Snak

Mere indhold efter annoncen
Selvfølgelig skal SønderjyskE da ud og give deres version af sagen - det er de da nødt til, hvis man ellers er "sådan en sammentømret familie" som de gerne vil fremstå. Tavshed fra deres side vil jo være det samme som at kaste Glen under bussen - så de er jo nødt til at gå ud og give deres version for at støtte op om ham som træner, personlighed og samlingspunkt for klubben og truppen.
Jeg kan godt lide Glen - syntes han er en af de dygtigste trænere i ligaen! Har hørt utallige historier om unge spillere, der er vokset gevaldigt under hans mentorship - fordi han er så dedikeret, entusiastisk og medlevende.
Jeg ville dog ønske han kunne skrue ned for alt råberiet under kampene, for det giver ham et ufortjent dårligt rygte - mange ser ham kun som en irriterende skrige-ballon og ikke den gode coach han vitterligt er.
Er rimeligt sikker på, at "sandheden" omkring omklædningsrums-diskussionen skal findes et eller andet sted mellem de to versioner. Glen har sikkert været rolig og afmålt i stemmeføringen - men er sikker på at frustrationen ikke har kunnet undertrykkes (måske har han brugt spids sarkasme som en anden Troels Bech - normalt noget de færreste dommere formår at håndtere på en ordentlig måde).
Jeg syntes det er mest pinligt for dommerne - hvis de vil have respekt om sig, så er de nødt til at kunne håndtere mennesker med dedikation, passion og indlevelse (for det er både spillere og trænere jo til fulde). Det nytter simpelthen ikke, at man tror man kan løse et kommunikationsproblem og en konflikt ved at stange karantænedage ud til højre og venstre - det betyder jo reelt at manden (dommeren) ikke har flere værktøjer tilbage i sin konflikthåndteringsværtøjskasse, når han bliver nødt til at smide ham ud og udstikke karantænedage.
De bedste dommere er nu en gang dem, der kan snakke med og håndtere spillere og trænere på en god, myndig, og respektfuld måde - disse dommere har man som spiller respekt for, mens de andre "politimænd med for lavt selvværd" altid kommer i problemer, fordi de ikke mestrer normale kommunikationsfærdigheder.
Ukendt Profil

Dermed siger du faktisk at en dommer bare skal stå stille, og tage alle de verbale tæsk der kommer.

Hvis Glenn Riddersholm er gået fra en stille og rolig start, til at ende med at værre langt mere skinger i sin tone og har angrebet dommeren, kan jeg nu godt forstå der bliver givet ekstra karantæne.
Alene løgnen omkring bordet, burde være grund nok til det i sig selv.

Jeg er selv dommer i en anden sport. Min helt personlige indgang til det er, at så længe en spiller kan opføre sig pænt og holde det i en god tone, tager jeg meget gerne snakken med vedkommende. Men går det hen og bliver mindre behageligt, reagerer jeg da også selv på det.

Så kan det meget vel være dommeren i det konkrete tilfælde, ikke har haft sin bedste kamp, og måske har været lidt uheldig i de seneste kampe han har dømt.

Det retfærdiggør bare ikke, hvordan Glenn lyver omkring det væltede bord, eller hvis han kommer til at hidse sig for meget op overfor dommeren efter kampen.

Uanset hvad, bør der fokuseres på den gode og fornuftige dialog mellem dommer og spiller/leder.

Vi har spillet fallit hvis vi ender som i England, hvor dommerne er ophøjet til Guder, og ikke må kritiseres eller henvendes til på nogen måde.

Netop derfor synes jeg der skal slås ekstra hårdt ned på dårlig opførsel, uanset hvem den kommer fra. Omvendt, skal en dommer også være imødekommende og åben for den konstruktive dialog, der er holdt i en gensidig respektfuld tone.
Det er jo lige så skidt, hvis en dommer fremstår som en arrogant nar. Det er også hørt om indtil flere gange. Så det er ikke for at tage dommerstanden entydigt i forsvar, det skal skam gå begge veje.
Jeg syntes det var en rigtig grim situation for dommeren i den kamp. At ende med at give Riddersholm et rødt kort synes jeg ender med at blive lidt af et magt-show af dommeren. Skidt beslutning.

En løsning kunne jo være at man bare taler med Glen Riddersholm inden eller under kampen og fortæller ham, at han skal køle ned og også skrue lidt ned for talerøret ind mod banen da det forstyrrer ham.

Synes det er helt hen i vejret, det kan jo potentielt set forhindre Sønderjyske at komme med i top 6, hvilket betyder sindssygt meget for en klub som dem.

Det var også hamrende ufortjent at AaB fik det straffespark mod dem i overtiden, så frustrationen var faktisk helt forståelig selvom man jo aldrig skal vælte et bord. Men kendelsen kan jo betyde at Sønderjyske misser top 6 til fordel for et i grunden ret ringe spillende AaB-hold og jeg synes egentlig at dommeren virkede ret uforberedt på den kamp.
Hvis man i sin redegørelse skriver om Glen-fyren at "Træneren var afbalanceret og rolig", så har man skudt sig selv i foden...
@XSDU
Jeg tror vi er enige en stor del af vejen... Jeg forsvarer ikke at Glen står og skaber sig eller sparker til et bord - jeg ville ønske at han kunne skrue ned for den del, så man kunne se de gode ting han faktisk kan.
Det jeg har noget imod er, at man 30-60 minutter efter kampen fra dommerens side af, ikke kan håndtere en dialog som rent faktisk foregår på dommerens "hjemmebane" (dommernes omklædningsrum, hvor han er flankeret af 3 tro væbnere) - det syntes jeg simpelthen er for svagt og mangel på format.
Når jeg hører at en dommer indberetter en træner efter kampen, så syntes jeg det siger mere om dommerens manglende evner, end om trænerens opførsel (undtaget de få gange, hvor en træner går fuldstændigt amok - men det lyder ikke til at være tilfældet her). I mine øjne er dommeren blevet træt af at blive konfronteret med de fejl han har lavet, og smider til sidst - i en form for afmagt - den irriterende træner ud af omklædningsrummet. Fair nok, hvis han ikke har argumenter til at bakke sine kendelser ordenligt op - alle kan lave fejl og have en dårlig dag. Kæden hopper for mig af, ved at han vælger at indrapportere hændelsen - så skal det eddermame have været slemt, for ellers udstiller det jo desværre mandens egne mangler indenfor konflikthåndtering.
Du siger selv, at vi har spillet fallit hvis dommerne bliver utilnærmelige Guder, som ikke må kritiseres eller tiltales - men er det ikke lige nøjagtig den rolle dommeren tager i den pågældende situation ??
Det væltede bord og den dårlige opførsel under kampen skal straffes - men ikke forsøget på at tage en snak om tingene bagefter kampen.
Ukendt Profil

Jamen vi ved jo bare ikke, hvad der entydigt er foregået efter kampen.
De to udlægninger af det afviger så meget fra hinanden, at det ikke er rimeligt at konkludere det ene, frem for det andet.

Jeg siger kun, at HVIS det er som beskrevet fra dommerens side, så skal det naturligvis straffes. Jeg går som du også kan se, ind for den ordentlige og anstændige dialog, i en ordentlig og rolig tone, ingen tvivl om det.

Men når der først lyves om bordet, er det jo bare lettere at tro på dommerens indberetning. I al fald når du skal sidde og tage stilling til de to indberetninger.
Straffesparket kan der ikke sættes en finger på. 100% korrekt.
Det røde kort til Glen kan der ikke sættes en finger på. 100% korrekt.
Hvad der er sket i omklædningsrummet kan vi kun gætte på. Men alene det at Glen lyver om det med bordet gør det svært at tro på han har refereret det korrekt til klubben til deres redegørelse.
I øvrigt bliver klubben bedt om en redegørelse, ikke noget de gør på eget initiativ.
Hvis du læser kendelserne fra diciplinærudvalget vil du se en tydelig tendens fra den ´anklagede´ om at de stort set aldrig har gjort noget, ja de har nærmest hjulpet modparten. Ofte meget tudekiks over det.
annonce