Redigeret tir 27. feb 2018
Det begynder at blive et akavet system, når man straffer folk for at spille efter systemets regler...
Det var lidt det samme med Carvajals gule kort for tidstrækkeri i CL. Han gjorde jo ikke noget ulovligt (jo, han trak tiden, hvilket selvfølgelig i sig selv er ulovligt og giver et gult kort), men han gjorde ikke noget, der ifølge reglerne burde give mere end karantæne for det femte gule kort, men alligevel blev han straffet med mere end én karantænedag. Det sætter en præcedens, som de tydeligvis ikke havde gennemtænkt konsekvensen af, for det vil selvsagt føre til situationer, hvor man forsørger at trække et gult kort med andre midler - om det så er usympatisk eller ej, så giver det en konkurrencemæssig fordel at trække sit "sidste" gule kort på strategisk gode tidspunkter.
Nu vil det spanske fodboldforbund så sætte endnu en præcedens med at straffe folk for intentionen om at hive et gult kort på den måde, som Suarez (og helt klart også Alba) gjorde det. Men hvordan vil du håndhæve den regel fremadrettet? Er det kun mod slutningen af kampen, at den her "nye" regel kan give ekstra straf? Eller vil et gult kort til en spiller i en situation, hvor det helt klart er en fordel for spilleren at få et gult kort, nu altid være grund til en vurdering fra det spanske forbund og potentielt årsag til en forlænget karantæne? Hvordan vurderer du, om en hård tackling i første halvleg eller i starten af anden halvleg (eller selv i slutningen af anden halvleg, hvis tacklingen giver mening) var "med intentionen om at få et gult kort og trække karantæne i den følgende kamp"? Eller vil det bare altid give forlænget karantæne, hvis det gule kort kommer på oplagte tidspunkter? Eller vil det kun være i situationer, hvor det er "tydeligt", og hvad er i så fald kriterierne for, at noget er tydeligt?
Uefa åbnede Pandoras æske med deres forlængede karantæne til Carvajal og nu kommer alle de utilsigtede komplikationer med den kendelse, som var nemme at forudsige, men som i min optik bliver svære at administrere på en retfærdig måde. I mine øjne er det reglen, der er noget galt med, og ikke spillernes/klubbernes fortolkning af reglen (usympatisk eller ej, så kan man i min optik ikke straffe spillere/klubber for at spille efter reglerne), men kan ikke se, hvordan man kan gøre noget ved problemerne og samtidigt beholde reglen om karantæne for akkumulerede kort.
Barcelona since the days of Rivaldo Vítor Borba Ferreira.