Snak

Det er lidt komisk at nogle, der tilsyneladende ikke kender noget til Barcelona, udtaler sig om Guardiola´s evner...

Han skiftede bl.a. Eto´o og Yaya, to af verdens bedste, ud. Desuden blev spillere som Ronaldinho og Deco solgt, selvom de var nogle er verdens mest eftertragtede spillere... Set i bakspejlet er det let at sige at de var over-the-hill, men de fleste mente at Guardiola begik en kæmpe fejl, med at skifte så meget ud. Sergio havde nok ikke spillet mange kampe med Yaya i truppen, hvis ikke Guardiola havde været træner.

Det at sammensætte en optimeret trup, især med så mange dygtige spillere, er ikke nemt. Måske på PS3 men ikke i virkeligheden. Det er noget som også Mourinho mestrer, ligesom SAF gentagne gange har fornyet holdet...

Messi i en ny rolle, flydende rotation mellem 4-3-3 og 3-4-3, Daniel Alves som back/wing, fået det ultimative ud af Pedro og mange andre i truppen... Listen er lang og 3 mesterskaber i streg, 2 champions league titler, 2 verdensmesterskaber for klubhold osv.

Folk fatter minus hvis man kalder Guardiola for ordinær. Han er den perfekte træner for verdens bedste fodboldhold, set over de seneste 4 sæsoner.

/Baudie

Det var godt nok lort. Nu er det nk slut med at se det smukkeste fodbold spil vi har set, måske nogensinde. Men så kan det være at dem som ikke gider kigge på smuk fodbold klapper i.

Man skal da have respekt for Guardiolas evner, men at manden skulle være i nærheden af at være verdens bedste er der andre end SAF og Mourinho der vil føle sig lidt tisset på over. Fx Mancini, Capello, Ancelotti med andre.

Guardiola byggede et hold der var suverænt, med gode midler og et stærkt fundament. Fergie har formået at bygge flere hold op, ligeledes har andre store trænere. Guardiola mangler stadig at bevise han kan det. Han byggede verdens bedste hold. Han var modig at sælge Ronaldinho m.fl. - men en klub der kan købe Fabregas, Zlatan m.fl. har altså også vist at de kan spille med musklerne økonomisk.

Husk på.. han byggede et hold op om Xavi, Iniesta og Messi.. Flere af dem jævnligt nævnt som nogen af verdens bedste.
Pep har fået det optimale ud af en trup, der havde potentialet til at være så gode som de var. Nu må han så bevise han kan skabe et hold, med nye stjerner og ikke lukrere på at Messi er verdens bedste og gør det meste af arbejdet for ham.

@Hammeren...

Nu kan fodbold jo ses med forskellige øjne, ingen tvivl om at Barca har nogle af verden bedste spillere og et højt teknisk niveau. Men selv det kan i mine øjne blive noget kedeligt at se på... flot, men også i den grad kedeligt boldflytteri.

Faldt over denne artikel, som egentlig beskriver det meget godt: http://www.tipsbladet.dk…arre-fusse.

linket virkede åbenbart ikke... så her artiklen:

Leder: Barca spiller narre-fusse 26/04 Af Thomas Færch Kvist

Det kan opfattes som selvoptaget at citere sig selv. Men jeg tager alligevel chancen. For da jeg sad og vred mig i sofaen tirsdag aften over Barcelonas ineffektive stormløb mod Chelsea, blev jeg ramt af deja-vu. Og sidst der blev slået lige så opgivende ud med armene, var under VM for to år siden. Dengang var det det spanske landshold, der fik mavesåret til at gnave. Årsagen var præcis den samme som tirsdag aften. For i min optakts-leder til VM finalen reflekterede jeg over det spanske landsholds manglende evne til at dræbe kampene. På trods af total overlegenhed i alle spillets facetter.

»Det spanske spil er ikke nær så dødfarligt, som det er dødlækkert. Det er i bedste fald potent. Det er i værste fald harmløst,« skrev jeg dengang og udbyggede argumentet med, at spanierne havde en samlet boldbesiddelse på næsten 60 procent parret med en afleveringsprocent på 81 og turneringens suverænt højeste angrebs-snit. Alligevel formåede det spanske landshold kun at veksle sit totale monopol over al modstand til syv mål i seks kampe. »Spanien risikerer at efterlade sig turneringens smukkeste lig,« konkluderede jeg.

Spol nu to år frem. I Barcelonas to semifinaler mod Chelsea havde Messi og co. en samlet boldbesiddelse på ca. 75 procent, spillede med en mand i overtal i 60 minutter ud af 180, noterede sig for 11 skud inden for målrammen og formåede alligevel ikke at dræbe kampen.

På den baggrund har jeg ualmindeligt svært ved at sluge den herskende opfattelse af, at Barcelonas nederlag skulle være et nederlag for fodbolden. Vrøvl. Der er intet ophøjet i at se Messi-Xavi-Iniesta stå og trille bolden en meter på tværs til hinanden foran det lille felt i 90 minutter. Det fører ingen steder hen. Det er narre-fusse. Omvendt kan jeg slet ikke forstå kritikken af Chelsea. Man må kæmpe med de våben, man har. Og hvis man er i akut fare for at blive revet midt over af en overlegen modstander, er der intet anti i at forsvare sig selv med næb, kløer, spillerbus, mus og mand. Det er ikke dræbende for fodbolden. Det er kun dræbende for Barcelona. Og deres tragedier er ikke ondere end alle andres.

linket virkede åbenbart ikke... så her artiklen:

Leder: Barca spiller narre-fusse 26/04 Af Thomas Færch Kvist

Det kan opfattes som selvoptaget at citere sig selv. Men jeg tager alligevel chancen. For da jeg sad og vred mig i sofaen tirsdag aften over Barcelonas ineffektive stormløb mod Chelsea, blev jeg ramt af deja-vu. Og sidst der blev slået lige så opgivende ud med armene, var under VM for to år siden. Dengang var det det spanske landshold, der fik mavesåret til at gnave. Årsagen var præcis den samme som tirsdag aften. For i min optakts-leder til VM finalen reflekterede jeg over det spanske landsholds manglende evne til at dræbe kampene. På trods af total overlegenhed i alle spillets facetter.

»Det spanske spil er ikke nær så dødfarligt, som det er dødlækkert. Det er i bedste fald potent. Det er i værste fald harmløst,« skrev jeg dengang og udbyggede argumentet med, at spanierne havde en samlet boldbesiddelse på næsten 60 procent parret med en afleveringsprocent på 81 og turneringens suverænt højeste angrebs-snit. Alligevel formåede det spanske landshold kun at veksle sit totale monopol over al modstand til syv mål i seks kampe. »Spanien risikerer at efterlade sig turneringens smukkeste lig,« konkluderede jeg.

Spol nu to år frem. I Barcelonas to semifinaler mod Chelsea havde Messi og co. en samlet boldbesiddelse på ca. 75 procent, spillede med en mand i overtal i 60 minutter ud af 180, noterede sig for 11 skud inden for målrammen og formåede alligevel ikke at dræbe kampen.

På den baggrund har jeg ualmindeligt svært ved at sluge den herskende opfattelse af, at Barcelonas nederlag skulle være et nederlag for fodbolden. Vrøvl. Der er intet ophøjet i at se Messi-Xavi-Iniesta stå og trille bolden en meter på tværs til hinanden foran det lille felt i 90 minutter. Det fører ingen steder hen. Det er narre-fusse. Omvendt kan jeg slet ikke forstå kritikken af Chelsea. Man må kæmpe med de våben, man har. Og hvis man er i akut fare for at blive revet midt over af en overlegen modstander, er der intet anti i at forsvare sig selv med næb, kløer, spillerbus, mus og mand. Det er ikke dræbende for fodbolden. Det er kun dræbende for Barcelona. Og deres tragedier er ikke ondere end alle andres.

Uanset om det er dit eget citat eller hvis det er, er jeg af fuldstændig samme opfattelse :)
Især;

Det er kun dræbende for Barcelona. Og deres tragedier er ikke ondere end alle andres.

@Barca!!!

Det må dine vel også gøre..

Ja det er hårdt at gå og vente på, at ens hold får overrakt pokalen.