Snak

Mere indhold efter annoncen

Jacob N: Ærgerligt for AGF og dansk fodbold

Skrevet af bold
fre 12. jun 2015
Jacob Nielsen mener at det er ærgerligt for både AGF og for dansk fodbold, at man ikke blev enige om en ny struktur i Superligaen.

Læs hele nyheden her
Skrevet af skyper
Jacob Nielsen beskriver jo meget godt problemet - AGF vil gerne have et slutspil fordi det vil blive nemmere for klubben at undgå nedrykning !! Det betyder at det bliver sværere at rykke op - hvad mon 1. Divisions klubber som Lyngby, FCV, Silkeborg og et par stykker mere synes om det ? Nej tak - lad os få en turnering der er nem at følge med direkte op og nedrykning.
Skrevet af Squirtle
Præcis Skyper. Hvis AGF stadig spillede i 1. div, tror jeg ikke han var så positivt indstillet overfor slutspil!
Skrevet af ulricht
Vrøvl ift 14 hold modellen.. hvis der er 14 hold i Superligaen, så rykker færre procenter jo ned. Ret simpelt regnestykke..

Der hvor det så begynder at blive svært er, hvis nogen klubber - tilsyneladende FCK, FCM og evt. andre - udelukkende vil tale om en liga med 12 klubber. For så starter balladen mellem de knapt så gode superligahold og 1. division. Og så har I ret.. Om så Danmark ikke kunne tåle 14 klubber i Superligaen, er en anden sag.

At jeg så tænker, at man kunne samle bunden fra Superligaen med topholdene fra 1. division i en forårsturnering om at spille efteråret i Superligaen er en anden sag. Fx 10 hold (de seks fra Superligaen og de fire bedste fra 1 division), 18 kampe ude og hjemme = de seks bedste spiller i Superligaen om efteråret + måske en eller anden ekstra præmie til den allerbedste. Men hvad skulle resten af 1. division så spille om i foråret..? Tja.. Helt let var det vist ikke :-)
Følger kun éen klub i verden som ægte fan. Det andet er for poppet!
Skrevet af BoroDane
Hvorfor skulle det blive sværere at rykke op? Er det ikke bare de to nederste i nedrykningsslutspillet der rykker ud af superligaen? Eller skal der spilles play-off kampe mod 1. divisionsholdene?
Lee Tomlin on Twitter \"My washing machine was making loads of noise I opened it and kompany crawled out I must of left him in my pocket\"
Skrevet af ulricht
@Borodane

Tanken var, at der fra nedrykningsspillet kun skulle være 1 direkte nedrykker fra Superligaen + så vist 1 eller 2 der røg i noget playoff med nr. 2 og 3 fra første division.

= kun 1 klub er sikker på at ryge ud.

Ideen var og er jo, at de danske klubber i for høj grad er nødt til at gardere sig imod nedrykning, hvilket betyder, at man ikke får fremelsket det offensive, seværdige spil, der både kan få flere folk på stadion og give de danske klubber/spillere nogle skarpere kompetencer til at vinde internationale kampe. Som det er nu, er der for mange spillere, der optrænes til at spille sikkert og ødelægge modstanderens opspil i stedet for selv at kreere en masse. Det er trist for dansk fodbold, og det var hele grunden til, at man ville nytænke strukturen. Nu er det så skrinlagt..
Følger kun éen klub i verden som ægte fan. Det andet er for poppet!
Skrevet af WillAarhus
Det er så ærgerligt.

Her er den oprindelig artikel i øvrigt. http://jyllands-posten.d…r-slutspil/

Jeg tror nemlig også, at alle havde benefit´et af 14 hold og slutspil (Som flertallet af klubberne var enige i).

De af jer der sammenligner slutspil med det der kører i Ishockey ligaen, og håndboldligaen, LÆS lige forslagene, Venus og Mars igen. http://www.bt.dk/superli…nus-og-mars
Skrevet af GF4life
16 hold 30 kampe, to direkte nedrykkere, en playoff - Ikke det slutspil pjat :)
Skrevet af Viola 4 Ever
Ideen var og er jo, at de danske klubber i for høj grad er nødt til at gardere sig imod nedrykning, hvilket betyder, at man ikke får fremelsket det offensive, seværdige spil, der både kan få flere folk på stadion og give de danske klubber/spillere nogle skarpere kompetencer til at vinde internationale kampe. Som det er nu, er der for mange spillere, der optrænes til at spille sikkert og ødelægge modstanderens opspil i stedet for selv at kreere en masse. Det er trist for dansk fodbold, og det var hele grunden til, at man ville nytænke strukturen.


Ja, selvfølgelig var tanken fra de klubber der i dag opererer med en risiko for at rykke ned, at man skulle gøre den risiko mindre. Altså en ret egoistisk betragtning.
Lige så egoistisk som de klubber der primært spiller med i den anden ende af række, der primært ikke er interesseret i at dele de tilgængelige midler med flere end de gør i dag.

Men kæden hopper fuldkommen af for resten af dit indlæg.
For det første er det fuldstændigt useriøst at påstå at det ville skabe flere offensive spillere, hvis færre kan rykke ned. Det er der intet der indikerer. Klubberne vil spille på samme måde som de gør i dag, fordi det stadig vil være vigtigt at slutte så højt som muligt af hensyn til tv-penge, fans og sponsorer. Ingen træner på topniveau har tænkt sig at stille op med andet end den stærkest mulige ostilling og på den måde som han mener giver holdet den bedste mulighed for at vinde kampen.

Det passer ganske enkelt heller ikke at de fleste unge spillere optrænes i at ødelægge modstandernes spil. Der har aldrig været mindre fokus på det defensive i ungdomstræningen end der er i dag, hvilket også kan ses på specielt backpositionerne hvor det defensive niveau er tåkrummende lavt, også blandt superligaspillere.
I think religion should be treated with ridicule, hatred and contempt, and I claim that right. - Christopher Hitchens I will try anything once, except incest and folk dance. - Oscar Wilde Il mio cuore sarà sempre viola
Skrevet af ulricht
@Viola

Det lyder til på dit indlæg, at du kun har dine egne meninger at støtte dig til i forhold til tåkrummende dårligt forsvarsspil mv. Jeg refererer til alle udmeldingerne fra Superligaklubberne og en række eksperter om, hvorfor man skulle skifte system. Så hvis´ indlæg, der er "helt væk" af dit og mit, er der nok mere end din mening om ;-)

Når 6-8 klubber i Superligaen som udgangspunkt er nødt til først at prioritere ikke at rykke ned, så går det ud over talenternes plads på holdene, offensive spilsystemer bliver reduceret, der bliver spillet med håndbremsen trukket i nogen grad. Og det går ud over - det kan ikke andet - de offensive kræfters bevægelsesfrihed og muligheder for at udvikle sig. Hvor tit hører vi ikke danske trænere tale om angriberes defensive pligter? Det kan selvfølgelig være helt ok med defensive pligter, men det går ud over kreativiteten.

Og resultatet har vi set de senere år. Danske hold taber kampe i Europa, som de ikke plejede at tabe. Vores offensive spilkreatører søger væk fra ligaen i en alder af 16-18 år for at få lov til at spille på et højere niveau og uden det defensive fokus (samt dårlige baner om vinteren + penge).

Hvor mange danske spillere i Superligaen har som deres spidskompetence at sætte modstandere af med driblinger? Ikke fart, styrke eller tacklinger. Men driblinger. Pånær Falk i OB kan jeg ikke lige komme på nogen.

En anden struktur ville - det er tanken - give klubber og trænere større frihed til at lade ungdommen udfolde sig og tage chancer, fordi man ikke skulle frygte at rykke ned. De langsigtede planer for holdets udvikling kunne tage over i stedet for de kortsigtede om at undgå nedrykning. Senest har AAB og FCN forsøgt disse ting med stort held, men de har også undervejs været meget tæt på at rykke ud. For dem var det prisen værd. For AGF, Randers for nogle år siden, Silkeborg og andre var det ikke.

Så ja - trænere og klubber ville i højere grad kunne udvikle sig til kreativitet og gode hold fremfor at skulle købe udlændinge med kortsigtede mål for øje.

Det var målet. Og det her er et sammenkog af alle udmeldinger fra dem, der arbejder i fodbold hver dag. Ikke blot en fans tilfældige holdninger. Så helt væk er det næppe..
Følger kun éen klub i verden som ægte fan. Det andet er for poppet!
Skrevet af andib
Og resultatet har vi set de senere år. Danske hold taber kampe i Europa, som de ikke plejede at tabe. Vores offensive spilkreatører søger væk fra ligaen i en alder af 16-18 år for at få lov til at spille på et højere niveau og uden det defensive fokus (samt dårlige baner om vinteren + penge).
Har de ikke hele tiden gjort det? På den anden side, så kan man også sige at de er blevet så gode, at flere forholdsvis store udenlandske klubber har dem i søgelyset.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af andib
Hvor har du fra at der vil blive satset på flere talenter? Kan du komme med andre ligaer, hvor vi ser netop dette?
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af Slettet(220030191409)
Præcis Skyper. Hvis AGF stadig spillede i 1. div, tror jeg ikke han var så positivt indstillet overfor slutspil!


Gennemtænkt kommentar...ahahahah !

Jacob N, er en de folk der har gået forrest med den ny struktur og det arbejde begyndte allerede da AGF lå i 1.division og ovenikøbet på en håbløs placering...
AGF Manchester United
Skrevet af ulricht
Glemte for øvrigt Sisto, da jeg nævnte Falk.

Og prøv netop at kigge på FCM. De satsede på talenter, men undgik kun konkurs grundet først en kæmpe sum penge fra Indien og siden fra ham den nuværende. Og nu høster de så resultatet af at have kunnet give talenter som Sisto, Sviachenko, Izunna og ikke mindst tre venstre backs masser af spilletid og udviklingsmuligheder i stedet for at købe sig til alt.

-

Ligaer kan jo ikke sammenlignes direkte. For så skal man kigge på alt fra tilskuertal og tv indtægter til rigmænds ejerskab osv osv.

I stedet kan man blot forholde sig til, hvad foldklubberne selv siger. Selvfølgelig vil FCK helst møde Brøndby ofte og have få ture til små klubber. Det er da forståeligt. Men om det er godt for Danmark at gå mod en struktur, hvor meget få klubber vil kunne udvikle spillere, mens de fleste vil være "knoldesparkerhold" fordi at undgå nedrykning er den primære prioritering, er jo et spørgsmål til folket og klubejere.

Det siger sig selv, at tanker om udvikling og langsigtede planer ikke lever så godt, når der er en pistol (nedrykning) for panden på klubberne.
Følger kun éen klub i verden som ægte fan. Det andet er for poppet!
Skrevet af Randersc Freja FC
Haha Var det i år, var de sikkert ikke rykket på, da de intet kunne stille mod Vestsjælland
Pokalmeister 2021
Skrevet af Slettet(220030191409)
Haha Var det i år, var de sikkert ikke rykket på, da de intet kunne stille mod Vestsjælland


Hmm ! Kloge ord fra en heste fan ;-)
AGF Manchester United
Skrevet af casperbro
Jeg synes at det kunne være spændende med en struktur hvor man bibeholdte de 12 hold.

alle klubber skulle i så fald møde hinanden 2 gange =22kampe. derefter ville ligaen blive inddelt i 2 grupperinger.

1. gruppering ville bestå af de 6 øverste hold som derefter igen mødte hinanden 2 gange om de europæiske pladser.
2. gruppering ville bestå af de 6 nederste hold som ligeledes mødte hinanden 2 gange igen. de 2 nederste ville rykke ned.

dermed ville man få et slagkraftig og spændende slutprogram, problematikken om den ekstra hjemmekamp ville være overstået og man ville i samme grad skulle præsterer over en hel sæson. med dette forslag ville det ikke være lettere at undgå nedrykning og vi ville virkelig få nogle spændende kampe i slutningen af sæsonen.

programmet ville lyde på i alt 32kampe.
HSV FCK Tottenham
annonce
0