Baseret på hvad? Det har været et gruppespil hvor stort alle de “større” fodboldlande har spilet langt under niveau, og fået de mindre lande til at se bedre ud…
Jeg antager, at du ikke forestiller dig at vi skal gennemgå alle tuneringens opgør.
Men overordnet har de mindre hold vist sig overordentlig flot frem. Der har allerede været utallige overraskelser og det har typisk ikke været i 0-0 kampe. De mindre nationer har i større eller mindre sekvenser formået at true de store hold fremad banen og er alle kommet på scoringstavlen - endda i åbent spil.
Selv hold som Costa Rica og Danmark, der har haft meget få skud på mål har scoret. Danmark ikke i åbent spil og det skiller sig selvfølgelig negativt ud, men på det punkt er vi så en undtagelse.
Som du selv nævner, har de “store hold” i mange kampe ikke evnet at nedbryde de små hold, eller at skabe det forventede overtag og dermed endegyldigt lukke kampen.
Det taler ikke kun for de små hold, men skyldes naturligvis også brændte chancer og udtur (manglende kvalitet).
Når det så er sagt, har vi kun haft to deciderede nedsablinger, i England - Iran og Spanien - Costa Rica, og det på trods af at vi ikke har haft nogle meget fysisk hårde opgør med mange kort og uskønne aktioner, som ellers tidligere var de mindre nationernes lod.
At vi i dag har 5 udskiftninger giver meget til begge mandskaber, også fordi de mindre nationer i større grad har friske spillere til at løbe de ekstra meter, hvor man tidligere ville se fejl, når spillere blev trætte og mistede koncentrationen. Og vil du se fodbold på højt plan, så må reduceringen af den slags fejl ubetinget være en fordel.
At man ved denne slutrunde også
er ekstra opmærksom på tidsudtræk ved spilstop og igangsætninger har også positiv indflydelse på spillet og spændingen, fordi holdene ikke som tidligere har kunne dyrke og spekulere i at trække tiden som enten et våben i sig selv eller en anledning til frustrationer for modstanderholdet.
At ikke et eneste hold er videre fra gruppen med maksimum point er også bemærkelseværdigt (nogle hold har dog spillet med reserverne). Jeg mener, at det siger noget om bundniveauet - ikke topniveauet. Kvaliteten af den fodbold du ser, bliver trods alt også større når bundniveauet hæves, selvom de fleste falder på halen over topniveauet.
At spillet skulle være “dårligere” ved denne slutrunde taler, efter min opfattelse, også meget imod hvad fodboldkyndige i fodboldmiljøet har udtalt skulle være tilfældet. Hovedsageligt fordi at tuneringen ligger midt i sæsonen, hvor alle spillerne i forvejen er i kampform og har været det i længere tid.
Et element som kunne have haft indflydelse var klimaet, men både spillere, reportere og andre der dækker slutrunden, har samstemmigt formidlet, at temperaturen ikke er noget holdene er nødt til at tage ekstra højde for under kampene.
Der er lidt med tilskuerne og alt det udenoms ift. Qatar, som naturligvis spiller en rolle. Mange spillere har dog været ude og sige, at det ikke har haft indflydelse på præstationerne. Det vil selvfølgelig være ret forskelligt, hvor meget folk tillægger det betydning. Det kommer helt sikkert også an på ens motiv.
Og omvendt har du færre logistiske udfordringer, eks. mindre rejsetid for ALLE holdene end ved tidligere slutrunder. Efter min mening, rigtig gode arbejdsbetingelser.
Det betyder ikke, at der ikke sagtens være noget om, at de store lande får de mindre nationer til at se bedre ud. Tingene hænger jo sammen. Men formmæssigt har flere af de store europæiske nationer haft store udfordringer op til tuneringen - både resultatmæssigt og ift. skader (eks. Frankrig: Pogba, Kanté, Benzema), så hvordan du kommer frem den konklusion og f.eks ikke det omvendte, må stå hen i det uvisse.
Det oplagte ville derfor være at spørge, hvad du baserer egentlig det på? Ellers fred være med det. Ved mindre du altså gerne vil dele dine synspunkter.
De fleste herinde skriver alligevel bare “løgn” og så har de talt deres sag. Og 1, jeg lever i modsætning til mange andre brugere, fint med at du synes noget andet end mig selv ;-) 2, jeg orker ikke at svare, for alene at skrive dette indlæg tog 43886 år. Så satser på du ikke forventer svar :-)