Jeg kan tildels forstå at VAR ikke blander sig i straffe nr 1.
Men jeg kunne virkelig godt tænke mig en forklaring på, hvordan i alverden straffespark nr. 2 ikke bliver ændret med det samme. Man har været ret klar i Danmark omkring indførslen af VAR og at det kun skal bruges ved åbenlyse fejl, men hvis ikke straffespark nr. 2, hvor en spiller bare kaster sig ud i luften uden antydningen af en forseelse, så findes der simpelthen ikke klare og åbenlyse dommerfejl og så ved jeg ikke hvad systemet skal bruges til. Det er sgu mere forståeligt, at en dommer kan se grueligt galt eller lade sig narre, men det bliver uforklarligt når en mand med video af sekvensen i alle tænkelige vinkler og temi, ikke mener det er en klokkeklar fejldom og det er sværere at tilgive en banedommerens dårlige skøn eller gæt.
Jeg så ikke straffe nr. 3.
Og det er absolut ikke en svada mod FCK, der ikke kan gøre for det, men VAR dommeren, der generelt bare er yderst mærkværdig. Det er simpelthen beskæmmende, hvor ofte de flueknepper i om nogens fortand er offside og undlader og skride ind i de tilfælde, der gjorde at (nogle) fodboldfans ønskede systemet i første omgang.