Når man har nået min alder, så virker det altid som om VM i fodbold stopper den dag, hvor Brasilien ryger ud.
Sådan også denne gang. Men så alligevel ikke helt på samme måde, som tidligere. Nu er der jo, for det første, gået 20 år, siden Brasilien sidst blev verdensmestre. Og man kan jo, på den baggrund, spørge sig selv, om de stadig er en af de HELT store i international landsholdsfodbold?
For det andet, så havde de denne gang (som et par gange tidligere) Neymar med, som holdets absolutte omdrejningspunkt. Og på trods af hans uomtvistelige kvaliteter, så kommer jeg aldrig til at kunne lide ham. Dertil vejer hans historie med film simpelthen for højt. Måske det er småligt at dømme et hold på, at de har en spiller, man ikke kan lide. Men sådan er det så.
Og så, for det tredje, så er det måske på tide, at brasilianerne ser lidt indad. Siden 2002 har de ikke vundet et verdensmesterskab, og i samme periode har de stået mål til den største ydmygelse (1-7 mod Tyskland på hjemmebane i 2014) siden deres nederlag mod Uruguay ved VM på hjemmebane i 1950. Måske brasiliansk fodbold på landsholdsniveau simpelthen ikke er så godt, som de selv bilder sig ind?
Kroatien? Tjae, de gjorde, hvad de skulle. Jo da, brasilianerne var toneangivende, og havde også flest chancer. Men de var på ingen måde totalt dominerende. Og Neymar kunne, måske burde, have scoret et mål mere. Og når du ikke scorer på dine chancer … . Måske Brasilien mistede momentum, da de tabte den sidste kamp i gruppespillet mod Camerun? Og så kan jeg kun være fuld af respekt over et hold der har en spiller som Modric. En i yderste forstand sand anfører.