har jo nok eksisteret en jargon mellem dem, der gør, at dette ikke kategoriseres som mobning - det bekræftes jo så også af, at Fosgaard afslutningsvist fortæller, at alle syntes det var sjovt, samt at de tre hovedpersoner, også var med til at tage pis på hinanden i historien. Du har, med andre ord, absolut ingen grund til at snakke om mobning og blive fornærmet på andres vegne, når personerne selv syntes det var sjovt.
Enligt dig er det vel også OK at kalde en kollega for et luder, ta en på patterne eller hvor er din grænse?
Det er jo bare kærligt ment, "og det er dét. Lad nu være med at lægge mere i det, end hvad det er".
Det bliver altid så skide tåbelig læsning, når nogen opfinder et scenarie og pålægger modparten, en holdning i det scenarie - især når dit scenarie tydeligvis ikke rummer samme jargon mellem de fiktive parter, som det faktiske scenarie, du forsøger at sidestille dit eksempel med. Du fremmer ingen pointe med den argumentationsform, men udstiller kun dig selv som en debattør, der har behov for at lægge ord i munden på modparten, for at kunne holde dig over vande. Det er ikke kønt til dig.