Problemet er ikke dommerne, men reglerne.
Dommerne forsøger at tolke reglerne så godt som de kan, og eftersom størstedelen (inkl. VAR) dømmer straffe hver gang hånden ikke er limet ind til hoften, så må det være reglerne der ikke er defineret skarpt nok - alternativt at reglerne bare ikke passer os tilskuere særlig godt. Man ved jo ikke hvad intentionen er bag reglerne. Måske man gerne vil have flere tilfældige straffespark, men som tilskuer og fan er det jo frygteligt, at man altid sidder med hjertet oppe i halsen hver gang en spiller kommer i nærheden af feltet.
I "gamle dage" var reglerne lidt mere loose, og hed egentlig bare at "hånd til bold" var strafbart i modsætning til "bold til hånd". Det kunne dommerne i Danmark over en bred kam forholde sig til, fordi det krævede en vis grad af forsæt eller klodsethed, at gøre. Det er meget få spillere der bevidst spiller bolden med hånden, men der findes spillere som pr. refleks slår efter den, eller gør et udfald. De situationer bør klart give straffe.
De her situationer hvor spillerne bruger deres hænder som balancemodvægt i spring og vendinger og hvor bolden fra klods hold hamres ind på dem. Det er vi simpelthen nødt til at komme til livs, som værende strafbart. Vi ser allerede nu hvordan spillerne på kanten af feltet forsøger at vralte rundt med hænderne bag ryggen, hvilket jo bare gør at de har et elendigt udgangspunkt for at holde balancen og/eller lave et hurtigt og kontrolleret defensivt udfald. Det er simpelthen håbløst.
Silkeborg IF