Snak

Mere indhold efter annoncen

Ståle vil starte europæisk bevægelse før VM

Skrevet af bold
fre 12. mar 2021

Ståle Solbakken vil bruge det norske landshold aktivt i kampen for at sætte fokus på debatten på den lemfældige omgang med menneskerettigheder og de dårlige arbejdsforhold i Qatar.



Læs hele nyheden her
Skrevet af UnderMåler
Meget sympatisk af Ståle, men vi mennesker er kyniske egoistiske væsner og vores idealisme har det med at fordampe når euforien og duften af succes melder sig på banen. ´kvalificerer Norge sig med fyrværkerifodbold, så er gætter jeg på at vi ikke hører så meget til de kritiske norske stemmer.

Der er allerede forsøgt et fælles skandinavisk samarbejde, men der ville Sverige ikke være med. Sverige er så også en af verdens største våbeneksportører og vil sikkert ikke risikere at fornærme regeringer i en region af meget store våbenimportører.

For lige at komme med en gang Whataboutism, så er der ikke megen snak om Kina, selvom de er godt i gang med systematisk at udrydde et helt folkeslag. Özil fik heller ikke meget credit, for at være en af de få der havde modet til at tage det op, men der var meegt få der havde modet til at bakke ham op og der er meget få der styrer uden om "made in China" når de køber elektronik.
Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af dondyhrs
De misser alligevel kvallen, så boykot kommer ikke på tale :D
Skrevet af maarkap
...og der er meget få der styrer uden om "made in China" når de køber elektronik.


Det er en kamp man aldrig kommer til at vinde. Hvis du så endelig styrede uden om det hvor der decideret står "made in China" på, så ender du sikkert med at købe et produkt hvor størstedelen af komponenterne er fremstillet i Kina.

Mange virksomheder der samler deres produkter andre steder, så der ikke står "made in China" på produktet, får plastemner og lignende sprøjtestøbt i Kina.
"Ronaldo putting his career on the line for his country while Messi retires after missing a penalty."
Skrevet af Tveskæg
Özils støtte kom bare til at blegne da han så også offentligt støttende Erdogan, som ikke er et hak bedre
AaB S.S. Lazio Chelsea F.C.
Skrevet af HøvdingStåle
Men venner I er med på at der er et problem der skal adresseres ikke?

Hvad er jeres bud på en handling der måske kan gøre en forskel så? Hvis vi alle sidder og gentager det I skriver og bruger det som en forklaring på ikke at tage stilling, er vi jo ikke et hak bedre end det lorte land til Qatar.

Der er nogle der er nød til at tage handsken op og signalere til FIFA at vi fremadrettet ikke vil finde os i det svineri der er foregået med korruptionen (der i øvrigt allerede er påvist, omend beslutningen ikke omgøres?!), da Qatar fik værtsskabet.
Og evt også sende et signal til Heinecken og de andre store sponsorer om at der er fokus på problemet.

Nogen må gøre noget, også selvom det ikke medfører en aflysning. Det skal ses i et fremtidigt perspektiv det her.
Skrevet af Sover Dommeren?
Måske det bliver argumentet når man ikke kvalificerer sig, at man boykotter VM.
Så må vi håbe VAR hjælper ham!
Skrevet af Slettet(372020212703)
Med folk som dig, UnderMåler, kommer der aldrig til at blive ændret noget. Men tro mig, der er mennesker, som føler ting dybere end du kan forestille dig. Heldigvis. Ikke mange, og slet ikke nok, men de findes også.
Skrevet af tudze
Det vurderes at over 6.000, sekstusinde, arbejdere vil havde mistet livet inden første kampfløjt.

Hvis der holdes 2. min stilhed for hvert liv mistet, så er det jo 12.000 min stilhed. Divideret med 90 min får 133.33 kampe der skal foregå i total stilhed.
Med 64 kampe til VM skal VM i Qatar og VM i Nordamerika i 2026 forgå i total stilhed.

Fuck Qatar, fuck FIFA for at placere et VM i en ørken i et land uden stadions, fodboldkultur, uden øj og hotdogs, uden fans, men med +40 graders varme.

Så dumt, så korrupt, så ulækkert.
Jeg holder med fodbolden, det hold der bruger bolden bedst har fortjent at vinde.
Skrevet af Poor Scouser Tommy
Det giver da ikke mening at blande Kina ind i det. Det er ikke Kina, der er værter for VM. Men det kan de snart blive, hvis der ikke bliver sagt fra over for korruption og udbytning i forbindelse med tildeling af værtsskaber.

Godt at nogen har nosserne til at åbne munden og sige fra. Jeg er normalt ikke videre begejstret for Ståle. Men her tager jeg sgu hatten af for ham.
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
Skrevet af UnderMåler
Calciococio

Med folk som dig, UnderMåler, kommer der aldrig til at blive ændret noget. Men tro mig, der er mennesker, som føler ting dybere end du kan forestille dig. Heldigvis. Ikke mange, og slet ikke nok, men de findes også.


Hvem er folk som mig for nogen?

Jeg har ikke tænkt mig at se den slutrunde, men jeg har ikke den store tiltro til den menneskelige natur. Lad os nu bare se. Jeg vil vædde på at modstanden mod VM2022 kommer til at være størst i de europæiske lande som ikke kvalificerer sig.

Det hele handler om penge og en boykot virker kun hvis der også kommer en boykot af hovedsponsorerne. Så bliver det sværere for Fifa at få sponsorindtægter og så skal jeg love dig Fifa nok skal begynde at veje her og nu indtægten mod de langsigtede indtjeningsmuligheder. Fifa er en professionelt drevet organisation, som elsker penge mere end fodbold.
Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af UnderMåler
PST

Det giver da ikke mening at blande Kina ind i det. Det er ikke Kina, der er værter for VM. Men det kan de snart blive, hvis der ikke bliver sagt fra over for korruption og udbytning i forbindelse med tildeling af værtsskaber.


Helt enig, men jeg skrev jo netop det var en Whataboutism. Pointen er mere at de fleste vælger deres små symbolske sager hvor de så kan positionere sig som politisk korrekt forbruger. Så kan man belejligt glemme alle de andre ting man gør, hvor man på en eller måde medvirker til uretfærdigheder i verden.

En lille boykot er en fin måde at købe aflad for sin samvittighed på. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt elbilejere tale om at de nu lidt bedre end andre kan tillade sig at rejse med fly, fordi de kører elbil til hverdag.
Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af Har I set mine nøgler?
Når nu Norge har landet historiens største kapacitet på trænerposten, er de jo gået til ikke blot at være favoritter til at kvalle til VM - de er pludselig blandt kandidaterne til at tage titlen.

I det lys er det respektindgydende, at de hellere vil blive væk end at blive verdensmestre.
https://sport.tv2.dk/fodbold/2022-04-07-skraekrapport-udstiller-qatar-1000-arbejdsdage-uden-en-fridag https://sport.tv2.dk/fodbold/2022-10-05-sidemanden-fik-kun-en-broekdel-af-det-jeg-tjente
Skrevet af Will
@ Undermåler

En lille boykot er en fin måde at købe aflad for sin samvittighed på. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har hørt elbilejere tale om at de nu lidt bedre end andre kan tillade sig at rejse med fly, fordi de kører elbil til hverdag.


Det der er da også whataboutism? Før var det Kina, nu er det elbilejere.

Én ting er, om et land overholder menneskerettighederne eller ej generelt, en anden ting er for mig, at der - potentielt - er en direkte forbindelse mellem (anslået) 6.000 menneskers utidige død og så afholdelsen af VM.

Dette mener jeg, skal have konsekvenser, og jeg har endnu ikke hørt de gode argumenter for, at et boykot ikke skulle være en mulighed. DIF´s argumentation om, at man ikke kan kritisere, når man bliver væk, giver jeg ikke noget for, fordi det er ikke underbygget.

Især fordi det samme sted argumenteres for, at det ikke nytter noget at blive væk og holde kæft (link: https://www.berlingske.dk/sport/dif-om-udskaeldt-vm-i-qatar-kritik-er-bedre-end-boykot). Jeg har til gode at se nogen argumentere for, at man skal blive væk og holde kæft. Omvendt har jeg set flere argumentere for, at man skal blive væk og højlydt kritisere Qatar for konkrete forhold, herunder 6.000 menneskers utidige død i forbindelse med afviklingen af VM, hvis man kan føre bevis for sådan.




https://www.youtube.com/watch?v=a5odfrF_m9o
Skrevet af UnderMåler
Det der er da også whataboutism?

Ja, det er det. Boykotten har kun effekt, hvis det er dem der normalt bruger meget tid på fodbold der boykotter. Hvis det bare er dem der delatger i udklædningsfesten under storskærmene hvert 4. år der boykotter, så betyder det intet.

Jeg er enig i det andet du skriver. Det er et super letkøbt og konsekvensfrit argument at man kan medvirke til at ændre tingene indefra ved at deltage, hvilket jeg ikke tror på.

Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af 7000 FCF
Gad vide om det Norske fodboldforbund, vidste at Ståle ville bruge sit job politisk ?
Skrevet af UnderMåler
FCF7000

Han han tidligere udtalt sig om andet end fodbold, så det bør ikke være en overraskelse for dem, men de er sikkert ikke begejstrede.
Når andre går efter manden i stedet for bolden, så ved man at man er bedre Lær nu REGLERNE at kende
Skrevet af Mich
Jeg finder det så komisk at Norge et land som er så ringe til fodbold og ikke har deltaget ved VM i nu 23 år!!! (1998) vil "lege" bannerfører for et VM boycot...

Tro mig Sverige som så mange mener er humanistisk vil aldrig droppe et VM og den prestige en deltagelse er og jeg håber heller ikke DBU gør det...
Glædelig Jul
Skrevet af Esrever
Det etiske råd i Norge har talt om at det vil være bedre at deltage protesterende der vor alt opmærksomheden er rettet end at boycotte og protestere hjemme imens alles øjne er rettet mod EM. Kan være svært at få de store nationer med med så kort varsel og så har det jo ingen effekt.

I stedet må målet være at skabe opmærksomhed og pres på også at få de store nationer med på et fremtidigt boycott hvis FIFA gentager fadæsen. Man kan kritisere Nord Amerika for meget, men der er umiddelbart igen grund til at boycotte 2026 så det handler om at være på forkant med 2030 hvilket også vil være 100-årsjubilæet for FIFAs afholdning a VM. Det burde være en mulig opgave hvis vi rent faktisk starter nu og udnytter den opmærksomhed VM altid har. Hvis Norge ikke kommer med og kan deltage i protester til selve slutrunden så håber jeg Danmark vil gøre de i stedet. Skab den domino-effekt!
Skrevet af ARicardo
Til dem der siger, at et boykot ikke vil hjælpe.

Hvis 20-30% af alle hold vælger at boykotte - og gerne i god tid, så man kan nå at finde et nyt værtsland, der endda kan afholde verdensmesterskaberne om sommeren - så vil et boykot i den grad hjælpe.

Et boykot af VM i Qatar er ikke ensbetydende med et boykot af VM i fodbold.

De europæiske lande kunne især gå sammen: Frankrig, Tyskland, Skandinavien. Uden disse hold, ville der ikke være noget VM.

Bolden ligger hos forbundene - hvis de vil ændre noget, så gør det. Aldrig har muligheden været større for at gøre Qatar til grin internationalt!

Skrevet af Poor Scouser Tommy
@ Undermåler

Helt enig, men jeg skrev jo netop det var en Whataboutism. Pointen er mere at de fleste vælger deres små symbolske sager hvor de så kan positionere sig som politisk korrekt forbruger. Så kan man belejligt glemme alle de andre ting man gør, hvor man på en eller måde medvirker til uretfærdigheder i verden.


Hykleri er ikke noget nyt fænomen. Det kan man også læse om i Biblen og andre historiske tekster om menneskers moralske habitus. Intet nyt under solen står der i samme bog. Men at sprede fatalisme og desillusion er vel næppe vejen frem? Man kan ikke redde hele verden på en gang, men det skal vel ikke gøres til et validt argument for at gøre ingenting?
You can talk about spirit, or you can live it - Jürgen Klopp
annonce
0