"Vi har lyttet til fansene" - I kunne have spurgt andre end de 11 øvrige i rummet, der også syntes, det var en god idé, inden I lancerede projektet.
Det bliver tæt ved umuligt at finde tilliden til de ejere frem, for man vil jo aldrig vide, hvor man har dem, når de i årevis kan gå og planlægge den slags i så lille og lukket en kreds.
Når så samtidig motivet - penge - var så tydeligt, så ved man bare, at den tanke ikke forlader dem igen.
Det havde været fantastisk, hvis de mest magtfulde personer i de mest magtfulde klubber i stedet havde kommet med et forslag, der reelt skulle udvikle fodbolden, men den platform brugte de til noget andet, og det tilgiver vi fans aldrig. Og skal heller ej gøre det.