Fifa er et autokrati, hvor den demokratiske proces er aftalt på forhånd. Derfor giver det ingen mening at opstille en modkandidat til Infantino, for det valg er allerede afgjort. Med mindre der sker noget drastisk inden valget. Men det skal nok mindst være, at Uefa-landene melder sig ud.
De brune konvolutter vil fortsat frankeres i et system, hvor man kan købe sig til stemmer for sit VM - og markedsføre sit diktatur for hele verden, som Qatar gør lige nu. Som Rusland gjorde i 2018.
Men DBU er ikke tøsedrenge. De forsøger fornuftigt at alliere sig med andre. Når Infantino har sikret sig opbakning fra 207 ud af 211 fifa-medlemslande, er det op ad bakke.