Snak

Mere indhold efter annoncen

Minus otte mio. kr. i Brøndby

ons 30. aug 2017
Brøndby havde minus otte millioner kroner i første halvdel af 2017 og foretager samtidigt en kapitaludvidelse på 24 millioner kroner.

Læs hele nyheden her
Fornuftigt regnskab
Delårsrapport 1. halvår 2017 for perioden 1. januar 2017 - 30. juni 2017

Resumé af 1. halvår 2017

? Brøndby IF?s nettoomsætning i 1. halvår 2017 udgjorde 67,8 mio. kr. mod 54,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Stigningen i omsætningen på 24,3 % skyldes øgede indtægter fra både fodboldrelaterede aktiviteter og fra ikke fodboldrelaterede arrangementer.

? Entre- og tv-indtægterne er i 1. halvår 2017 steget med 21,9 % til 25,9 mio. kr. (H1 2016: 21,2 mio. kr.).

? Omsætningen fra partnere og sponsorer er steget med 29,3 % til 25,7 mio. kr.

? Resultat af transferaktiviteter udgør -0,2 mio. kr. i 1. halvår 2017 (H1 2016: -9,8 mio. kr.), hvilket dels skyldes spillersalg i starten af 2017 og dels mindre afskrivninger end i 2016.

? Resultat før skat udgør et underskud på -8,1 mio. kr. i 1. halvår 2017 (H1 2016: -30,9 mio. kr.), hvilket er bedre end det budgetterede resultat for 1. halvår 2017, ligesom det er en forbedring af periodens resultat i forhold til sidste år med 22,8 mio. kr.

? Egenkapitalen er pr. 30. juni 2017 på 121,7 mio. kr. (31. december 2016: 129,8 mio. kr.). Faldet i egenkapitalen skyldes det negative resultat i 1. halvår 2017.

? Brøndby IF opnåede i Superligasæsonen 2016/2017 en andenplads, hvilket overgik målsætningen om en femteplads. Andenpladsen udløste adgang til kvalifikationskampe til gruppespillet i UEFA Europa League.

? Brøndbys bestyrelse har i sommerens transfervindue valgt at undlade at realisere mulige transferindtægter ud fra en betragtning om at klubbens stærke kommercielle og sportslige momentum, bedst fastholdes og øges herved. Det er bestyrelsens beslutning, at de ikke realiserede transferindtægter overføres til de kommende regnskabsår, hvilket betyder at Brøndby fastholder sin forventning til senest i 2019 at ville opnå et positivt resultat. Årets transferresultat forventes derfor at blive realiseret ca. 18 mio. kr. dårligere end budgetteret. Den øvrige del af forretningen forventes at forløbe bedre end forventet med ca. 5 mio. kr., og det betyder, at Brøndby IF justerer forventningerne til årets resultat for 2017 til et underskud før skat i niveauet 24 - 32 mio. kr. Indregnet i forventningerne til 2017 er, at der ikke realiseres yderligere væsentlige transfers i 2017 samt at Brøndby IF slutter som minimum nr. 5 i Alka Superligaen 2017/18 efter runde 13 og efter afslutningen af efterårssæsonen 2017.
Dk. Brøndby since 1985 Eng. Man U & Tottenh.since 1992 & 2009 Spa. Real Madrid since 2002 Tys. Dortmund since 1990
Alt et gået bedre, flere indtægter, men stadig underskud. Pyt, her er 24 mio, brug dem nu fornuftigt.

Imod moderne fodbold :-)

Det er sgu ikke nemt at konkurrere, for de klubber der satser på balance.
moderator
Mange positive ting i det regnskab, med gode forbedringer. Spændende at de ikke vil sælge spillere alligevel og derfor æder et minus på 18 mio kr i forhold til det budgetterede. Det er måske også året hvor de skal satse på et mesterskab, så det kan vise sig at give pote, men alligevel lidt overraskende og vel en torn i øjet på dem der mente at det var helt nye tider og alt følge planen og man ville forsøge at vende den negative spiral gennem en række tiltag herunder spillersalg. Jeg er dog sikker på at en masse fans herinde synes det nu er alle tiders ide at lade være med at sælge spillere.
Også lidt overraskende med endnu en kapitaludvidelse, det synes jeg ikke jeg havde hørt om. Hvad er det præcis for nogle forbedringer man har lavet?
Dette er en signatur.
"Hvad er det præcis for nogle forbedringer man har lavet?"

- Jeg er ikke helt sikker, men er det ikke noget med, at man har anlagt en FCN-bane til træning?

"De tåber som har aktier i det BÆ foretagende må virkelig føle sig tør-knæppet"

- Tror du, der er nogle, som rent faktisk smider penge i dét derude, og forventer et reelt afkast?

Det med justeringen af spillersalg er nok en kombination af, at der åbenbart ikke var så mange reelle, interessante bud på Frederik Rønnow også den vurdering, at man i år har en god chance for at lande et mesterskab. Når man så alligevel har en i baggrunden, der søger for, at man ikke går under, så er det med at tage den chance. Dét er vel også den historiske forskel. Før i tiden tog man chancen uden penge. Nu har man en rigmand. Kalkuleret.
København.
Hvis de solgte Rønnow, ville der jo være i balance i tingene, så helt skidt står det vel ikke til. Der er fremgang på stort set alle parametre på nær transfer og det kan vel forklares med FCKs dårlige start og at man øjner muligheden for et mesterskab er til stede, hvis man ikke sælger ud. En investering i holdet.
BIF Nykøbing FC Taastrup FC
"I virkeligheden er du bare i opposition og forsøger at finde en diskussion herinde."

Altså diskutere på et debatforum? Det er da også for galt!

Manchester United - Since 1999. Juventus FC
At Brøndby ikke har valgt at realisere spillersalg denne sommer, skyldes vel den gode økonomisk fremgang som har været på andre parametre. Det betyder jo at det ikke har været "nødvendigt" for at følge den strategi/plan klubben har lagt.

Tror ingen (heller ikke BIF selv) havde regnet med at den sportslige succes allerede kom nu. Den succes har jo generet en del penge i kassen.

Regnskabet viser jo også hvorfor BIF har kunne sige nej til fx. 15 mill for Rønnow.

Så for første gang i lang tid, kan man vel sige at også økonomien er begyndt at se fornuftig ud (selvom man stadig er lysår efter FCK)
moderator
"Det betyder jo at det ikke har været "nødvendigt" for at følge den strategi/plan klubben har lagt."

Ahhh, man er da ikke ligefrem tæt på 0.

@Benner70,
At jeg var en time længere om at kommentere på FCK-nyheden end BIF-nyheden er virkelig et stærkt argument. Du skal snart begynde at diskutere emnerne herinde og ikke bare andre brugere. Hvis du ikke kan lide at folk der ikke er vokset op på Sydsiden diskuterer din klub, så find et forum hvor der kun er BIF-fans. Dine indlæg er uden substans og du byder ikke ind med noget som helst, så du får en sidste chance for at hæve dit niveau og ellers må du altså videre.
Dette er en signatur.
@Crap11
Hvis du ikke forstår budskabet, så spørg om en forklaring i stedet for at lukke crap ud.
Tror dog godt, du ved hvad jeg mener.
Hvis man søger en diskussion for diskussionens skyld, er det lige så nytteløst som at provokere for provokationens skyld.
Cahill
annonce