Argumentet om, at dem der kritiserer Parken primært gør det fordi de er imod FCK går vel så også den anden vej? De der forsvarer det må nødvendigvis være Pro FCK, eller er det bare noget der lige er opfundet til formålet?
Selvfølgelig er Parken det klart bedste valg lige pt, og selvfølgelig er det ikke godt nok at landsholdet ikke kan få bedre betingelser. Hvordan Parken og FCK indbyrdes vurderer at niveauet skal være er irrelevant, da det er samme ejerforhold. DBU er lejer og skal selvfølgelig have et produkt der svarer til det der står i kontrakten, det der måtte være aftalt og det som markedslejen svarer til. Det er sådan set ukompliceret så langt.
Udfordringen er jo, at Parken ret beset har monopol på gældende hjemmekampe, fordi DBU har et udtalt ønske om, at det forholder sig sådan. Det kunne man jo udfordre i et par kvalifikationer ved at lade Brøndby og Aarhus (f.eks.) overtage. Det er sandsynligvis markant billigere i leje, så det tab det måtte være i færre tilskuere langt henad vejen bliver dækket. Og argumentet "kun 5-8 kampe om året" er jo ligeså væsentligt her. Der er grænser for hvor mange indtægter der går tabt ved at forsøge det i en kvalifikation hvor der formentlig er tale om 5 kampe + evt. 3-6 NL kampe (jeg husker ikke om de allerede spilles andre steder).
Så tabet er til at overse, medmindre man et meget forhippet på at det lige skal være Parken. Og så har man jo malet sig op i et hjørne kan man sige.
Argumentet omkring lys er formentlig semi-gangbart. Knap så gangbart er det dog, at det så ikke løses med kunstigt lys. Når man kan dyrke salat mv. i lagerhaller med kunstig belysning kan man også få græsset i Parken til at gro. Jeg mener det store anlæg i Horsens (ret mig hvis jeg husker geografien forkert) kostede i underkanten af 10mio kroner at anlægge lys og vandingsanlæg for, i et 12 etagers system og arealfodtryk svarende til en fodboldbane. Så der kan sikkert etableres et lignende flytbart system til Parken for det samme eller mindre.
Hvis det handler om, at man smadrer banen med plader, så var en løsning måske at nedsænke græsset, og lave nogle skjulte stativer som kunne bære en platform der frigjorde græsset fra belastning. Dem kunne man passende skjule i render af kunstgræs der udgjorde striberne på fodboldbanen.
Der findes sandsynligvis rigtig mange konstruktive løsninger på at levere en god græsplæne og mulig stadionkoncert i ny og næ, hvis man ellers ville investere i det. Det vil man nok ikke, og derfor er det som det er. En investering i Parken et åbenlyst LANGT billigere end at bygge et nyt stadion, som jo rask væk kommer op i beløbstørrelser på en halv milliard.
Silkeborg IF