Nu er der jo en grund til at det kun er A-landsholdskampe der låser en spiller til en nationalitet. En spiller på 16 år skal da ikke sættes i det dilemma. Luxembourg kunne jo have tilbudt ham U-landskampe og give ham lov til at vælge når han er blevet myndig, lidt ligesom DK gør med ham der Gonzales J.
Du kan bare ikke stille det sådan op. Ham Vejle gutten ville sandsynligvis allerede, som 16-årig være nogenlunde på niveau med resten af holdet, og ville i hvertfald ikke falde synligt igennem. Hvis Gonzalez havde niveau til at få kampe på det danske landshold, så var han sikkert også blevet udtaget. Men der er, i min optik, en kæmpemæssig forskel på om man kæmper om en spiller med Spanien, Italien, Tyskland, Brasilien osv. eller om man kæmper med Danmark, Schweiz, Polen hvor vejen til debut som 17-18-årig er noget kortere.
Personligt kan jeg vitterligt ikke se problemet i, at låse en spiller - hvis man rent faktisk tror at han kan blive en gevinst.
Jeg synes dog så, at man burde ændre reglerne således at hvis en spiller "bare" låses, så bliver han låst op igen efter 2 år, hvis han ikke får spilletid. Det kunne være noget i stil med, at man skal have mindst én landskamp (90 minutters spilletid) hvert andet år i en konkurrencekamp (altså ikke venskabskamp) for at man er låst til et landshold. Det tvinger landsholdene til at stå ved deres beslutning, eller lade spilleren gå.
Jeg synes jo det er synd at se brasilianske landsholdsspillere spille 2 landskampe på en ret gloværdig karriere, hvis de kunne have spillet 100 landskampe for Polen, Hviderusland eller hvad det nu ellers kunne være, bare fordi de i kådhed tog imod to kampe som 17-18-årige.