Hvordan kan du mene, at CV overordnet er den rigtige for BIF?
Jeg mener, med henvisning til alle de (i øvrigt korrekte), kritikpunkter omkring indkøb og for billige salg, du kommer med?
Jeg kan godt følge hvor jeg tror du vil hen, og selvom jeg ser kritikpunkter særligt ift. indkøb, men også salg, synes jeg stadig at der er flere positive elementer end negative under CV. At der er områder der kan/skal forbedres betyder jo ikke at alt partout er skidt.
Overordnet er der ro på bagsmækken i Brøndby, for første gang i mange år (delvist undtaget visse af Troels Bech-årene), hvilket jeg i høj grad tilskriver CV. Det er en forudsætning for succes i min optik, og en forudsætning de har haft svært ved at frembringe tidligere. Jeg ville ved en fyring af CV være overordentlig bekymret for om man så skulle tilbage til jævnlig udskiftning på sportsdirektør-posten samt i strategierne.
Dertil har de fået gang i deres ungdomsafdeling igen. Dette tilskriver jeg også den strategi CV har lagt (og ikke mindst Niels Frederiksens evne til at udfolde den).
Yderligere er den økonomiske fremgang klubben har gennemgået hævet overenhver skepsis. Det går fremad for Brøndby økonomisk, det tager bare tid at nå til et punkt hvor det udmønter sig i store indkøb. CV holder sig til strategien, som jeg egentlig køber ind på, og som det lader til at de fleste i og omkring Brøndby også gør, hvilket i sig selv er imponerende. Det er ikke mange år siden vi hørte om strategi 14.04, 15.03 og jeg ved ikke hvad, strategierne blev udskiftet alt for ofte.
Kogt ned tror jeg overordnet set på CVs strategi med at skabe et økonomisk bæredygtigt fundament baseret på egne udviklede talenter og på de parameter går tingene godt.
Tilbage står så køb og salg. Salgene kan delvist forklares med at hans store salg (Uhre, Frendrup og Lindstrøm) havde kort tid tilbage på kontrakterne, som han arvede fra den tidligere ledelse, og Lindstrøm fik han vel egentlig hvad man kunne forvente for, manglende europæisk taget i betragtning. Maxsø skulle man have solgt tidligere og cashet ind. Det er ikke godt nok fra CVs side, men der var trods alt nogle omstændigheder der var ude af hans hænder og jeg er derfor villig til at lade tvivlen komme ham til gode, begrundet i at han er lykkedes med den overordnede strategi mht økonomi og talenter, samt selvfølgelig mesterskabet han var med til at få hjem.
Indkøbende er virkelig dårlige og det skal rettes op hurtigst muligt, for det er et problem og en stor del af forklaringen på den øjeblikkelige placering. Jeg synes ikke truppen er til meget mere end vi ser pt., særligt ikke med Maxsø skadet.
Men gør Brøndby nu også det?
- Heggheim (der, medgivet, ser fornuftig ud) til +10 mio
- Bell til +10 mio
- Sebulonsen til +10
- Divkovic til 7.5
- Alves til 7.5
- Greve til små 10 mio
- Tshiembe til 6 mio
- Bjørk til 5 mio
- plus andre småtterier til samlet 10 mio
Det summer til 75-80 mio kroner. Og reelt hat du ud af ovenstående én spiller der er god nok til top 3 i ligaen, Heggheim. Resten er alibispillere uden noget som helst at gøre i en top 3 klub.
Jamen, du underbygger jo egentlig bare min pointe her. Jeg er meget enig i at indkøbende i høj grad halter hvilket jeg egentlig også tror at jeg fik nævnt. Min pointe var egentlig i højere grad at det er gået bemærkelsesværdigt under radaren hvor skidte indkøb CV har lavet. Det virker til at alle i og omkring Brøndby, delvist med god grund, stoler så meget på CV at deres fejlslagende indkøb ignoreres en smule (eller også ser jeg i hvert fald ikke kritikken). Man taler i stedet om at man er et sted hvor store indkøb ikke er muligt fordi man skal opbygge en bæredygtig økonomi, og du har jo helt ret i at forbruget på fejlslagne nyindkøb løber op. Netop derfor synes jeg også at det er bemærkelsesværdigt at der ikke er mere udtalt kritik af det, men igen, måske det bare flyver over mit hoved?
Hvorom alting er så er jeg overbevist om at BIF for øjeblikket står stærkere med CV og ved at følge hans strategi end hvis de skulle ud og lave om igen, men kritikken af CV burde i min optik alligevel være større på baggrund af hans indkøb. Jeg kan se den forståelige sympati for Niels Frederiksen som de fleste udviser forståelse overfor, men kritikken af CV lader til at være begrænset, hvilket jeg ikke helt forstår.