Det er et spørgsmål om hukommelse og fortolkning, Mich.
Siden han kom til i anden omgang i 2013 har han skabt 3 sølvmedaljer, 3 guldmedaljer og en fjerdeplads fordelt således:
13/14: sølv (pokalfinale og CL-gruppespil)
14/15: sølv (pokalvinder og EL-gruppespil)
15/16: guld (pokalvinder minus europæisk gruppespil)
16/17: guld (pokalvinder og CL-gruppespil + EL slutfase)
17/18: 4. (ud før pokalfinale og EL gruppespil + slutfase)
18/19: guld (ud før pokalfinale og EL gruppespil)
19/20: sølv (ud før pokalfinale og EL gruppespil + slutfase)
Min hukommelse er langt fra perfekt, men som jeg husker det, så har der været flere sæsoner med godt spil end dårligt under Ståles anden omgang i klubben. Vi er helt enige om at sidste sæson var forfærdelig, og første kamp af den nye her er nedslående. Men ser man på meritter og subjektiv hukommelse, så har han for mig absolut ikke været en skuffelse i sin anden omgang i klubben.
Jeg ved godt at ambitionen er guld hver sæson, men som fan er jeg tilfreds med at man kæmper med om guldet HVERT år (uden undtagelse), men vinder hvert andet år. Der skal så til gengæld være europæisk gruppespil for at opveje sølvmedaljer, de år vi ikke vinder. Pokalen er jeg ligeglad med, men er dog en merit man kan tælle med.
Spillet er selvfølgelig afgørende, og vi skal gerne vinde overbevisende langt de fleste kampe, og det er her der især har været udfordringer sidste sæson. Efter nytår har det endda været helt ude at skide både spil- og resultatmæssigt, hvis man ser bort fra vores europæiske kampe.
Alt i alt, så har Ståle altid været en træner, som opnår succes gennem tålmodig og dygtig opbygning, hvor spillerne skoles til et forholdsvist svært system, og derfor sjældent performer fra dag 1. Til gengæld formår han igen og igen at bygge slagkraftige hold op, og en dårlig sæson følges som oftest op med tilsvarende stærke resultater - og imponerende nok er der altid stærke præstationer internationalt. Problemet er, at hvis han er i en klub, hvor der ikke er tålmodighed til hans måde at bygge hold op, så ryger han hurtigt ud (Köln, Wolverhampton), men jeg tror fuldt og fast på, at han er den rette mand til FCK.
Jeg erkender dog blankt, at hvis holdet ikke viser markante spil- og resultatmæssige fremskridt i denne sæson, så er ingen uundværlige, og så må vi se hvad der skal ske. Men jeg råber ikke Ståle Raus før denne sæson er ovre. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvilken træner der skulle gøre det bedre end ham i europæiske kampe, og samtidig kæmpe med om guldet hvert år. David Nielsen på sigt har jeg fidus til, men her og nu tror jeg ikke nødvendigvis, at han ville være bedre end Ståle.