Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af TheUnitedWay
AaBager: Det er jo kun pga. Hareide at Hjulmand har haft succes med landsholdet. Han lagde fundamentet.

Ved denne her slutrunde er der gået Morten Olsen i den, ingen direkte målfarligt spil.
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af pinkfloydhomer
Der er mange uintelligente amøber i denne tråd.

Det største problem, udover historisk elendig indsats og resultat, er at det netop er svært at se logiske, klare konklusioner på noget som helst. Svært at blive klogere, svært at komme videre, svært at finde noget at varme sig på.

Folk der skriver at landsholdet er overvurderet og heldigt og at de hele tiden havde forudset resultatet er uintelligente. Man har ikke over en længere årrække spillere i de store ligaer, vinder sine kampe og kvalifikationer overbevisende med masser af skabte chancer, xG og mål, en høj placering på ranglisten osv kun ved hjælp af held og selvovervurdering. Det er jo bare dumt skrevet og gør os ikke klogere, forklarer ingenting.

Folk der skriver at nogle andre skulle udtages er heller ikke for overbevisende eftersom det jo ikke kun var spillere ude af form der spillede elendigt. Vores bærende kræfter i kanonform som Højbjerg og Eriksen spillede elendigt.

Hjulmand bærer det overordnede ansvar og har også i visse tilfælde foretaget konkrete handlinger, underlige eller dårligt timede indskiftninger osv. Men det forklarer ikke hvorfor Eriksen og Højbjerg og andre laver børnefejl og spiller elendigt.

Som minimum må man kræve fight og vilje og ild i øjnene, uanset hvad træneren siger og gør. Det er topprofessionelle spillere der er vant til hård konkurrence og hårdt pres.

Det store problem er at der ikke kan ses åbenlyse forklaringer på spillernes attitude og indsats. Hjulmand har ikke generelt været heldig eller haft systematisk svært ved at sætte spillerne op, så det er ikke en åbenlys forklaring. Spillerne var ikke ude af form og dem der var i form spillede også elendigt så det er heller ikke en åbenlys forklaring. De store fejl kom heller ikke fra spillere der er blevet for gamle hvor vi trænger til et generationsskifte. Folk snakker om Kjær men han spillede jo næsten ikke så heller ikke en forklaring.

For det rationelle og nysgerrige menneske der prøver at finde forklaringer og logiske bud på ting vi kan gøre anderledes eller bedre næste gang er der ingen åbenlyse forklaringer eller bud på hvad vi kan gøre anderledes næste gang. Og det er bekymrende.

Den mest åbenlyse ting er at spillerne virkede komplet uden fight og vilje, og det har jeg ikke hørt gode forklaringer på hvordan kan ske i tre kampe til VM.
Skrevet af AaBager
TheUnitedWay. Troede ikke det kunne blive dummere, men...

Skal vi tale om fundament, så havde Hareide aldrig haft succes hvis ikke Hjulmand, Frank og Olsen havde startet den røde tråd for 15-20 år siden.
Skrevet af Kuglelyn
Skal vi tale om fundament, så havde Hareide aldrig haft succes hvis ikke Hjulmand, Frank og Olsen havde startet den røde tråd for 15-20 år siden.


DK gik fra nr 46 på verdensranglisten i 2016 under Morten Olsen, til nr 12 i 2017 under Hareide.
Så frugten af “Den røde tråd” kickede åbenbart ind lige præcis der?
Skrevet af pinkfloydhomer
Ja, frugten af ikke bare den røde tråd men det talentarbejde i dansk fodbold som Morten Olsen var med til at revolutionere https://sport.tv2.dk/fodbold/2021-07-09-em-semifinalen-er-morten-olsens-stoerste-sejr

Skrev i 2006: https://www.berlingske.dk/sport/landstraenerens-roede-traad
"Om 10-12 år håber Morten Olsen at kunne notere sig et resultat af de tanker, han i dag gør sig om talentudviklingen i dansk fodbold."

2016 passede jo meget godt.
Skrevet af Kuglelyn
Jesus…jamen så fik Hareide jo alt foræret… behøvede vi overhovedet en landstræner, når arven efter Morten Olsen kunne klare sig uden?

Jeg er enig i at den røde tråd har været sindssygt vigtig for udviklingen af danske talenter, men man skal åbenbart devaluere og annullere Hareides resultater, så fodboldkejser Hjulmand står i et bedre lys, ligemeget hvad.
For det var kejserens nye klær ved dette VM og helt fair at påpege, der ikke var meget tøj på…
Skrevet af MesutCazorla
Det var mere for at sige at dem som har præsteret, i mange år for Danmark, alle har spillet meget under niveau, hvis stammen på holdet ikke kan få det til at fungere, tvivler jeg stærkt på at nogle få indskiftede kunne gøre stor forskel.

Det kan vi selvfølgelig kun gisne om, så af samme årsag kan jeg hverken sige du har ret eller tager fejl, men indskifternes funktion er jo netop at gøre en forskel, så jeg synes da som minimum, at man burde have udtaget spillere, der fysisk og mentalt var bedst rustet til at gøre det, fremfor bare at tage de sædvanlige med uanset deres forfatning.

Det skærpede krav er vel at se i vores grundstamme, som har spillet os op til denne slutrunde, af dem som har spillet 90+ har alle været i form.

Grundstammen er vel dem, der bliver udtaget uanset om de har spillet kontinuerligt eller ej, for spilletid har næppe stået som et skærpet krav for udtagelse til Schmeichel, AC, Højbjerg, Eriksen m.fl.

Skrevet af pinkfloydhomer
Kuglelyn: Hvorfor skal alting være sort eller hvidt? Og hvorfor stråmandsargumenter?

Ingen har sagt at vi ikke skal have en landstræner eller at Morten Olsen eller Hjulmand er ufejlbarlige. Eller at Hareide er ligegyldig.

Hareide har uomtvistelige gode resultater og var vigtig for landsholdet. Hjulmand har også uomtvistelige gode resultater og har så bygget på med en anden type fodbold som de fleste landsholdsfans og fodboldfans foretrækker. Det sidste må ikke ske på bekostning af resultater i sidste ende, men det er heller ikke umiddelbart det der er sket her. Hvis det var tilfældet skulle det give sig udtryk i en længerevarende og systematisk tendens, det er ikke tilfældet endnu. Tværtimod har landsholdet under Hjulmand haft en suveræn kvalifikation, en glimrende EM-slutrunde, masser af mål og chancer og xG. Og nu så også en helt elendig VM-slutrunde som vi må forsøge at konkludere det, men jeg har svært ved at se de nemme konklusioner her.

Jeg var glad for Hareide og skeptisk overfor om det gav mening at skifte træner og om en ny træner kunne leve op til Hareides resultater og pointsnit osv. Heldigvis overraskede Hjulmand positivt. Det ændrer de sidste tre kampe ikke på. Hvis der i fremtiden er en tilbagevendende tendens til at vi ikke har fight og vilje og tænding i vigtige kampe kan vi begynde at tale om problemer, konklusioner og løsninger. Lige nu er det for nemt at nævne alt det der har været galt under slutrundet når det ikke rigtigt giver en tilfredsstillende forklaring på hvorfor det er sket eller hvad der er galt.
Skrevet af Kuglelyn
Jeg kommer ikke med stråmandsargumenter eller nemme konklusioner, muligt du ikke fangede ironien.
Jeg ser overhovedet ikke tingene sort/hvidt, der er masser af nuancer. Og både kritik og ros bør gives på rette baggrund.

Jeg reagerede på dit meget entydige svar om at 2016 var året “den røde tråd” slog igennem, underforstået og bekræftende i at Hareide fik et fundament og hold forærende, som en anden bruger skrev.
Skrevet af pinkfloydhomer
Jeg har ikke ment eller skrevet at Hareide fik noget forærende. Jeg har svaret på om det var tilfældigt og/eller Hareides fortjeneste at det begynder at gå bedre efter 2016. Det mest oplagte svar er: efter 2016 begynder frugterne af den røde tråd og talentudviklingen at vise sig og Hareide forvalter den periode glimrende. Det betyder hverken at han får alt foræret eller at den røde tråd, talentudviklingen og Morten Olsen ikke også har en kæmpe aktie i udviklingen efter 2016.
Skrevet af Kuglelyn
Det uddybede du ikke, du svarede netop selv sort/hvidt, der er jo nuancer og den røde tråd forklarer heller ikke en verdensrangliste forbedring fra nr 46 til nr 12 på et år, som dit svar ellers lod forstå.
Skrevet af pinkfloydhomer
Det var et modsvar på en sort/hvid påstand, men ikke overraskende at du læser det som fanden læser bibelen.
Skrevet af Kuglelyn
Gu er det da ej, jeg kommer med en kritisk ironisk kommentar til om man kan stadfæste den røde tråds effekt til et præcist år og om Hareide fik fundamentet forærende, som en bruger påstår.

Det er selvfølgelig en unuanceret påstand. Talentudvikling er dynamisk og udvikling over lang tid, ikke en statisk størrelse der kan forklare en markant forbedring i et specifikt år på verdensranglisten.
Det gør du så, ret arrogant, med dit sort/hvide svar, nul nuancer.

Ja ja, det er vist dig der læser det som fanden læser Biblen, og jeg kan se du kalder andre brugere herinde uintelligente amøber, sikke da et højt debatniveau…
Skrevet af JUXTAPOZ
Lige præcis.

Spillet til VM har lignet Wieghorst-bold, hvor man varmer bolden og ikke er målsøgende nok. Helt forfærdeligt, at spille så langsomt og uden et intenst presspil, som de plejer. Det falder 100% tilbage på Hjulmand, som nu agerer offer i pressen. Hold kæft en tudemarie. En rigtig Wokeprinsesse.
AaB fan til jeg dør..bum bum!
Skrevet af pinkfloydhomer
Mit svar er hverken sort/hvidt eller mangler nuancer, du ser spøgelser. Er derudover enig i resten du skriver, eftersom det sjovt nok rimer på det jeg selv skrev.
annonce
0