Snak

Jeg er af en anden holdning og det ved jeg at mange lektorer er af samme holdning, bl.a. min egen :) 

Så det er din egen holdning som er gældende? Jeg er lidt forvirret. Du skrev i forrige indlæg, at en kommune ikke må udleje, hvilket de altså må. Så nævner du sager fra andre kommuner, hvor det kritiseres, men ikke er betegnet som ulovligt.

Men det er altså din egen holdning vi snakker om?

Jeg må henvise til, at der ikke foreligger sager vedrørende netop dette spørgsmål, der har skabt præcedens. Enhver juridisk diskussion er der både for og imod - I øvrigt tillægges bilag (herunder vejledninger, cirkulærer) begrænset/ingen retskildemæssig værdi, så kommunerne kan skrive nok så meget. Det er som udgangspunkt min egen holdning, ja, men med udgangspunkt i kommunalfuldmagten og de materielle regler der herunder gælder generelt. Det kunne da være interessant at få spørgsmålet endeligt afgjort.

Idrættens analyseinstitut udgav i 2014 en længere rapport om emnet hvor nedenstående er hentet fra:

Hvilke retningslinjer er der for kommunal involvering i professionel fodbold?

Der foreligger en del litteratur angående kommunal involvering i professionel fodbold samt en række konkrete tilsynssager, hvor kommuner enten har bedt tilsynsmyndigheden om en udtalelse vedrørende et konkret forhold, eller hvor tilsynsmyndighederne har taget en konkret sag op.
Det vil gå for langt i denne sammenhæng at opliste den retspraksis, som disse sager har afstedkommet. Men de to i offentligheden mest kendte kilder, der omhandler spørgsmålet om kommunal involvering på området, er Indenrigsministeriet redegørelse fra 2001 (Indenrigsministeriet, 2001) samt Konkurrencestyrelsens notat fra 2003 om kommunal udlejning af idrætsanlæg (Konkurrencestyrelsen, 2003).
Af nyere juridiske kilder findes desuden Karsten Naundrup Olesens bog ’Kommuner og
Idrætsliv’ (Olesen, 2012) og Jens Evald og Lars Halgreens antologi ’Dansk og International Sportsret’ (Evald & Halgreen, 2014).
Tidligere har også Mathiasen og Halgreen (2005) skrevet om kommunal involvering i professionel fodbold.
For en grundig og detaljeret juridisk indføring og drøftelse af de eksisterende forhold vedrørende kommunal involvering i professionel sport henvises til disse kilder, der også diskuterer relevante tilsynssager og -afgørelser i relation til spørgsmålet. Nedenstående korte opsummering kan ikke tages som en udtømmende vejledning.

Aftaler skal laves på markedsvilkår
Som overordnet hovedregel er det ifølge den ovenfornævnte litteratur kendetegnende, at kommuner gerne må involvere sig i professionel elitesport, fx ved at opføre og drive stadioner til forevisning af sportskampe.
Det er imidlertid også klart, at gøres faciliteterne tilgængelige for en professionel fodboldklub, skal klubben betale leje for anvendelsen. Centralt er det, at lejen herunder skal fastsættes på markedsvilkår (Indenrigsministeriet, 2001).
Olesen (2014) skriver fx, at: ”Kommunalfuldmagten giver hjemmel for, at kommunerne kan tilvejebringe, udvide og drive idrætsfaciliteter med det formål at medvirke til at fremme idrætten og tilgodese almenhedens interesse i at kunne overvære idrætsaktiviteter. Endvidere anføres det som begrundelse for disse aktiviteter, at kommunernes opførelse af idrætsfaciliteter kan have et turismefremmende formål. Med samme begrundelser antages det endvidere, at kommunerne kan stille idrætsfaciliteter til rådighed for professionelle idrætsklubber forudsat, at en aftale herom sker på
markedsvilkår” (Olesen, 2014, p. 513).

En central rød tråd i forholdet mellem en professionel fodboldklub og kommunen er i det hele taget, at kommunen kun kan engagere sig for så vidt, den har hjemmel dertil – dvs. varetager opgaver, der en kommunal opgave – men især at aftalen skal tilrettelægges på vilkår, der sikrer mod ulovlig (direkte eller indirekte) støtte til privat erhvervsvirksomhed eller på anden vis virker konkurrenceforvridende.
Kommunen må med andre ord ikke hverken direkte eller indirekte yde støtte til en privat erhvervsvirksomhed. Det forudsættes herunder, at markedsbaserede aftaler sikrer dette.
Overdragelse af navnerettigheder, bortforpagtning af drift, cateringsalg eller andre lignende aftaler angående faciliteterne skal ligeledes ske på markedsbetingelser. Det gælder uanset, om kommunen driver den pågældende facilitet selv eller via et mellemled, fx en kommunalt ejet virksomhed eller en selvejende institution (Olesen, 2012).

Hvordan fastsættes lejen?
Specifikt i forhold til spørgsmålet om stadionleje er der dog det klare problem, at det – som også kan være tilfældet i andre sager om aftaler mellem kommuner og professionelle sportsklubber – kan være vanskeligt at bestemme, hvad den reelle markedsleje til et fodboldstadion er, eller hvad en markedsbaseret aftale i genuin forstand er.
I det konkrete tilfælde med udlejning af kommunale idrætsfaciliteter eksisterer markedet i realiteten ikke. I takt med fodboldens generelle kommercialisering kom der derfor i årene frem mod årtusindskiftet en stigende usikkerhed om, hvordan kommunerne skulle forholde sig til lejeproblematikken.
Med dette udgangspunkt opstillede Konkurrencestyrelsen i sit notat om kommunal udlejning af idrætsanlæg fra 2003 (Konkurrencestyrelsen, 2003) en model for beregning af lejen, der efterfølgende er blevet lagt til grund i sager om stadionlejeaftaler i de danske kommuner.

Den juridiske status af denne beregningsmodel må antages at være relativt klar, idet Konkurrencestyrelsens retningslinjer ud fra en myndighedsbetragtning vil blive lagt til grund i forbindelse med konkrete juridiske vurderinger af lovligheden af en given aftale.
Konkurrencestyrelsens beregningsmodel omfatter i korthed en beregning af stadionlejen med udgangspunkt i nedenstående faktorer:
1) Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger, der relaterer sig til klubbens kampe
2) Kapitalomkostninger til anlægget1
3) Kapacitetsudnyttelsen målt med udgangspunkt i det gennemsnitlige tilskuerantal
over en nærmere bestemt årrække

I denne sammenhæng er det vigtigst at notere sig, at Konkurrencestyrelsens beregningsmodel tager udgangspunkt i, at stadionkapaciteten som udgangspunkt er sat af andre hen-syn end den professionelle fodboldklubs, hvorfor en leje tilsvarende den reelle tilskuerefterspørgsel – målt ved et gennemsnit af antallet af tilskuere i en given årrække – er rimelig.
Der skal med denne tilgang ikke betales for uudnyttet overkapacitet, da Konkurrencestyrelsen altså antager, at de kommunale stadioners overkapacitet i forhold til de professionelle fodboldklubbers reelle udnyttelse skyldes andre forhold end hensynet til den lokale fodboldklub (Konkurrencestyrelsen, 2003).
Olesen (2014) skriver herom:
”Hvor der er tale om, at en kommune udlejer en kommunal idrætsfacilitet, der er opført for år tilbage uden særlig hensyntagen til enkelte klubbers særlige behov, kan der argumenteres for, at markedslejen for den enkelte klubs skal reduceres ud fra betragtninger om, at klubben ikke skal betale for facilitetens fulde kapacitet, hvis denne overstiger, hvad klubben kan udnytte. Argumentationen er her, at den samlede kapacitet er fastsat ud fra kommunens skøn over behov til alle kommunale opgaver, og at den enkelte klub vil have valgt en mindre kapacitet, hvis den havde haft indflydelse på byggeriets størrelse.
Konkurrencestyrelsen har valgt denne tilgang i sin model for beregning af markedsleje ved udlejning af kommunale idrætsanlæg.” (Olesen, 2014, p. 513)
Man kan dog rejse spørgsmålet, om situationen angående overkapacitetsspørgsmålet er
ændret i nogle kommuner. Ifølge Alm (2014) er det kendetegnende, at flere danske kommuner i lyset af DBU’s stadionkrav til bl.a. Superligaen i varierende udstrækning har været nødsaget til at om- og/eller udbygge deres anlæg. I disse tilfælde kan man argumentere for, at stadionbyggeriets størrelse og udformning i vid udstrækning er dikteret af klubbernes specifikke behov. I konkrete tilfælde kan der være tale om opførsel af overkapacitet mere eller mindre direkte formuleret ud fra klubbernes behov, sådan som de er dikteret via DBU’s licenskrav.

Idans egne undersøgelser (Bang, 2005; Toft, 2007; Alm, 2014) angående facilitetsbyggeri i de danske kommuner med superligahold finder i forlængelse heraf, at der siden 2000 er bygget eller igangsat offentligt stadionbyggeri for 1,064 mia. kroner2. Det siger i sig selv ikke direkte noget om baggrunden for byggeriet, men indikerer en retning.

Olesen (2014) skriver specifikt om målrettede tilrettelæggelser af faciliteterne til en bestemt klub:
”Forskellig fra den netop skitserede situation (hvor kapaciteten ikke er tilrettelagt med udgangspunkt i klubbernes specifikke behov, red.) er situationen, hvor en kommune opfører en idrætsfacilitet målrettet til anvendelse for en bestemt klub og udformer faciliteten efter denne klubs ønsker, og resultatet er et anlæg, som overstiger, hvad kommunen selv ville have haft brug for, og hvor markedslejen for det samlede anlæg ikke vil kunne dække anlægsomkostningerne. I denne situation vil markedslejen ikke modsvare værdien af det gode som, idrætsklubben modtager, og aftalen kan dermed konkret vurderes som værende i strid med reglerne om statsstøtte.” (2014, p. 514)

I det omfang at Olesen med ’markedslejen’ mener den via Konkurrencestyrelsens model
beregnede markedsleje, bør man således være opmærksom på, at der i takt med udviklingen er opstået en ny problemstilling. Forudsætningen i konkurrencestyrelsens notat om, at stadionfaciliteterne er forbedret eller udvidet af andre årsager end den lokale fodboldklubs behov synes således i varierende udstrækning brudt.
Kommuner, der har bygget i overensstemmelse med DBU’s krav fra 2003, hvor kravet til en superligalicens er minimum 10.000 tilskuerpladser og for 1. division 4.000 tilskuerpladser, og fulgt Konkurrencestyrelsens beregningsmodel for beregning af lejen, bør være opmærksomme på, at (op-)justering baseret på de nye forudsætninger formentlig er nødvendigt.
Sagt med andre ord: Det kan med DBU’s krav in mente diskuteres, om stadionlejen for en superligaklub bør beregnes med udgangspunkt i DBU’s krav om mindst 10.000 tilskuerpladser – eller om udgangspunktet som hidtil skal være klubbernes reelle og typisk noget lavere tilskuergennemnit.

Opsummerende hovedforhold
Opsummerende er to forhold kendetegnende og relevante for kommuner, der skal lave
eller justere en eksisterende stadionlejeaftale.
1) Kommunen skal sikre sig, at stadionlejen sættes på markedsvilkår. Der må ikke
ydes direkte eller indirekte støtte.
2) Selvom den eksisterende litteratur giver kommunerne en relativt bred skønsmargen,
hvad angår en markedsbaseret lejefastsættelse, bør lejeaftalen være præget af
gennemsigtighed og tage eventuelle nye facilitetskrav med i spørgsmålet om beregning
af lejen. Man kan samtidig diskutere, om forudsætningerne bag Konkurrencestyrelsens
beregningsmodel stadig er tidssvarende, hvis kommuner primært – direkte eller indirekte – bygger eller renoverer for at imødekomme DBU’s stadionkrav.

EDIT
Hele rapporten og oversigt over stadionleje for samtlige Superligaklubber kan ses her:
http://www.idan.dk/vidensbank/downloads/stadionleje-i-danmark-notat-om-danske-superligaklubbers-lejeforhold/2e2933ac-992b-4d5d-846d-a38f0107007a

"Kommunen må gerne forbedre forholdene, men det skal ske
til markedsvilkår, hvilket de her ting aldrig gør (gavemomentet)."

Undskyld mig men dette giver absolut nul mening

Hvordan havde du tænkt dig en forbedring sker "uden for markedsvilkår" ??
Tror du de jager 50 bistandsklienter, eller pedeller fra kommunal skolerne ud og bygge nyt stadion ?

Mht udlejning af et stadion, så er der en rimelig snæver kundekreds sammenlignet med en tre-værelses, og formentlig ligger der en kommunal beslutning et eller andet sted i kultur udvalget som fastsætter reglerne for Stadion.

Gave momentet , der kan du kigge ud på Vestegnen i 80 og 90´erne (jeg voksede op derude så jeg kender alt til det) og hele den Kjeld Rasmussen IF der blev foretaget - og formentligt i samtlige andre kommunal bestyrelser i landet

I betragtning af hvordan kommunerne smider om sig med tilskud til glæde for 100-150 interesserede, så er Helsingørs ageren moralsk uangribelig.

**

Og ja - hilser med glæde at Helsingør kan spille i egen by
Det manglede squ bare andet

**
Edit: Jenner kom først og med henvisninger ..

Forstærkninger snart, TAK!!!!