Det er meget nærliggende at sammenligne med en manager du har kendskab til.
Jeg synes det må være trist at sidde og juble over at Wenger har formået at holde Arsenal i top 4 i hele sin regeringstid for få midler, når klubben har mange flere penge at gøre godt med. Man burde reelt have været i stand til at give Manchester United og Chelsea lidt større konkurrence de senere år end tilfældet har været.
Nok ligger Chelsea og Arsenal side om side i øjeblikket, men mon ikke at det alligevel ender som det plejer, nemlig med Wengers drenge haltende mindst 10 point efter de bedste. Jeg tror det.
Ifht. Mourinho er det absolut ikke nogen nem opgave at komme som ny træner fra en andenrangs liga og tøjle en flok store egoer og få dem spillet sammen fra dag et i verdens stærkeste liga. Mou tabte vist kun én eneste ligakamp i sin første Chelsea-sæson, det er da imponerende! Argumentet med at det var forventeligt pga. de mange penge han havde til rådighed er for letkøbt. Jeg tror heller ikke Roman har været nem at arbejde sammen med i begyndelsen, og Mou har næppe været inde over alle indkøb.