@SotD Din idé er ikke dum, men jeg tror dog, det kan give problemer kun at gøre seks dommere professionelle.
For det første er vi meget sårbare overfor skader i den gruppe.
For det andet er vi også ilde stedt, hvis én eller flere indstiller dommerkarrieren, sålænge vi kun har seks A-dommere at gøre godt med. Man kan ikke forvente, at andre dommere sporenstregs opgiver deres civile karrierer, fordi der pludselig er blevet en fuldstidsdommerstilling ledig.
For det tredje vil et A-hold og et B-hold i dommerstaben betyde, at B-holdets evner med fløjten vil blive markant svækket, eftersom de ikke længere får lov til at fløjte under kampene i den bedste række.
Det tror jeg også kan være demotiverende for de andre dommere; at når de først de rykker op og får mulighed for at dømme i superligaen, kommer de aldrig til at dømme i superligaen.
Jeg synes, vi skal hæve taksten for de andre dommerfunktioner og bringe dem lidt tættere på a-dommerindtægten.
6 er væsentligt flere end vi har pt. - så alt andet lige må det være en kæmpe fremgang.
Og 6 kan sagtens udvides over tid, men det bør så afgjort ikke svække konkurrencen, at nogle bliver professionelle mens andre først skal bevise sig. Sådan er præmissen jo alle steder. Det giver ikke mening at lave et professionelt setup for 1. division, når alle spillerne i rækken ikke er fuldtidsprofessionelle.
De dommere der ikke har en fuldtidskontrakt skal selvfølgelig stadigvæk have mulighed for at komme op og dømme en Superligakamp i ny og næ, så de kan bevise sig, og gør de det godt nok kan de komme i betragtning til en professionel fuldtidsaftale når sæsonen er slut.
Jeg synes egentlig "bare" de skulle have en almindelig funktionærkontrakt, med 1-3 måneders opsigelsesvarsel ligesom de fleste andre, og stigende med anciennitet. Det gør, at der ligger lidt sikkerhed også forbundet med jobbet så det bliver attraktivt.
B-holdet, som du kalder det, bliver jo ikke dårligere af t A-holdet er stærkere. Sådan fungerer verden ikke. Om muligt bliver de endnu bedre, fordi de skal investere mere tid for at opnå drømmen om at blive en del af A-holdet.
Et ungt talent bliver jo heller ikke dårligere af at førsteholdet er stærkt.