På sin vis synes jeg, at der er en vis relevans i, at debatten bliver genoptaget (nu af Steinlein), men jeg savner lidt mere dybde i baggrunden for, at vi overhovedet skal have denne debat?
Skal forslaget styrke bredden eller toppen i dansk klubfodbold?
Er det bredden, der skaber toppen eller er det toppen, der skaber bredden?
Hvis vi kigger tilbage fra starten af, så er det altså (like it or not) primært to klubber, der har repræsenteret Danmark i de europæiske turneringer (de seneste 2-3 sæsoner undtaget). Javel, med svingende succes, men man har trods alt været med og gjort sit bedste med de kvaliteter, man nu en gang har med fra ”Suppen”.
Hvis vi ønsker en SL, der fostrer internationale kompetente klubber år efter år, så skal vi nok gå en lidt anden vej end den, som Steinlein foreslår (indrømmet, der er elementer, der skal inkluderes). Hvis vi stadig synes, at dansk fodbold er bedst tjent med kampene søndag formiddag i Valby Parken (= ultimativ bredde og ungdomsarbejde), så behøver vi ingen nytænkning.
Jeg mangler lidt denne vinkel; både i forslag og i kommentarer – hvad er målet og hvor er planen?
Dansk fodbold kommer aldrig i min levetid (jeg regner med at blive ca. 25-30 år ældre end nu), eller måske ”never ever” til at have to pladser i CL gruppespillet, så hvis dette er DBU’s målsætning, så ville jeg nok sætte mine sparepenge i andet end dansk fodbold.
