Debutanten må være iblandt disse:
Mads Hermansen
Viktor Kristiansen
Mads Roerslev
Morten Hjulmand
Matt O’Riley
Maurits Kjærgaard
Gustav Isaksen
Casper Tengstedt
Jeg tror, at Jonas Lössl står foran Mads Hermansen i målmands-hierarkiet.
Oliver Christensen er kun ét år ældre end Brøndby-keeperen og man vil foretrække også at have en målmand med erfaring på bænken.
Viktor Kristiansen har været god for FC København i Champions League, og Mads Roerslev gør det fornuftigt de gange han spiller, men Jens Stryger kan spille begge back positioner, Robert Skov ville også kunne spille der, og selv Andreas Christensen ville kunne dække ind. Og har vi brug for en ekstra back, så bliver Alexander Bah udtaget.
Casper Tengstedt er spændende, men det ville komme meget bag på mig, hvis han skulle blive fortrukket fremfor en Marcus Ingvartsen, som Kasper Hjumand har indgående kendskab til og som også scorer mange mål, blot i Bundesligaen. I øvrigt har Mainz-spilleren også den fordel, at han ville kunne spille midtbane også.
Jeg tror, at det står mellem:
M. O’Riley, M. Hjulmand, M. Kjærgaard eller G. Isaksen.
Og håber mest på, at det kunne være Gustav Isaksen, der har været flyvende i Europa for FC Midtjylland og som også kan spille begge kanter (lidt en mini ASO).
Idéen med at udtage Maurits Kjærgaard ville vel være det samme. En ung upcomming spiller med x-faktor, som desuden er vant til at indgå på et hold der er gode i presspillet overfor modstanderne. Han er imidlertid mere centralt orienteret og spørgsmålet er vel om han for alvor er brændt igennem, selvom han får masser af spilletid i de store kampe.
Morten Hjulmand eller Matt O’Riley ville være fordi, at man er i tvivl om hvorhenne man har Christian Nørgaard og Thomas Delaney. Hvis ikke som direkte erstatning for Brentford-spilleren, så fordi man ønsker en ekstra spiller til at kunne aflaste den ene eller dem begge, i løbet af en lang tunering, hvor begge spillere støder til truppen i tvivlsom forfatning.
Ved sidste EM blev det i hvert fald klart, at vores stamspillere også har behov for hvile undervejs, hvis de skal kunne bevare deres friskhed og niveau igennem hele tuneringen.