Snak

Mere indhold efter annoncen

Tebas til Real, Barca og Juve: Vær bange

ons 2. jun 2021

La Liga-præsident Javier Tebas advarer Real Madrid, Barcelona og Juventus, der bør være bange for, at de bliver udelukket for Champions League. 



Læs hele nyheden her
Ville virkelig være fryd, hvis de udelukkes. Eller om ikke andet: giv dem et ultimatum. Luk og meld Jer ud af ESL, ellers kan I ikke deltage i CL.
Jeg må inddrømme at selvom jeg er stærkt imod at klubberne laver deres egen liga så forstår jeg egentlig godt at de er utilfredse med de trusler der rasler over dem pt.

- De bør være bange. De troede, at de kunne gøre alt ved at have venner i retten, men det her foregår i det schweiziske retssystem og lignende sager er gået til EU´s domstol.

- Som jeg kan se det, så er tingene ikke så simple, som advokaterne fra klubberne ser det, siger Javier Tebas til Goal Television.


Jeg håber at Tebas har ret og klubberne ikke får mulighed for at lave deres egen liga, men inden man truer med udsmidninger, bøder og jeg-skal-komme-efter-dig, må man da først lige sikre sig at det de gør er ulovligt. Tydeligvis er klubberne og Tebas/UEFA uenige om hvorvidt det de gør er lovligt. Processen må så være at de får det afklaret i en retssag, som med alle andre tvister. I mellemtiden kan man da så ikke udskrive bøder, tildele karantæner etc., når man ikke ved om det er ulovligt.

Hvis jeg får en p-bøde jeg er uenig i og indgiver klage, får jeg da heller ikke tilskrevet yderligere renter på før vi har afklaret om jeg har ret i at bøden var uberettiget i første omgang eller ej. På mig virker det som om Tebas og UEFA har en skidt sag. Fans, spillere etc. fik standset de engelske hold så det aldrig kom så vidt, men jeg tolker det som om UEFA ikke er sikre på at de vil vinde i en retssag og derfor forsøger at true de tre klubber til at give op på forhånd (ligesom de andre klubber gjorde). Det fremstår som om truslerne er et vigtigt våben for UEFA for at slukke for ESL, i en sag hvor de siger de kan klare det juridisk. Hvis de kan klare det juridisk, hvorfor så true?
Isoleret set håber jeg at klubberne giver op, vi skal åbenlyst ikke have en sådan liga (hvilket nok heller ikke sker når nu der kun er tre klubber der vil være med), men principielt synes jeg det er vildt at den ene part i en tvist kan true den anden part ad adskillige omgange offentligt mens sagen kører og intet er afgjort. Det forekommer mig ikke som noget jeg har set før.
Hvad sker der hvis klubberne bliver udelukket og får bøder, altså totalt set mister vanvittig mange penge, må sælge ud etc., hvorefter retten afgører at de rent juridisk ikke har gjort noget galt. Det vil jo blive en vanvittig erstatningssag. Nej, man bliver nødt til at lade slaget gå sin gang og stoppe med at udtale sig om verserende sager. Så må vi se hvad en dommer siger. Men måske UEFA er bange for at vente på en dom og hellere vil have klubberne til selv at lukke ned, hvilket de forsøger at presse dem til med trusler. Uhørt i et retssamfund at den ene part kan true den anden så de ikke tør tage en retssag. I denne sag er vi alle enige om at klubberne tager fejl med deres plan, men næste gang kan det være noget andet de skændes om og kan UEFA så igen bare true sig til at få ret? Eller skal vi lade dommerne om at finde ud af det?
Var det ikke også Tebas der var klar til at flytte en La Liga runde til udlandet?

I så fald klinger det her ret hult..
United!
Uanset ens holdning til ESL, så kan det på ingen måde tages positivt med truslerne fra UEFA og Tebas, m.fl.

Jeg bryder mig ikke, om en lukket liga (i hvert fald ikke den, som i første omgang blev udgivet), men jeg tror desværre, at UEFA og FIFA er på vej en forkert retning (har været det længe) og gør med klubberne, som de vil.

Personligt er jeg ikke interesseret i en "super liga" hvor topholdene skal spille mod "ligegyldige" klubber, der kun er med, så UEFA/FIFA kan få flere penge i kassen.

Monopol er aldrig sundt - og det er det, som UEFA og FIFA har pt. Udover en masse korruptionssager, selvfølgelig.
Der er mange folk, der er klar til at gå til angreb på ESL klubberne.

Man skal bare huske på at der også var mange fans, der skrev at de aldrig mere ville se Liverpool, United, Chelsea osv. spille kampe. Disse fans ser stadig deres hold spille fodbold selvom klubberne aktivt brugte 3 år på at skabe ESL og underskrev aftalen i fællesskab med de 11 andre klubber.

De fleste skrev ikke at deres "Jeg er færdig med Liverpool"-kommentar var afhængig af om klubben rent faktisk endte med at deltage i ESL.
Jeg synes at alt dette efterspil med straf osv er til grin.

Det egentlige problem er at UEFA er kommet for langt væk fra deres medlemmer, ikke er transparente, ikke laver/håndhæver lønloft og hjælper klubberne med at lave loft på transfersummer og agent fees. Der er brug for FFP mere end nogensinde med oliesheikernes indtræden i europæisk fodbold gennem de sidste 5-10 år, hvor indtægter i klubber som Chelsea, Manchester City og PSG pludseligt eksploderede fra den ene dag til den anden. Med dyre advokater og smuthuller kan mange penge føres ind desværre.

Det er dette som er root cause for hvorfor 12 klubber havde besluttet at lave deres egen turnering og det bør være dette UEFA bruger sine kræfter på at få løst fremfor at kigge på straf af medlemmer upåagtet af deres dårlige idé om ESL.
Så du mener man skal køre det i retten FØR man udskriver bøder, smider ud osv?
Altså dit eget eksempel er da ellers samme fremgangsmåde. Nemlig at bøden gives og så prøves den i retten efterfølgende.
Er UEFA/FIFA ikke selv ved at udvande ligaerne selv - her tænker jeg på den nye conference leauge... De vil jo selv have flere europæiske kampe, bare det foregår hos dem. Havde de gennemført ESL, havde der jo intet været galt og ideen ville have været god. Vi ville få nogle interessante kampe, i stedet for det l... der er i CL gruppespil (og kval), Europa League (ingen gider jo den turnering - heller ikke seerne) og nu en tredje Conference League med endnu mindre relevans, men blot flere ligegyldige europæiske kampe og folk bliver fodboldmætte af et dårligt produkt!
så forstår jeg egentlig godt at de er utilfredse med de trusler der rasler over dem pt.


Nu er vi enige om at det var ESL/Real Madrid, der startede med at gå til en venlig Madrid domstol, og derefter true UEFA med at enhver sanktion ville være ulovlig baseret på dette?

Hvis man ikke vil have trusler, skal man nok ikke være dem der starter med at udstede dem!
annonce