Snak

Friendly, du må blive enig med dig selv:

Stemmer katolikkerne republikansk, fordi republikanerne er mod fri abort, eller er republikanerne mod fri abort fordi den katolske kirke er det.

Nu har du sagt begge dele - hvilken mener du?

qanatoli
Katolikkerne ville stadig i overvældende grad stemme på demokraterne, hvis demokraterne også var imod fri abort. Men det er der allerhøjest en trediedel af demokraterne, der er, og sandsynligt endog betydeligt færre. Desuden lægger de fleste demokrater større vægt på økonomi og sociale forhold mm end på abort.

Repukikanerne er generelt imod abort både, fordi de er konservative, og fordi mange af dem går mere op i religion, end demokraterne gør. Desuden er partiet domineret af mænd, der jo naturligt i mindre grad end kvinder ønsker at give kvinder ret til bare at myrde deres ufødte børn. (De 6 demokratiske abortmodstandere, der er valgt ind i senatet og i repræsentanternes hus, er også alle mænd.)

Tilføjelse: Aborttilhængere hos republikanerne er endnu sjældnere, end abortmodstandere er hos demokraterne. For der er kun to i senatet (Susan Collins og Lisa Murkowski), og desuden er der også kun to i repræsentanternes hus (Charlie Dent og Greg Walden).

Katolikkerne ville stadig i overvældende grad stemme på demokraterne, hvis demokraterne også var imod fri abort

Det er nok tvivlsomt. Det er rigtigt, at Nixons Southern Strategy foruden hvide i Sydstaterne rettede sig mod katolikker i Nordstaterne, men det var også i høj grad retspolitik og andet, der var på dagsordenen. Desuden korrelerer holdningen til abort jo med andre værdispm såsom våbenlovgivning, homorettigheder, school prayer (det sidste mere aktuelt før i tiden).

Anyway, som du selv lidt er inde på er race/etnicitet en nok så god indikator. Latinoer og sorte er konservative, når det gælder fx abort, men stemmer Demokratisk ikke desto mindre.

Pibe
Sidste gang et stort flertal på over 75% af katolikkerne stemte demokratisk var i 1964, hvor de stemte på Lyndon B. Johnson, der også vandt valget.

Ved det næste præsidentvalg i 1968 stemte kun 55-59% af katolikkerne på Hubert Humphrey, der bl. a. derfor tabte valget til Nixon. Nixon fik kun 33% af de katolske stemmer i 1968, men hele 52% af de katolske stemmer gik til Nixon i 1972, hvor han blev genvalgt. Så det er altså imellem disse to årstal, at masser af katolikker skiftede fra demokraterne og over til republikanerne.

I 1967 tillod Colorado som den første amerikanske stat abort. Men kun hvis kvindens graviditet skyldtes incest eller voldtægt. Samt hvis en lægelig vurdering viste, at gennemførsel af graviditeten ville være livsfarlig eller resultere i fysisk handicap for kvinden. Hawai var den første stat, der i 1970 tillod abort blot på kvindens anmodning. Men det er jo også på dette tidspunkt, at så mange katolikker skifter over til republikanerne og er blevet der lige siden.

Post hoc ergo propter hoc.

Spiro Agnew var forøvrigt Nixons VP.

Post hoc ergo propter hoc.

Det er jo ikke kun, fordi begivenhederne skete samtidigt, at katolikkerne “tilfældigvis” skiftede parti på samme tidspunkt, som da demokraterne og flere stater begyndte at planlægge fri abort i deres lovgivning.

Spiro Agnew var forøvrigt Nixons VP.

Ups. Det har du helt ret i. Det var i stedet Hubert Humphrey, der var Nixons demokratiske modkandidat.

Der skete andet i USA i de år, bl.a. protester mod Vietnamkrigen og raceuroligheder i mange af byerne i nord, som havde store irske/italienske/polske befolkningsgrupper.

Der skete andet i USA i de år, bl.a. protester mod Vietnamkrigen og raceuroligheder i mange af byerne i nord, som havde store irske/italienske/polske befolkningsgrupper.

Ja. Men hvis sådanne ting havde været årsagen, så ville katolikkerne være vendt tilbage til demokraterne efter Vietnamkrigens slutning, og da de nævnte raceuroligheder også sluttede. Det gjorde de bare overhovedet ikke.

At katolikkerne oprindeligt næsten alle var demokrater kan jo heller ikke have været nogen tilfældighed. Men det undrer mig ikke, fordi kirkerne jo prædiker næstekærlighed og, at man skal hjælpe sin næste. Dette er jo det stik modsatte af republikanernes nationalisme og konservatisme, der jo i stedet går ud på, at man skal koncentrere sig om økonomien og bevare klassesamfundet så gidt som muligt. Blandt andet ved at sænke skatten og bruge færre penge på at hjælpe den fattige del af befolkningen.

Republikanernes fokus på klassesamfundet, lavere skat og mere nationalisme er jo formentlig også årsagen til, at næsten halvdelen af katolikkerne stadig stemmer på demokraterne, selvom også de fleste af disse katolikker er modstandere af abort.

Hverken velfærdsstaten eller sex, drugs & rock´n´roll blev afskaffet i 1972, og kriminaliteten blev ved med at stige frem til engang i slut-80´erne, hvilket var de bredere trends Nixons vælgere reagerede på.

Desuden vandt Carter flertallet tilbage blandt katolikker i 1976.

Korrekt. Men grunden til, at flertallet af katolikkerne lige kortvarigt støttede Carter, var jo formentlig, at Nixon i 1974 havde måttet gå af i utide på grund af Watergate skandalen og overlade roret til Gerald Ford. Allerede 4 år senere i 1980 stemte flertallet af katolikkerne igen republikansk på Ronald Reagan og var dermed med til at forhindre Carter’s genvalg.