Han er overhovedet ikke overvurderet. Det er kun mennesker som dømmer ham ud fra hans EM (hvor han i øvrigt blev brugt på en rolle han ikke spiller i til dagligt) - eller personer som ikke har fulgt ham i italien eller CL. Med andre ord: mennesker som føler at de har brug for at ytre deres mening, men i virkeligheden ikke ved hvad de snakker om.
Det man køber for det beløb er en spiller som på alle leder og kanter, er en komplet støbning. Han er hurtig, stærk, utrolig teknisk, arbejdsom, har et fantastisk langskud og en rigtig god mentalitet på banen. Udover det, så kan han spille næsten alle pladser på midtbanen, fra box-til-box, til at flagre ude på siden eller som en Pirlo rolle.
Udover det han kan præstere på banen, så har Pogba også et KÆMPE brand. I en alder af 23 år er han allerede blevet Adidas frontfigur foran Bale og Messi. Både Juve og United ved hvor stort brand Pogba har opbygget og det har selvfølgelig også en stor betydning for den samlede pris. Med Pogbas brand, så har juve råd til at presse prisen så højt op som muligt og United er tvunget til at følge med for at undgå at der går længere tid. Jo længere tid der går, jo mindre er juve villige til at sælge da de har brug for tiden til at geninvistere beløbet.
Så det korte og det lange er; Pogba er ikke bare en ualmindelig dygtig fodboldspiller, men han er også et kæmpe brand. Ønsker man at invistere i en komplet pakke, så bliver man også nødsaget til at sprænge banken. Specielt når man tager i betragtning at knægten kun er 23 år.
Som juve fan, så har jeg ikke noget imod at Pogba smutter så længe han slår verdensrekorden. Raiola er kendt for flytte spillere rundt, så lad os endeligt få det ud af verden og tjene en god skilling så længe legen er god. Men vid dette; Med Raiola som agent, så bliver United ikke endestationen for Pogba.