Det er alligevel en voldsom folkedomstol der på baggrund af spekulationer dømmer både Simmelhack, hans agent og FCK uden noget belæg.
Der er tonsvis af muligheder for hvordan det her kan være kommet i stand og havde han taget en anden jysk klub eller en udenlandsk klub havde det set virkelig dårligt ud.
Men i det her scenarie er der flere af mulighederne der inkluderer en 16 årig dreng der ikke trivedes optimalt uden sin familie og derfor gerne ville tilbage til Sjælland. På Sjælland er der jo så kun FCK, BIF, FCN og til dels Lyngby der kunne være relevante klubber (som også alle burde have interesse på baggrund af hans præstationer i Randers og for U landsholdet), hvorfor det vel ikke er underligt at han tager til FCK hvor Orris inklusion på førsteholdet åbner en plads på U19.
Har agenten rakt ud til relevante klubber inden de opsagde kontrakten med Randers? Måske, men det ville formodentlig komme ud igennem de klubber der i så fald blev valgt fra, hvorpå en undersøgelse ville blive en realitet.
Det mest realistiske scenarie er da at kontrakten blev afbrudt vel vidende at hans voldsomme præstationer naturligvis ville have et marked, hvorefter agenten har checket mulighederne i alle de relevante Sjællandske klubber og efterfølgende valgt FCK.
Var det så primært pga de gode præstationer der gjorde de større klubber til en mulighed? Eller hjemve? Måske en kombination?
Det er ren spekulation.
Dog virker det ikke realistisk at FCK skulle have initieret kontakt og forbrudt sig imod alle regler for at hente ham, da det ville sætte hele deres talentafdeling i risikozonen.