Snak

Så faldt korthuset sammen.

Den store leder fungerede kun i medgang.

Fra VM-udtagelsen og frem har det ikke været kønt.

I spillede så hverken bold, eller støttede op menneskerettigheder. Hold kæft i er til grin.

DBU er en joke

Han har tabt sutten

Det kan da meget vel være at alt det omkring Qatar har gjort udslaget.

MEN!!! Er det ikke trænerens ansvar at lukke helt af for pressen hvis det er vurderingen, at det kan påvirke for meget. Og hold nu kæft med at skrive at det ikke er en dansk model osv. for så er man jo netop = problemet.

Vi skal have en landstræner der er klar til, ja næsten at springe ud fra klippe for at vinde, og ikke en der snakker om menneskerettigheder. Det er bare at sige ingen kommentar; det må i spørge Petter Møller om. Og spillerne skal slet ikke svare på noget overhovedet, hvis det gør at de spiller som lort.

Det er svært at være uenig i, at verden ikke er sort/hvid.

Men udfordringen her er, som jeg ser det, at der findes ting, som ud fra et moralsk perspektiv, skal ses sort/hvidt. Dermed ikke sagt, at alt så ikke skal være det. Der har DBUs kommunikation måske også haltet lidt. Men presset på dem er også usandsynligt stort fra mange fronter og så opstår der bare uheldige episoder.

I den her sammenhæng udtrykker Kasper Hjulmand jo nærmest, at verden kun kan opfattes igennem et radikalt socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor måden vi taler om ting på definerer dem og aldrig tingen eller princippet.

Og dér er menneskerettigheder bare svære, fordi for at de virker, så _skal_ de være sort/hvide. Og det er det, der desværre pludselig stilles spørgsmålstegn ved i kommunikationen; er fodbold over menneskerettigheder? Dét for mig er den præmis, som medierne har stillet og i Hjulmands øjne er de to ting adskilte. Det er for ham forbudt at blande fodbold med moralske principper. Men hvis man vitterligt mener, at verden ikke er sort/hvid, så er det fandme svært at fastholde, at man skal adskille udøveres medvirken i en begivenhed, med dem der afvikler begivenheden.

Med to så forskellige forudsætninger for en dialog, så vil der opstå problemer. Hvem af de to, der så skal styre dagsordenen er svært at sige. Som jeg startede med, så trumfer menneskerettigheder sport for mig, men hey, to each their own.

Du kunne også ha´ droppet at sætte dig højt på den moralske hest - der var jo ingenting bag ordene.

Kan nu godt følge Hjulmands stikken til pressen. Der er mange journalister derude som mener de har svaret på det hele og sådan her skal tingene være og gøres. Forskellen mellem dem og Hjulmand er bare at de ikke rigtig skal stå til ansvar for det vilde og har ikke rigtig nogen konsekvenser for dem. Det er en ret “nem” position at stå i og samtidigt have en skarp mening, mens at Hjulmand skal stå og svare på det ene kritiske spørgsmål efter det andet, mens at millioner af mennesker ser på og vil dømme ham ved det mindste slip-up.

Men det er klart at mange vil tolke det som piveri oven på et nederlag.

Hold kæft hvor er det nemt at sidde og skyde på Hjulmand og spillerne bag sin lille skærm hjemme i sofaen.

De har forsøgt med de midler de har til rådighed at vise deres sympati og utilfredshed. Er det nok? Nej, ikke på den korte bane. Ændrer det noget for de døde arbejdere? Nej, intet kan bringe de døde tilbage. Men de har stillet op og taget tæsk som ikke var deres - det er det Hjulmand påpeger. Imens pressen sidder på hænderne og tæller clicks. Og I godhedstyper sidder og labber det hele i jer.

Hvis I føler så hårdt for menneskerettigheder og lige forhold, så tag dog ud i verden og gør noget ved det i stedet for? Så længe I sidder på jeres flade og forventer andre tager jeres kampe for jer, er I kun en del af problemet. Dixi.

For den simple er verden absolut. Ellers ville det jo blive for kompliceret.