Hvorfor skulle Frank Arnesen have interesse i et stagneret, dødsejlerprojekt, som det danske landshold/DBU lige nu?
DBU-toppen har stukket halen mellem benene. Landtrænerpositionen er stadig omgærdet af usikkerhed. Organisationen/staben omkring landsholdet består efterhånden af personer, der ikke engang har haft en fornuftig leder-/trænerkarriere i dansk superligafodbold (Helt, Bonde m.fl.), og der venter et år med ligegyldige kampe. Så hvilken halvvejs succesrig (Og mere er Arnesen, efterhånden ikke) fodboldpersonlighed, ville kaste sig ud i et sådant projekt?
Hvis man dog forestillede sig, at der blev truffet og udmeldt nogle beslutninger i DBU-toppen m.h.t organisationen og deres egne afløsere, og man samtidig afklarede, hvem der skal være landstræner fremadrettet, og blev internt enige om, hvilke sportslige mål, der har hovedfokus lige nu, så var det måske lidt lettere at forholde sig til "projektet"?
Lige nu viser de yderst svage "ledere" i DBU, hvorfor den organisation, i en række år, har været under langsom afvikling. At kunne sno og gnubbe sig i fodboldens pamperorganisationer, og samtidig være konfliktsky, men politisk, på linje med cremen af de ledere, man kan iagttage i "det offentlige", gør nu, at DBU - som mange offentlige institutioner/virksomheder - er landet i et ledelsesmæssigt vakuum, hvor intet gennemgribende besluttes, endsige gennemføres, men man holder sig i ro og tager pengene. (Og nu skal de vel også have lov til, at holde en god sommerferie...)
Håbløst!
Vh.
Adriaanse
DBU-toppen har stukket halen mellem benene. Landtrænerpositionen er stadig omgærdet af usikkerhed. Organisationen/staben omkring landsholdet består efterhånden af personer, der ikke engang har haft en fornuftig leder-/trænerkarriere i dansk superligafodbold (Helt, Bonde m.fl.), og der venter et år med ligegyldige kampe. Så hvilken halvvejs succesrig (Og mere er Arnesen, efterhånden ikke) fodboldpersonlighed, ville kaste sig ud i et sådant projekt?
Hvis man dog forestillede sig, at der blev truffet og udmeldt nogle beslutninger i DBU-toppen m.h.t organisationen og deres egne afløsere, og man samtidig afklarede, hvem der skal være landstræner fremadrettet, og blev internt enige om, hvilke sportslige mål, der har hovedfokus lige nu, så var det måske lidt lettere at forholde sig til "projektet"?
Lige nu viser de yderst svage "ledere" i DBU, hvorfor den organisation, i en række år, har været under langsom afvikling. At kunne sno og gnubbe sig i fodboldens pamperorganisationer, og samtidig være konfliktsky, men politisk, på linje med cremen af de ledere, man kan iagttage i "det offentlige", gør nu, at DBU - som mange offentlige institutioner/virksomheder - er landet i et ledelsesmæssigt vakuum, hvor intet gennemgribende besluttes, endsige gennemføres, men man holder sig i ro og tager pengene. (Og nu skal de vel også have lov til, at holde en god sommerferie...)
Håbløst!
Vh.
Adriaanse