Der er forskellige måder at juble på, og nogle er klart over grænsen for hvad der er acceptabelt (for det tidligere holds fans).
Jeg husker engang en tidligere FCK spiller, hvis navn ikke fortjener at blive nævnt, havde scoret for sin nye klub (du kan nok gætte hvilken) mod netop FCK, og fejrede det ved at løbe ud til os, og sende os en hel særlig hilsen på tydeligt afkodeligt tegnsprog.
At vi nok havde sunget en sang eller to om manden som muligvis kan have været en medvirkende årsarg hertil er hvad det er, eller var hvad det var.
Someday, someday, someday, someday, someday, someday Leeds United