@ Lottomunken
Da Fcn blev mestre hev de 68 point, året efter hev de 60 og en sølvmedalje i en sæson hvor de 8 andre superliga hold landede under begge oprykkere.. Og vi har intet set til dem siden.
FCN er det hold der har fået 4. flest point i det sidste årti. Her er det blevet til guld, sølv, bronze og 2 X pokal. I 9 ud af 10 år har FCN været i top-6. Det er vel OK med det budget man render rundt med, hvis man forsøger på at måle op på økonomien.
I det hele taget et ikke så lidt farvet, ensidigt og indebrændt indlæg du kommer med.
I forhold til den øvrige diskussion er det jo noget pjat at påstå at FCK skulle blive mestre hvert år. Baseret på de sidste år er FCK blevet mestre i 6 ud af 10 år og er kun én gang havnet uden for medaljerækken. Hvis det er korrekt som Tipsbladet mener, at FCK går efter at skrue budgettet op til 200 mio. årligt kan man måske godt forvente, at resultaterne skal være lidt bedre - dog afhængigt af hvad FCM gør og måske også BIF. Men det er velsagtens fine resultater i forhold til økonomi.
FCM har kontinuerligt skruet op for budgettet og må vel betegnes som en udfordrer til FCK og skal en gang imellem vinde guld og helst som minimum være medaljetager. Hvor man kan sige at det er en fiasko for FCK hvis de ikke vinder guld, så er det vel en fiasko hvis FCM ikke vinder medaljer. Man burde også forvente at holdet burde kunne hente nogle europæiske resultater efterhånden. Man skal dog ikke længere tilbage end til end 14/15 før FCM kun havde et budget på 42 mio (og året før 33 mio) og dermed var en del af den store midtergruppe. Det tager formentlig også noget tid at få resultater ud af den økonomiske investering.
BIF er svært at greje og har vel i de sidste år været i en "proces" og enormt svingende, men alle kan vel blive enige om, at holdet har underpræsteret trods at man har samlet 3. flest point af alle hold i Superligaen i de sidste 10 år.
Derefter kommer en lang række hold som AaB, OB, FCN, AGF der en gang imellem vil poppe op og lave et godt resultat.
Pointen er velsagtens at vi alle kan blive enige om at økonomi spiller en stor rolle for resultater i Superligaen. Desto bedre økonomi, desto bedre resultater. Hvor meget bedre resultater er så åbenbart meget svært at blive enige om.
Det er derudover en spændende diskussion om hvor meget det "koster" at spille europæisk og hvor meget man "vinder" ved at spille europæisk. Ser man på FCK er mit lægmandsbud at FCK har tabt lidt point på et hårdt program i efteråret. Når holdet forventeligt ryger ud af Europa inden for en kort tid vil man formentlig vende tilbage med større fart, tempo der er kommet fra at møde bedre modstandere og med stor chance for at indhente FCM. Så det er vel både omkostningsfuldt og givende at spille europæisk.
Endelig kan vi vel konkludere, at FCK præsterer flot i Europa og de øvrige hold bør være taknemmelige for de point holdet tjener hjem. Derudover at FCM også gerne snart må begynde at hive lidt point hjem.